Roskilde Festival:

Sted: Roskilde

Dato: Fra den 29. juni til den 6. juli 2014

Pris: 1910 dkk.

Kom her og hør: Rolling Stones, Drake, Trentemøller, Arctic Monkeys, Damon Albarn, Major Lazer, Outkast, Stevie Wonder m. fl.

 

Tip(Sparetip): Spis en ”Giant Burger” om formiddagen hos Indkøbscenter Øst – den koster cirka 50 kroner, og så mætter den hele dagen. Eventuelt supplér med hvidløgsbrød fra samme biks – 2 styks for 45 kroner.

Tip2: Roskilde Festival er et mekka for madglade – MEN selvom maden ude på campingarealerne er meget udmærket, så gem alligevel en god portion af dit madbudget til festivalpladsen åbner. Der er maden nemlig endnu mere lækker.

 

SOM EN NY TING i år (faktisk fra start sidste år) kan du nu betale en flad femmer for at komme på et rigtig pænt toilet, hvis du trænger til lidt selvforkælelse midt på ugen.

 

 

Skanderborg Festival alias SMUKFEST:

Sted: Skanderborg

Dato: Fra den 6. august til den 10. august 2014

Pris: 1995 dkk. (betaler du i rater, koster den 2104 dkk.)

Kom her og hør: Rasmus Seebach, MØ, Panamah, Burhan G, Ulige Numre, Tina Dickow, Mads Langer, DEADMAU5, Pet Shop Boys, Nephew, Marie Key m. fl.

 

Tip: Hvis du ikke er til det dér med at vågne badet i sved eller regn i et lillebitte gult telt klokken halv seks om morgenen, når du er gået i seng klokken fem, så er der rig mulighed for andre overnatningsalternativer på Skanderborg Festival (blandt andet kan du købe din festivalbillet sammen med et ophold på nærmeste hotel!). Læs mere på www.smukfest.dk.

Tip2: Skynd dig at betale billetten kontant – den koster 109 dkk. mere, hvis du betaler den i rater. Brug hellere de 109 kroner på et lækkert festivalmåltid.

 

SOM EN NY TING i år indhegnes hele den aktive del af festivalen (Campingpladser, Sherwood og området ved Spilledåsen). Dette er for at undgå tyveri og voldsepisoder, som førhen har været et problem på festivalen.

 

 

NorthSide Festival:

Sted: Aarhus

Dato: Fra den 13. juni til den 15. juni 2014

Pris: 1295 dkk. hvis du køber FØR den 1. maj – 1595 dkk. hvis du køber EFTER den 1. maj.

Kom her og hør: Lana Del Rey, MØ, Turboweekend, The National, WhoMadeWho, Nabiha, Queens of the Stone Age, Royal Blood, Oh Land, Quadron, Franz Ferdinand, Lucy Love m. fl.

 

Tip: Der findes ikke overnatningsmuligheder på NorthSide Festival – så har du ikke lyst til at pendle fra hvor-du-nu-bor, så er det en god idé at ligge billet ind på din århusianske vens sofa god tid i forvejen (måske en ven, du ikke kender i forvejen: www.couchsurfing.org).

Tip2: Har du ikke nogen venner i Aarhus, og heller ikke ønske om at få nogen, har du også mulighed for at slå dit eget telt op på Aarhus Camping (www.aarhuscamping.dk).

 

Nakkefestival:

Sted: Nakke, Nordvestsjælland (tæt på Rørvig)

Dato: Den 23. juli til den 26. juli 2014

Pris: 520 dkk. (forsalg) – 600 dkk. (hvis du køber i døren)

Kom her og hør: Nye og udfordrende kunstnere, som ellers ikke falder under normale kategorier.

 

Tip: Tag til Nakke, hvis… Du har lyst til at opleve en lidt mere lokal og hyggelig festival. Nakke Festivalens samlede areal strækker sig ikke meget mere end en fodboldbane i omkreds – så hvis du gerne vil kunne finde rundt uden kort og møde de samme mennesker hver dag i festivalens fire dage, så tag til Nakke.

Tip2: Køb billet. Det er en rigtig hyggelig festival og en formidabel sommer-oplevelse!

 

Musik i Lejet:

Sted: Tisvildeleje

Dato: Fra den 17. juli til den 19. juli 2014

Pris: 395 dkk.

Kom her og hør: Turboweekend, The Mountains, Navneløs & Jenny Wilson m. fl. – listen med artister opdateres løbende på www.musikilejet.dk

 

Tip: Det er ikke muligt at slå telt op på festivalpladsen i Tisvildeleje. Til gengæld har festivalen reserveret et større campingområde hos det lokale feriecenter Sankt Helene til festivalgæsterne. Der er også mulighed for at leje hytter – så frygt ej, hvis du ikke lige har en sød ven med en sofa i Tisvildeleje.

Tip2: Hvis du ikke har råd til at betale billetprisen på de 395 kroner, er det stadig ikke en legal undskyldning for ikke at tage til musik i Lejet. Du kan nemlig melde dig som frivillig og få billetten gratis! Det kræver dog, at du arbejder 10 timer gratis fordelt på festivalens tre dage. Frist for ansøgning som frivillig: 1. juni 2014.

The following two tabs change content below.

Sofie Caroline Rye Wøhlk

Nyeste indlæg af Sofie Caroline Rye Wøhlk (se alle)