Tømmermænd, lektier og manglende overskud. Der kan være mange årsager til, at vi som studerende til tider vælger den lette løsning og snupper en pizza. Ulempen ved dette er dog, at en pizza fra den lokale hurtigt løber op i 60 kroner – men frygt ej – vi har bevæget os ud i den ukendte jungle af frysepizzaer og adskilt fårene fra bukkene for din skyld. SELV TAK

 

Sådan gjorde vi:

Vi har testet 8 forskellige pizzaer, der er fundet i kølediskene rundt omkring i de danske supermarkeder. Pizzaerne er testet uden, at deltagerne kendte mærket eller prisen. Karakterne mellem 0-5 er givet for pizzaens samlede indtryk.

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 14.54.53

Pap med topping

COOP

Pizza Mozzarella

Pris 23,95,-

 

Indtrykket: Aftenens første pizza ser indbydende ud, da den kommer på bordet. Alle nikker anerkendende og flere kommenterer på de flotte farver. ”Mmh, den dufter godt” siger en, i mens en anden bryder ind: ”ja, dufter af pizza”.

 

Smagen: Et øjebliks koncentreret tygge-stilhed brydes, da en af smagsdommerne kigger frustreret rundt og udbryder: ”Den er godt nok sprød, men hvorfor er bunden så tynd?”. Hele bordet nikker i enighed, imens oste-eksperten mumler noget om for lidt ost. En anden ved bordet kommenterer, at jo mere man spiser, desto mere føles det som pap i munden.

 

Konklusion: Panelet bliver enige om, at pizzaen har en rigtig god smag og et flot udseende, men at bunden ødelægger helhedsoplevelsen, og der gives følgende karakterer 5-4-4-2-3-4-5.

 

Total: 3,8

Skærmbillede 2014-04-23 kl. 19.48.22

Narrefissen

DIT valg

Stenovnsbagt pizza med skinke og mozzarella

Pris 37,95,-

 

Indtrykket: ”Hold nu helt op. Den er vildt flot og ser lækker ud,” siger panelets gourmet-tosse. Over hele linjen er der enighed om pizzaens indbydende look, men samtidigt pointeres det, at den er overraskende lille, og at størrelsen ikke helt dækker over ”søndags-fråderen”. Samtidigt er halvdelen helt oppe at køre over fiberbunden, mens den anden part er lidt skeptiske.

 

Smagen: Allerede ved første bid ændres forsamlingens ansigtsudtryk sig til Gollum-lignende karakter. ”Det her er som at æde babymos i pizzaformat,” siger en, og en anden tilføjer: ”Det både smager og ligner modellervoks.” Flere kaster forarget stykket fra sig, imens osteeksperten understreger ”Den er MEGA klam..”

 

Konklusion: Den her pizza er fucking klam. Som en i panelet siger, er denne pizza kun sund, fordi den er umulig at spise. Den kan på ingen måder reddes, og der er bred enighed:

 

Total: 0 – Test taber

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 14.55.15

 

Hovedbanegårds-pizzaen

COOP

Pizza Kebab

Pris 23,95,-

 

Indtrykket: Pizzaen har mange flotte farver på grund af peberfrugten, men kødet er ikke lige fordelt, hvilket er et stort minus.

 

Smagen: En kraftig smag af peberfrugt indhyller munden, men erstattes snart af andre nuancer: ”Den smager af ketchup..” siger en, mens en anden påpeger hvidløget.. Gourmet-eksperten påpeger smagen af luft, og både manglende ost og kebab-kød påpeges. ”Den smager af kattehår,” mumler en af pigerne, imens munden er fuld. Da panelets ellers mest pizza-glade understreger smagen af Københavns Hovedbanegård, nikker alle genkendende..

 

Konklusion: Sætningen: ”Ræk mig colaen, det her skal skylles væk,” understreger meget godt panelet holdning. En vil hellere spise snobrød lavet af børn end pizzaen, men overordnet set bliver vi dog enige om, at den KAN spises. Der gives 1-1-3-3-3-3

 

Total 2

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 14.56.26

Den mugne

Änglamark

Pizza chorizo

Pris 32,95,-

 

Indtrykket: Pizzaen ser virkelig ikke indbydende ud. Den er MEGET rød og nærmest indtørret.

 

Smagen: Pizzaens smag kan bedst beskrives som parfumeret. Den smager i hvert fald ikke af pizza og er meget syntetisk. En af dommerne påpeger, at der er noget på den, der smager grimt, hvortil en anden kalder den ”pizzaens svar på romkugler”. Efter få bider kaster første dommer op, og et øjeblik efter følger en anden trop. Den smager af mug.

 

Konklusionen: Det mest brugte ord i forbindelse med denne pizza er ”ulækker”. Den hverken smager eller ser ud som en pizza. Samtidig er der flere ved bordet, der påpeger smagen af mug – og en enkel nægter at tro, at det er chorizo på toppen. Igen enighed:

 

Total: 0 – Test taber

 

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 14.57.13

Ketchup-pizzaen

X-tra

Pizza bolognese

Pris 24,65,-

 

Indtrykket: Pizzaen bliver fuldstændig smadret, når man skærer i den, og

alting er udefinerbare og ligger som en pærevælling. ”Den ligner et grimt maleri, som Monets malerier,” siger en ved bordet.

 

Smagen: ”Ad, den smager virkelig af hest,” siger en af testens kritikere, og en anden af deltagerne byder ind med kommentaren: ”Den smager af frysepizza”. En enkel synes, den smager ”fint”, men generelt er der enighed om, at en plastik-ketchup-lignende smag overdøver resten.

 

Konklusion: Der er en overordnet enighed om, at pizzaen smager billigt. Det er samtidigt testens billigste med 2 styks for 24,65,-, og til den pris er der et par stykker, der gerne vil spise den igen. Dog er resten enige om, at den ikke er god, og en enkel mener tilmed, at han fik skubbet sine grænser ved at spise den. Vi gav: 3-2-1-4-1-2-0

 

Total: 1,8

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 14.58.06

Den lidt for søde

Dr. Oetker

Pizza Tradizionale

Pris 32,95,-

 

Indtrykket: Der spreder sig en duft af pizza i køkkenet. Da den kommer ud af ovnen, ligner den en pizza med en flot top af smeltet ost, og den deles perfekt uden at fylden massakreres. Det her tegner godt.

 

Smagen: Ved første bid knaser den i munden, men hurtigt rammer kritikken. Den er lidt for luftig og bunden lidt for blød i midten. En anden mener dog, at den er ”blød,  god og mushi.”. Testens ananas-hader roser den for ”at ananas’en let kan skubbes af”. Der er dog bred enighed om, at den smager af pizza: ”Der er en god mængde tomatsovs på,” kommenterer en, og en anden byder ind: ”Den smager fucking godt.”

 

Konklusion: Alle – blot med undtagelse af oste-freaken – er godt tilfredse. Det pointeres dog, at pizzaen får meget sødme fra ananas’en, og at man skal ”være til det”. Én sammenligner den med kage. Der gives: 3-4-5-2-5-6-4

 

Total: 4,1 – Test vinder

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 14.59.02

Den blege

Trattoria Alfredo

Pizza Stonebaked

Pris 15,87,-

 

Indtrykket: Ad. Det vælter rundt med olie på toppen. Som en i panelet passende siger, ligner den ”en bleg mand med skoldkopper”.

 

Smagen: ”Puuuhaa. Den er sprød, men den smager vildt dårligt. Altså, helt sindssygt dårligt,” konstaterer en af pigerne. Der er ikke sparet på tilbehøret på denne pizza, men der hersker dog tvivl om, hvad det er på toppen: ”Ej, er det her spegepølse??” spørger en, imens pizza-freaken fortæller, at hun har fået kvalme af den. Én i panelet er dog VIRKELIG positiv: Ostefreaken. Hun både roser smagen, osten og tager det sidste stykke til stor forargelse fra resten af panelet.

 

Konstatering: En i panelet kalder den ligegyldig, i mens en anden kalder smagen kunstig. En tredje sammenligner den med smagen af død baby.. Den lader vi vist lige stå.. Vi giver 3-2-2-0-1-6-1

 

Total: 2,1

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 15.00.44

Klassens tykke dreng

MCENNEDY – AMERICAN WAY

American style pizza supreme

Pris. 33,13,-

 

Indtrykket: Man kan ikke se, hvad der er på pizzaen, og alting vælter rundt i et virvar af farver. Samtidigt kommenteres der på, at kødet ikke er jævnt fordelt.

 

Smagen: ”Mmh, jeg kunne godt spise en hel,” ånder pizzafreaken lettet op. De fleste er enige om, at den her smager af pizza, og den roses både for smagen af tomatsovs, oregano og timian. Så let slipper den dog ikke. ”Der er for lidt ost,” lyder det igen fra Fru. Ost, og resten følger trop: ”Ja, men der i mod er den lidt for fedtet.”

 

Konklusion: Overordnet set er der enighed om, at dette er en ganske udmærket frysepizza. Gourmet-tossen roser den til skyerne og giver top-point, imens oste-freaken er skuffet. Der gives: 2-4-6-3-3-5-3

 

Total: 3,7

The following two tabs change content below.

Fannie Isabel Couderc Pramming

Nyeste indlæg af Fannie Isabel Couderc Pramming (se alle)