Først var der ni, så fem og nu to. I 2018 vil engelsk og tysk være de eneste sprog, som vil flyde i undervisningslokalerne på Syddansk Universitet. En ærgerlig beslutning, lyder det fra de studerende og ledelsen.

– Hverken regeringen eller de danske universiteter ønsker at uddanne unge, der efterfølgende bliver nødt til at stille sig op i ledighedskøen, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) i en pressemeddelelse den 18. juni 2014.

Det betyder, at samtlige universiteter på landsplan skal nedskære 2.400 studiepladser på kandidatuddannelser og 3.500 på bacheloruddannelser. Idéen bag dimensioneringen er, at de unge skal søge ind på andre uddannelser, som giver bedre jobmuligheder.

Syddansk Universitet har fået den opgave at skære 894 studiepladser på både kandidat- og bacheloruddannelser. Derfor skal blandt andet sprog som spansk, kinesisk og arabisk nu pakke kufferten som følge af dimensioneringen.

Dimensionere – at give noget en bestemt størrelse eller udformning passende til et bestemt formål.

Et uretfærdigt valg

– Det er sindssygt uretfærdigt – uden tvivl, siger 26-årige Maja Pasieczny, som læser arabisk negot på Syddansk Universitet.

Ifølge hende er der forskel på, hvordan man læser sprog.

– Jeg kan godt forstå, hvis de gerne ville lukke de rene arabiske linjer. Altså rent arabisk. Der har man ikke de ekstra økonomiske vinkler, som man har på negot, siger Maja Pasieczny, som tidligere har læst rent arabisk på Københavns Universitet.

For hende er det vigtigt at have danskere, som forstår arabisk og har en kulturel forståelse for sproget.

– Det er, som om de nu smider alle insiders ud. Vores uddannelse er sådan, at det er vigtig at kunne forstå den danske og arabiske kultur, siger Maja Pasieczny.

Det er heller ikke et tilfælde, at de tre sprog er blevet ramt af dimensioneringen.

– På SDU er der gennemført en grundig analyse med henblik på udmøntningen af dimensioneringen. Der er i den forbindelse blandt andet fokuseret på størrelsen af søgning til uddannelserne, frafald, gennemførelsestid, kandidatproduktion, beskæftigelse samt størrelsen af de bagvedliggende forskningsmiljøer, fortæller dekanen på Det Humanistiske Fakultet, Simon Møberg Torp.

Han forklarer, at de tre sproglige uddannelser desværre er udfordret i forhold til en eller flere af de nævnte parametre.

Da Maja Pasieczny startede på arabisk negot tilbage i 2013, havde hun omkring 34 medstuderende. I dag sidder der cirka 12 studerende i undervisningslokalerne, fordi de fleste er droppet ud af uddannelsen.

Det er noget, som den 22-årige spanskstuderende Antonia Eggers kan nikke genkendende til.

– Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er mange, der vælger at læse sprog, så jeg kan godt forstå, at man er nødt til at nedlægge en del sproglige uddannelser. Det koster at udbyde uddannelser og kurser, og desuden er det svært at lære disse sprog perfekt på 3-5 år, siger hun.

“Det er sindssygt uretfærdigt – uden tvivl”
– Maja Pasieczny, arabisk-studerende

Syddansk Universitet har dog ikke vist megen glæde over den kommende dimensionering, fortæller dekanen.

– Dimensioneringen vil ramme SDU og det Humanistiske Fakultet i særdeleshed meget hårdt økonomisk. Vi mister i alt 894 studiepladser. Det har – mod vores vilje – tvunget os til at begrænse antallet af uddannelser, vi fremover vil udbyde, fortæller Simon Møberg Torp.

Arbejdsløshed er en myte

At stille sig i ledighedskøen efter endt uddannelse er dog ikke en af de parametre, som gør, at spansk, kinesisk og arabisk er blevet ramt af dimensioneringen.

– Regeringens udsagn om, at humanistiske uddannelser ”fører til arbejdsløshed”, er på ingen måde generelt korrekt. Særligt ikke hvis man ser på det i et længere perspektiv. Humanistiske kandidater er gode til at finde alternativ beskæftigelse i forhold til deres traditionelle karrierevej – finde deres egen niche, siger Simon Møberg Torp.

Maja Pasieczny er enig.

– Det er ikke et faktum på arabisk negot. Alle får job bagefter. Straight away, fortæller hun, og uddyber:

– Det virker ikke, som om, det hele har været velovervejet. Overhovedet ikke. Det har ikke været gennemtænkt.

Antonia Eggers føler heller ikke, at der er tale om en tendens hos de sproglige uddannelser.

– Jeg tror ikke, der er overflod af unge færdige studerende, der kan sprog som arabisk, kinesisk eller spansk, så jeg kan ikke forestille mig, at humanister med disse sprog ender i arbejdsløshed, siger den 22-årige studerende.

“Det virker ikke, som om, det hele har været velovervejet. Overhovedet ikke. Det har ikke været gennemtænkt”
– Maja Pasieczny.

 

Uenighed om international profil

Om SDU vil miste sin internationale profil gennem de manglende sprog, er der dog stor uenighed om.

– SDU vil miste en vigtig sproglig, men også kulturel del. Det vil både være studerende, der har interesse for sprog og kultur, men måske udenlandske studerende, der ville have valgt at studere på SDU, fordi de ønsker at læse noget med de nævnte sprog. Den sproglige mangfoldighed vil derved gå tabt på SDU, mener Antonia Eggers.

Ifølge Simon Møberg Torp kan man dog ikke tage udgangspunkt i udvalget af sprog, hvis man skal måle universitetets internationale profil.

– Dimensioneringen vil indskrænke bredden i uddannelsesviften på SDU, men det påvirker ikke SDU’´s internationale profil generelt. Graden af internationalisering skal ikke bare måles ved optælling af udbuddet af fremmedsprogsfag, siger han.

Simon Møberg Torp mener, at internationalisering i højere grad handler om undervisningssprog, graden af undervisernes tilknytning til international forskning, antallet af internationale studerende og antallet af danske studerende, der rejser til udlandet.

Om SDU mister noget af sin internationale profil, må fremtiden vise. Dog mener den arabiskstuderende Maja Pasieczny, at virksomhederne i Danmark vil blive ramt af de manglende undervisningssprog.

– Vi mister vores direkte handelsforbindelser til Mellemøsten. Det bliver et kæmpe problem. Det ender med, at vi er i samme situation, som når vi er i krig i Afghanistan. Der er vi nødt til at bruge arabiske tolke, som kan en lille smule engelsk i stedet for at have en insider, som både kan tale arabisk og dansk, og som samtidig har en kulturel forståelse, mener hun.

Sprog er ikke det eneste, som er vigtigt i internationalt samarbejde blandt virksomhederne. Forståelse for andre landes kultur er også en afgørende faktor, mener de to studerende.

– Jeg tror helt sikkert, at man kan komme meget langt med engelsk, men ikke desto mindre vil det i de fleste firmaer, der specielt handler med kinesisk- eller arabisktalende lande, være en fordel at have ansatte, der har en uddannelse relateret til landets sprog og kultur, da disse lande adskiller sig en del fra de forskellige kulturer i Europa, siger spanskstuderende Antonia Eggers.

[infobox color=”#dd3333″ textcolor=”#ffffff”]Studiepladser som lukkes inden for spansk, arabisk og kinesisk.

Spansk: 104 bachelorpladser

Arabisk: 63 bachelorpladser

Kinesisk: 36 bachelorpladser[/infobox]

 

“Vi mister i alt 894 studiepladser. Det har – mod vores vilje – tvunget os til at begrænse antallet af uddannelser, vi fremover vil udbyde”
– Simon Møberg Torp, dekan på Humanistisk Fakultet.

 

[infobox color=”#dd3333″ textcolor=”#ffffff”]Dimensionering i campusbyerne:

Odense: 403 bachelorpladser og 312 kandidatpladser nedlægges.

Sønderborg: 79 bachelorpladser og 12 kandidatpladser nedlægges.

Slagelse: 33 studiepladser nedlægges på to bacheloruddannelser, og 28 pladser på en professionsbacheloruddannelse.

Esbjerg: 27 kandidatpladser nedlægges.

Kolding: Ingen ændringer af studiepladser.[/infobox]

The following two tabs change content below.

Julie Würtz

Nyeste indlæg af Julie Würtz (se alle)