Mange studerende tvivler på, om en bachelorgrad alene er nok til at komme i arbejde, og de kæmper med at indfri forventninger om relevante studiejob, udlandsophold og topkarakterer. RUST har undersøgt myten om den jobløse BA’er.

Akademisk ledighed, dimensionering og forvirrende arbejdsløshedsstatistikker. Det er virkeligheden, som en studerende skal forholde sig til i en ellers travl hverdag. Og med alle de skræmmende overskrifter følger et enormt pres på de studerende. Men det pres er unødvendigt, og en færdiguddannet bachelor behøver ikke være lig en arbejdsløs bachelor, fortæller Jørgen Toldsted, der er karrierevejleder hos SDU Erhverv.

Brug din BA!

For en uskyldig, snarligt færdiguddannet BA’er kan bekymringen om fremtiden uden for universitetets trygge rammer fylde rigtig meget. Mange tvivler på, om det overhovedet er muligt at komme i job, så længe man kun har en bachelorgrad i rygsækken.

”Ja, du kan sagtens gå ud på arbejdsmarkedet med din BA – og komme i arbejde.”

Det erfarer Jørgen Toldsted, der i sin hverdag møder mange studerende med netop denne tvivl. Hans svar er ganske enkelt: ”Ja, du kan sagtens gå ud på arbejdsmarkedet med din BA – og komme i arbejde”.

”Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer?”, hedder en undersøgelse af tænketanken DEA fra 2013. Den viser, at ledigheden blandt folk
med en bachelorgrad som højeste uddannelse blot var på 5,5 procent i 2010.

Lidt over en tredjedel af disse havde et arbejde, “der forudsætter viden på højeste niveau”, hvilket underbygger påstanden om, at en kandidatgrad ikke nødvendigvis er den eneste og rigtige måde at specialisere sig på.

Undersøgelsen kritiserer ligeledes universiteternes manglende fokus og ”markedsføring” af muligheden for at afslutte en bachelor med henblik på at søge ud på arbejdsmarkedet. Selvom undersøgelsen har et par år på bagen, mener Jørgen Toldsted, at den stadig er yderst repræsentativ.

Spørgsmålet om, hvorvidt man skal læse videre eller ej, er ganske individuelt, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det samme gælder de aktiviteter, som optager mange studerende i deres studietid.

”Jeg møder i mit job studerende, der tror, at hvis man overhovedet skal have et job, skal man have gennemført på minimal tid – gerne hurtigere. De tror, at man skal have topkarakterer, et relevant studiejob, lave frivilligt arbejde og på udlandsophold,” siger Jørgen Toldsted.

Han slår fast, at alle aktiviteterne kan være relevante for en jobsøgende, men at det ikke er realistisk for en studerende at kunne leve op til disse forventninger – forventninger, der endda ofte er sat af de studerende selv.

Vælg dine kampe med omhu!

For ikke at drukne i forventninger må man som studerende være bevidst om sine prioriteter og tilrettelægge sit studieog arbejdsliv efter dem. For nogle studerende er det ideelt at føre en livsstil med studiet i fokus. En hverdag med tid til fordybelse uden forstyrrende elementer som afteneller weekendvagter i Netto.

Tværtimod kan en kombination mellem studie og arbejde også være den rette løsning. Timerne på studiejobbet, som i øvrigt ikke behøver at være studierelevant, kan give den studerende et vigtigt mentalt og økonomisk pusterum fra studiet.

Jørgen Toldsted forklarer, at det netop ikke handler om, hvor mange forskellige ting man har lavet i løbet af sin studietid, men derimod om hvilke kompetencer man har opnået, og som kan være relevante for en arbejdsgiver.

Overbevis dig selv, før du overbeviser din arbejdsgiver

”Jobsøgning handler om at kommunikere kompetencer og motivation,” siger Jørgen Toldsted og uddyber, at man først og fremmest skal gøre det klart for sig selv, at det ikke er nødvendigt med en kandidatgrad for at kunne varetage diverse job.

Først derefter kan man overbevise en potentiel arbejdsgiver om det samme. Det er i den sammenhæng vigtigt, at man ikke føler sig mindre værdig til et job, blot fordi man ikke har en kandidatgrad.

Ifølge Jørgen Toldsted handler det altså om at kunne begrunde, hvorfor man er stoppet med at læse efter sin bachelorgrad, og at stå inde for det valg – både over for sig selv og en arbejdsgiver.

”Jeg møder i mit job studerende, der tror, at hvis man overhovedet skal have et job, skal man have gennemført på minimal tid – gerne hurtigere.

Fra karakter til kompetence

Hvis man udelukkende læser videre for at kunne skrive cand.merc. på sit CV, bør man genoverveje sit valg. Jørgen Toldsted ærgrer sig over, at karakterræset er blevet skævvridende for vores opfattelse af dét at tage en uddannelse.

Ifølge ham handler det efterhånden i højere grad om, hvor mange 12-taller man kan tjekke af på eksamensbeviset, og ikke om hvor meget viden man tilegner sig.

At studere på universitetet handler netop om at lære og om at optjene et sæt kompetencer. Derefter må man finde ud af, hvordan man sætter denne kompetenceprofil i spil ude i det virkelige liv.

At hjælpe studerende med at blive afklaret omkring karrierespørgsmål er netop Jørgen Toldsteds spidskompetence, og sammen med resten af holdet hos SDU Erhverv hjælper han studerende til de kompetencer og redskaber, der kan lede dem mod drømmejobbet – uanset om man afslutter med en BA eller en kandidat.

 

[infobox color=”#dd3333″ textcolor=”#ffffff”]jorgentolstedJørgen Dahl Toldsted

Erhverv:
Karrierevejleder, SDU erhverv

Baggrund:
Civilingeniør, Master i organisationspsykologi

Kontakt:
jdto@sdu.dk[/infobox]

 

Hvad skal der til for, at du vil droppe din kandidat-uddannelse?

 
emilfinkjensen2Emil Fink-Jensen, 22 år, studerer HA-jura og erhvervsøkonomi på 6. semester:
”Det har ikke noget med uddannelsesstedet, men arbejdsmarkedet at gøre. Det er arbejdsmarkedets normer. Hvis normerne var sådan, at uddannelsen kun skulle tage to år, havde jeg også gjort det”

 
 

MartinBergKlenowMartin Berg Klenow, 22 år, studerer fysik med tilvalg i matematik på 6. semester:
”Der måtte gerne ske nogle studieændringer som at indføre mere praktik. Det kunne give et indblik og mulighed for at se om arbejdsmarkedet har brug for en efter en bachelor.”

The following two tabs change content below.

Charlotte Brøndum Madsen

Nyeste indlæg af Charlotte Brøndum Madsen (se alle)