At rejse er at leve. Sådan lød det fra H.C. Andersen for mange år siden. Men at rejse er også meget mere. At rejse er at opleve. At rejse er at møde nye mennesker og høre deres historier. At rejse kan gøres på mange måder. En af dem er at blaffe. Mange vil måske tro, at danskerne er for lukket og afvisende et folkefærd til at samle blaffere op, men det er faktisk muligt at nå fra A til B kun med sin tommelfinger i vejret. Så det er bare at springe ud i det. Det er, hvad vi gør denne lørdag i april, hvor kursen er sat mod Legoland

maj1

Odense à Middelfart

5 grader og støvregn. Vi går på Middelfartvej i Odense og når kun at gå et lille kvarters tid, da en bil holder ind til siden. Samuel Nwiefors sidder bag rattet. Han skal til Vejle og tilbyder et lift. Vi takker ja og siger, at vi gerne vil med til Middelfart. Det vil være for let, hvis vi allerede får et lift helt til Vejle.

Samler du tit blaffere op?
– Nej, men det regner jo.

Mere samtale bliver det ikke til de første par minutter. Samuel taler i telefon, og han lyder irriteret over personen i den anden ende. Efter lidt tid viser han interesse i at snakke. Da vi spørger ind til ham, fortæller han smilende, at han er fra Nigeria, men har boet i Danmark de sidste 17 år. Han er i gang med at uddanne sig til civilingeniør i Odense og drømmer om at blive selvstændig. Nu bliver det let at tale med Samuel. Imens fortsætter regnen udenfor. Vinduesviskerne arbejder på højtryk for at give udsyn. Det er ikke den bedste dag, vi har valgt at blaffe på. Eller også er det vores held. Det dårlige vejr får måske flere til at forbarme sig og tage os op – ligesom Samuel. Samtalen har ført os vidt omkring alle verdenshjørner. Samuel er en berejst mand, fortæller han os.
– Jeg elsker at rejse og opleve forskellige kulturer.
Inden vi bliver sat af klokken 9.45, når vi at spørge ham, hvad han bedst kan lide ved Danmark.
– Folk. De er meget stille. Det er et meget stille land. Og skattevæsnet. Når man er syg, får man, hvad man har brug for.

blag6

Middelfart à Kolding

Ups, hvad gør vi, hvis vi ikke bliver samlet op her? Den tanke når lige at slå os, da Samuels nummerplade forsvinder ned på motorvejen igen. Her er intet andet end asfalt og susende biler, så langt øjet rækker. Heldigvis når vi kun at bekymre os i cirka to minutter, før en bil holder ind til siden. En kvinde har to små børn på bagsædet, men de rykker villigt sammen, så vi alle kan være der. Kvinden hedder Randi Sommer og har ikke før taget en blaffer med.
– Jeg så jer og tænkte, ’nu skal det være’

blaf8

Caroline og Joey, som børnene hedder, virker ikke forskrækkede over, at der pludselig sidder en fremmed pige hos dem på bagsædet. Joey opdager, at bilens ruder dugger, og han pudser ivrigt vinduet, så vi kan se udsigten over Lillebælt. Samtidig viser han os sine ”tatoveringer”, der meget apropos forestiller figurer fra tegnefilmen ”Biler”. Familien skal til Kolding, men Randi kører en omvej for at sætte os af ved en rundkørsel uden for byen. Klokken 10 vinker vi farvel til hende og de to små smilende ansigter på bagsædet.

Kolding à Legoland, Billund

blaf7

Det er koldt, så vi tripper lidt for at holde varmen. En stor mørk bil med tonede ruder drejer af ved afkørslen, vi står ved.
– Are you looking for a ride?” råber en kinesisk dame ud af vinduet.

Familien er på vej til Legoland, så vi får lov at køre med dem resten af vejen. På bagsædet sidder Bing (moren) og Steven (sønnen), mens Li (faren) kører bilen. Han snakker ikke engelsk, så det er Bing, der holder samtalen i gang. Hun fortæller, at de flyttede til Danmark for fem måneder siden, da hun fik et job i en kinesisk virksomhed her i landet.
Har I samlet blaffere op før?
– Nej. Vi ville aldrig gøre det i Kina. Men her er vi trygge, og I så jo fredelige ud.

Li er ét stort smil til trods for, at han ikke ved, hvad vi snakker om. Vi spørger, om han også arbejder i Danmark, men familien fortæller, at han kun arbejder derhjemme som ’housekeeper’, et ord de selv bruger, mens de griner. Vi snakker meget om at rejse. Bing fortæller, at de to år, som hendes kontrakt lyder på, er for lidt tid i Danmark. De vil gerne have mere tid til at rejse rundt og opleve Europas mangfoldighed.
– Livet er en rejse. At tage til udlandet er en god ting, hvor man møder forskellige mennesker og nye kulturer. Det gør livet mere farverigt.

LEGOLAND

blaf4

Omkring 10.45 tager vi afsked med den kinesiske familie. Foran os tårner Lego-porten og en lang kø af mennesker sig op. Vi får nogle tjekkiske turister til at tage et billede af os med vores hjemmelavede ”Legoland”-skilt. Den ene kan godt regne ud, at vi er blaffet herhen, og er imponeret (vi synes også selv, vi er ret cool). Da glæden over at være nået frem har lagt sig, møder vi dog den barske virkelighed. Den 5. april er sæsonens åbningsdag, og gæsterne strømmer til. Vi ender med at vente længere tid i billetkøen til Legoland end i vejsiderne på vej hertil.

Billund à Vejle

Vi tager fra Legoland og går ud af en landevej, som forsvinder i en tung tåge, så vi ikke kan se, hvor den ender. Bilerne skal vi kigge langt efter. Heldigvis ligger hotellerne side om side, så vi trøster os med, at vi altid kan overnatte her, hvis det går helt galt. En bil kører forbi os og dytter. Det bliver vi ret irriterede over. Andre biler kører forbi og hæver armene i en ’vi har desværre ikke plads’-bevægelse. Endelig holder en bil ind til siden. Chresten Bruun, fabrikschef i Legoland, er på vej hjem til Vejle sammen med udvekslingsstudenten Alex fra Canada. Der er kun gået 23 minutter, siden vi forlod Legoland, men det føles som en evighed.
Samler du tit blaffere op?
– Mine børn blaffer også en gang imellem, så hvis de skal have en chance, bliver jeg jo også nødt til at samle blaffere op. Og så får man altid en god snak ud af det.

Vejle

Vil man til Fyn, er udkanten af Vejle ikke det bedste blaffe-udgangspunkt, må vi konstatere. Klokken er 15, og her er rigeligt med eftermiddagstrafik. Men bilerne kører enten forbi os eller tilbyder et lift til Århus. Søren Jensen bliver vores redning, da han 15.07 triller ind til siden. Han skal egentlig til Bredballe uden for Vejle, men tilbyder at sætte os af ved en motorvejsafkørsel. Det er altid at foretrække, så vi hopper ind. Området udenfor er indhyllet i grå tåge, og Vejle Ådal ligner mere et spøgelseslandskab end et fredet naturområde. Godt vi kom ind i en varm bil. Det er da også ”fuldstændig tåbeligt” ikke at standse op og hjælpe, mener Søren.
– Jeg er sikker på, at når man selv har blaffet, er man mere villig til at samle andre blaffere op.
Søren blaffer stadig indimellem. Vi er ikke de eneste, der har fået ideen at blaffe til Legoland. Da Søren og hans familie sidste år skulle til den kendte forlystelsespark, var der for lidt plads i bilen, fortæller han. Derfor stillede Søren sig i vejkanten med tommelfingeren op og et skilt, hvor der stod ”Legoland”. Han endte faktisk med at komme hurtigere frem end sin familie, fortæller han stolt, inden han sætter os af ved en afkørsel mod Odense.

blaf3

Vejle à Odense

Trafikken ved afkørslen er tæt, og det er med at være hurtig, når man skal ind og ud af bilen. Den unge fyr bag rattet må dog skubbe til et par sportstasker og tomme chipsposer, før vi begge kan være der. Han hedder Morten Styrk og kommer fra Tønder, men han er på vej til Odense for at besøge sin bror. Vi udtrykker vores taknemmelighed over at kunne sidde i en varm bil resten af turen.
– Jamen, jeg har også skruet ekstra op for varmen, griner Morten på klingende jysk.

Ifølge bilens termometer er det kun 8 grader udenfor. Tågen over Lillebælt er så tyk, at det føles som at køre inde i en sky. ­Vi har begge to dårlig samvittighed over, at vi har svært ved at holde gang i samtalen, fordi vi er trætte efter mange timer på tomlen. Kroppen bare falder ned i sædet. Vi har mest lyst til at lukke øjnene og nyde turen i stilhed. Det kan man bare ikke tillade sig som blaffer. Folk samler tit én op, fordi de synes, det kunne være hyggeligt med selskab. Sådan har Morten det også.
– Jeg samler tit blaffere op. Man får så mange sjove historier. Jeg snakkede faktisk i telefon, da jeg så jer stå der (ved afkørslen red.). Så sagde jeg: ’jeg smutter sgu lige. Der står et par blaffere’.

Han holder ind på en rasteplads. Vandet skal lades, men vi kan bare blive siddende i bilen imens. Det er meget tillidsfuldt, er vi enige om. Han har heller ikke noget at bekymre sig om. Det vildeste vi foretager os, mens han er væk, er at konstatere, at hans bil er en rigtig mande-bil med M-blad i døren og McDonaldsposer under sædet.

Klokken 15:54 er vi tilbage i Odense. Syv timer har det taget at nå til Legoland, tage et smut i rutsjebanen og i 4D-biografen og komme hjem igen. ’Hvor har vi egentlig nået meget i dag’ er en tanke, der strejfer os begge. Sådan en blaffetur kan helt sikkert anbefales. Ifølge Krak tager en biltur fra Odense til Billund 1 time og 15 minutter, mens den offentlige transport tager op til to en halv time. Med tomlen i vejret tog det os 1 time og 45 minutter at komme til Legoland. Hjemturen tog to timer. Turen har for vores vedkommende været helt uden udgifter – men rig på oplevelser.

The following two tabs change content below.

Ida Scharla Løjmand

Nyeste indlæg af Ida Scharla Løjmand (se alle)