September måned og dens mange introdage er forbi. De nye studerende har efterhånden lært at finde rundt på universitetet, og nu rettes der blikket mod universitetsvalget.

Mens mange bruger deres tid og energi på at gøre klar til årsfesten på Syddansk Universitet, er Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende og Christian Møller Jakobsen, der er ansvarlig for det politiske netværk i Syddanske Studerende, i gang med at hænge et stort banner op på et vindue.

Først prøver Christian på at få et stykke tape op fra taperullen. Det lykkes ikke. Så må Andreas prøve.

Sammen står de nu på stole og hænger banneret sådan op, at enhver gæst, der sidder ved bordene i gangen og kigger op, kan se reklamen for universitetsvalget. Det finder sted den 25. og 26. november.

– De teknisk-administrative medarbejdere bliver sikkert rigtig glade over det her banner, siger Andreas og prøver samtidig med et smil at fjerne de sidste folder, og går ned fra stolen.

Andreas Munk Jensen | Foto: Marita À Rogvi

Andreas Munk Jensen | Foto: Marita À Rogvi

Enhver studerende kunne til og med den 30. september stille op til valget – enten som rangeret liste eller sideordede, hvor det er de personlige stemmer, som gælder.

Ved rangeret liste foregår det sådan, at kandidaterne kunne stille sig op for Syddanske Studerende til universitetsvalget, hvor man kan få indflydelse på studielivet og kan være med til at at gøre universitetet til en bedre plads for alle medstuderende.

Forudsætningen er dog, at man har lyst til at blive aktiv i foreningen, og at man med positiv energi går ind og arbejder for at skabe et bedre studieliv for alle.

Der findes forskellige organer på universitet, som Syddanske Studerende stiller op til. Herunder Universitetsbestyrelsen, Universitetsrådet og de Akademiske Råd. I hver af disse råd sidder der også altid mindst to medlemmer fra Syddanske Studerende.

– Den linje, som Syddanske Studerende kører under Andreas, er en meget pragmatisk holdning. Vi fokuserer meget på, at der kommer praktiske løsninger, og at disse også bliver realiseret hurtigt. Alt bliver optaget, og fra vores side gør vi også alt for at få presset tingene igennem. Valget finder sted hvert år, dog lå valgdeltagelsen sidste år kun på 10 procent, hvilket ikke er optimalt, påpeger Christian, som blev valgt ind i bestyrelsen for Syddanske Studerende i februar.

Christian Møller Jakobsen | Foto: Marita À Rogvi

Christian Møller Jakobsen | Foto: Marita À Rogvi

Rigtig meget af deres arbejde i forhold til valget i år handler ikke om at promovere enkelte kandidater eller synspunkter. Det, som Syddanske Studerende fokuserer på som forening, er at få flere til at stemme. Deres målsætning i år er at opnå en valgdeltagelse på 20 procent.

De vil øge interessen og gøre endnu mere opmærksom på foreningen, samt vise at den er med til at udvikle studielivet på universitet og står bag initiativer – som den nye kantine med Starbucks og SDU Fitness.

– Der er et godt samarbejde, og vi står sammen med vores ledelse for hele tiden at kunne forbedre tingene. Selvfølgelig har det meget med forhandlingsteknik at gøre, men vi er med i alle udvalg og prøver altid på at fremme udviklingen, fortæller Christian, mens Andreas rejser sig for at hente et glas vand og derefter uddyber:

– Et eksempel på det kan man se i et møde, vi havde med sekretariatschefen, Jørgen Schou. Mødet drejede sig om vedtægterne og valgteknikken, og det hele var afsat til at tage omkring 20 minutter, men i sidste ende varede det halvanden time, og det viser os, at der er stor interesse fra deres side.

I forbindelse med valget har der også været interesse fra ledelsens side. Herunder også formanden for valgudvalget, Kristian Græsborg.

Andreas forklarer, at der er to veje, hvorved man kan sikre sig legitimitet.

Den ene er ved at have mange, der stemmer – og det er svært ved universitetsvalget; så derfor er de i god dialog med de forskellige foreninger. Hvis der opstår problemer, skal de komme direkte til dem og sige til.

– Der er altid en person på et studie, som cirka 70 stemmer på, og hvis der opstår problemer, og der er nogle ting, som skal tages op, så er det denne person, som kan formidle mellem de to parter. Ifølge universitetsloven er der nogle bestemte vedtægter, som definerer, hvad et akademisk råd må lave, og der har SDU selv valgt at gå ind og tilføje en masse vedtægter.

I forbindelse med valget har man mange ideer for at gøre de studerende opmærksomme på valget. Det skal være noget andet end kage, fortæller Christian.

– Kæmpe store, farvede bannere, plakater og helst 500 balloner skal der til på Campustorvet, for at folk bliver opmærksomme. Når der bare står kage og kaffe, så tager man kun det og ser ikke, hvad det egentlig er, der gøres reklame for, siger Christian.

At der er manglende interesse, afviser Andreas og siger, at folk har mange spørgsmål og gerne vil vide, hvorfor tingene er, som de er.

Han er overbevist om, at det er vigtigt at gøre opmærksom på valget, og at det kan gøre forskel. Budgettet er ikke stort, og foreningen må nøje afveje, hvor mange penge de vil investere i valgkampens forskellige områder.

Kerneområdet er stadigvæk studenterpolitik med indflydelse og legitimitet i kraft af valget, og for at det kan realiseres, er det vigtigt at vise, at foreningen eksisterer, fortæller Andreas.

“Valget finder sted hvert år, dog lå valgdeltagelsen sidste år kun på 10 procent, hvilket ikke er optimalt.”
Christian Møller Jakobsen

Kæmpe udskiftning og masser af arbejde

Ligesom i alle andre foreninger og råd på universitet sker der også udskiftning i Syddanske Studerende. I februar måned blev Andreas valgt som formand.

Der var ingen form for prøvetid, men han fik fra første dag indblik i, hvad det vil sige at være formand.

20 mails om dagen, som alle sammen skal besvares, og det tager tid, da man også skal foretage en del opkald. Som ny formand skal man lære det, fortæller Andreas.

Det gjorde han i forårssemestret, og hen over sommeren blev det lidt mere roligt, og han kunne starte med at koordinere valget.

Christian kom ind i forretningsudvalget, som blev større. Det har øget deres kapacitet og gjort det muligt at skabe resultater og samtidig promovere deres resultater. Nu gælder det om at få folk til at stemme til november.

Alle, der er involveret i hele planlægningen af valget, fortjener stor respekt. De gør det frivilligt, og der er mange arbejdstimer. De er med til, at tingene går, som de skal, fortæller Andreas.

Andreas og Christian er lønnede og får 3300 kroner om måneden. Andreas arbejder 40-60 timer om ugen, mens Christian arbejder 25-30 om ugen. Timetallet kan dog variere og de, som er ulønnede, arbejder også rigtig meget for at realisere tingene.

Det er de frivillige, som fortjener, at deres medstuderende har respekt for det, fortsætter Andreas.

– Det, der generer mig, er, hvis de frivillige arbejder så meget, og så får at vide fra deres medstuderende, at studenterpolitik er ligegyldigt. Det kunne ikke være mere forkert. Det er uvidenhed, som fører til så urimelige holdninger. Der mangler respekt for, at de arbejder frivilligt for deres medstuderende, siger Andreas, der selv har en bachelor i negot, og nu er i gang med sin kandidat.

Han har dog udskudt sin kandidat for at have mere tid til arbejdet som formand. Han tog sin bachelor på to år, hvor han havde meget travlt, og så kom han ind i Syddanske Studerende og begyndte at arbejde med politik, som øgede interessen.

Reglen er, at der altid er to i foreningen, som er på deltid i deres uddannelse, for at kunne fokusere på arbejdet i foreningen. Christian og Andreas prøver på at holde en dag fri om ugen, men det er svært netop nu på grund af det forestående valg.

Andreas kan lide arbejdet og interesserer sig for den udvikling, som sker. Han er blevet interviewet af P1, og han er stolt over, at han har oplevet så meget på baggrund af, at han kun har været med i Syddanske Studerende i halvandet år.

Han påpeger, at han har lært en hel masse. Som formand repræsenterer han alle og sørger for, at foreningen fungerer godt internt.

Alle aktive kan lære det, de ønsker, og på kandidatlisten er der rigtigt mange 1. semester-studerende, som stiller op til valget.

Begge to skal være forberedte på møderne, som bliver holdt. Det kræver arbejde og en vis indsats for at kunne vide og forstå de ting, som bliver drøftet under møderne.

Det gælder om at vise over for ledelsen, at man gør noget og viser, at det er vigtigt at understøtte Syddanske Studerende.

“Vi kan sige, at når der er kommet nye dekaner til, som er for at opfylde den nye dagsorden, så kan vi se at der er sket et skift og at nu er fokus på studenteraktiviteter.”
Andreas Munk Jensen

Semesterstartsfest i underskud

Med hensyn til semesterstartsfesten er det også dem, som står bag hele planlægningen. Det var første gang, at der var store telte udenfor universitet. Det var en stor udvidelse og store kunstnere, men festen gav alligevel underskud.

Semesterstartsfesten er for at vise de studerende, at der bliver gjort noget for studielivet. Det er aktivitetsudvalget, som er med til at planlægge dette og andre kulturelle arrangementer.

Efter valget vil arbejdet med at udvikle Campustorvet fortsætte. SDU Erhverv og Studenterservice flytter, og så bliver der plads til andre nye ting. Både Christian og Andreas vil meget gerne have mere liv nede på Campustorvet.

Selve valget, som finder sted den 25. og 26. November, foregår via selvbetjeningen på Black Board, hvor man logger på og kan se alle kandidater, og man kan vælge på universitetsbestyrelsen, universitetsrådet, det fakultet man tilhører, samt ens institut og studienævn.

De studerende i centrum er et slags motto for Syddanske Studerende, og det er derfor, man skal deltage i valget til november. Andreas påpeger, at der er en del studerende, som ikke opfatter det på denne måde:

– Men det motto eksisterer. Der er råd, hvor det fungerer meget godt, og så er der andre råd, hvor det fungerer mindre godt. For eksempel det akademiske råd, hvor det virkede meget kunstigt. Man gjorde det bare, fordi man skulle. Men vi kan sige, at når der er kommet nye dekaner til, som er her for at opfylde den nye dagsorden, så kan vi se, at der er sket et skift, og at der nu er fokus på studenteraktiviteter.

Ifølge ham er der et godt samarbejde med dekanerne fra det humanistiske fakultet og fra det naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fakultet.

– Vi presser meget på, at udviklingen ikke går i stå. Vi presser også meget på rektoren og direktionen, idet vi har 6 møder med dem hvert år. Og vi gør alt, hvad vi kan for at få udviklingen af Campustorvet i gang. Der skal ske noget, og vi arbejder på det hele tiden. Både før og efter årets universitetsvalg, afslutter Andreas.

The following two tabs change content below.