Solen skinner over København, da jeg en tidlig tirsdag formiddag møder Bjarne Henriksen ude foran Café Obelix på Vesterbro. Han skal lige ryge sin cigaret færdig, inden vi går i gang. Imens fortæller han om den forestilling, han netop er i gang med.

– Det er Zappa 40 år efter – hvad er der blevet af de tre teenagedrenge? Det er en fabelagtig bog og en hamrende god film. Jeg synes, det lød som en rigtig god idé, og så var manuskriptet rigtig godt, så derfor sagde jeg ja, fortæller han.

Inden vi går ind på cafeen, taler vi også om, hvordan der nærmest ikke er flere værtshuse i København, hvor man må ryge.
– I forestillingen skulle vi egentlig også ryge, men det må man jo ikke længere på teateret, fortæller Bjarne Henriksen, mens han skodder sin cigaret og går mod cafeens indgang.

1

På vej ind på café Obelix bliver Bjarne Henriksen stoppet af en mand, der går direkte op til ham og spørger
– Vil du høre et surrealistisk digt? Men så skal jeg også have en krammer bagefter.

Lidt undrende, men overbærende, går Bjarne Henriksen med til at høre digtet. Manden går i gang, og Bjarne Henriksen står koncentreret og lytter med et forsigtigt smil på læben, mens manden reciterer sit digt.
Da manden er færdig, stikker Bjarne Henriksen uden tøven hånden frem og giver manden et kram, mens han roser ham for det flotte digt. Bjarne Henriksen har ikke noget imod at blive mødt på gaden af alle mulige mennesker, hvis de har noget på hjertet.

Opvækst som murer

Bjarne Henriksen voksede op i en arbejderfamilie på Fyn, men selv om der var tradition for, at man blev håndværker, var det op til ham selv, hvilken vej han ville gå.

– Der var ni murer i min familie, så det var en lidt anden vej, men der var ikke noget pres hjemmefra, om at jeg skulle blive murer. Jeg fik af vide, at det måtte jeg selv om, bare jeg gjorde noget ved det.

Som en af de få i sin klasse valgte Bjarne at begynde på gymnasiet, mens han forsøgte at finde ud af, hvad han ville. Efter gymnasiet prøvede Bjarne Henriksen mange forskellige ting af, men det endte altid i drama og teater. Sammen med nogle andre begyndte han en revy, fordi de mente, at det teater, der var i Nyborg, var noget højreorienteret lort.

Herefter satte Bjarne Henriksen for alvor kræfterne ind på at opnå drømmen om at blive skuespiller. Han blev ansat på Odense Teater som statist og fik al den hjælp, han kunne få.
– Der var en elev på Odense teater, der hjalp mig nogle aftener, og så søgte jeg ind i Aarhus og Odense, for jeg ville nødigt ind i København. Jeg gad ikke flytte over til den storby dér. Men der var alligevel nogle, der opfordrede mig til at søge ind i København, og så kom jeg selvfølgelig ind der, og det var nu sådan set meget godt, tror jeg. Lige at prøve at blive revet op med roden – og det var virkelig at komme hen til et helt nyt sted. Det var hårdt – men også fantastisk og spændende.

Film, teater og TV

Som skuespiller har Bjarne Henriksen prøvet stort set alt, hvad man kan komme til at prøve inden for den verden. Han har haft store roller i både film, tv-serier og på teateret, og han nyder at kunne skifte mellem at stå på scenen og foran kameraet. De seneste år har det dog været foran kameraet, han har fundet sig bedst tilpas.

– Det er spændende, fordi kameraet er så nådesløst, man kan ikke rigtig skjule noget for det.

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så hælder jeg nok mest til at stå foran et kamera. Det er spændende, fordi kameraet er så nådesløst, man kan ikke rigtig skjule noget for det. Kameraet går tættere på dig – der er du simpelthen nødt til at være til stede på en helt anden måde. Du skal nærmest kunne se i øjnene, hvad det er, der bliver tænkt. Det kan ikke nytte noget, at du står og tænker på noget helt andet.

Man kunne tro, at det var foran en fyldt sal med flere hundrede publikummer, at man ville føle det største pres, men sådan ser Bjarne Henriksen ikke på det. På scenen er der nemlig helt andre faktorer, der afgør presset, og kameraet er en langt mere ubarmhjertig tilskuer end en sal fyldt med betalende publikummer.

– Der er lidt større afstand på teateret, end når du laver film. Du kan lave fejl på scenen, uden publikum nødvendigvis opdager det, bare du ser ud som om, det ikke var nogen fejl. Det er nådesløst på den måde, at du får reaktionen med det samme, men der har du også øvet i månedsvis op til det punkt.

Men selv foran kameraet er der forskel på, om det er til en film eller en tv-serie. Bjarne Henriksen mener at have set en klar udvikling i de danske tv-serier. Man er begyndt at tage dem mere seriøst, mener han, og både skuespillere og instruktører har fået øjnene op for tv-seriernes evner.

– Der er stor forskel på at lave film og TV. En film er jo en afsluttet historie. Der er kun et skud i bøssen – hvor du i en serie ligesom kan spænde den længere ud.
I en tv-serie kommer du til at lære din figur at kende meget bedre. Der kan ske alle mulige ting med din figur, der prøver den af på mange flere måder end på film.

På trods af at Bjarne Henriksen i lang tid har foretrukket at stå foran kameraet og i en lang årrække har leveret flere markante roller, både inden for film og TV, savner han nu alligevel at stå foran et publikum igen.

– Nu har jeg lyst til at stå på nogle brædder igen og fyre den af dér. Jeg tror, at det at stå på en scene er rødderne for en skuespiller. Jeg har det absolut bedst med at kunne vælge frit fra alle hylder, tilføjer han.

3

Rollen som den hårde type

Når man tænker på Bjarne Henriksen, forbinder mange ham nok med de mange roller som den hårde og barske type. Men selvom det er dét billede, der bliver skabt hos mange, så er det ikke noget, han selv spekulerer meget i.

– ..jeg har haft nemt ved at nå ind til de kanaler i mig, som kan have vrede i sig.

– Det er jeg faktisk ikke særlig bevidst om. Det er ikke noget, jeg går så meget op i. Men der er mange folk, som ser mig som en meget maskulin type. Jeg står ikke foran spejlet derhjemme og ser rå ud. Men jeg tror altid, jeg har haft nemt ved at nå ind til de kanaler i mig, som kan have vrede i sig. Det er noget, jeg lærte på skolen – at finde de forskellige reservoir af følelser, man har.

Bjarne Henriksen kan dog spille mange andre roller end den barske type. Han nyder godt af sit talent for at finde sin indre vrede frem, men kan også lide at udfordre sig selv med forskellige typer roller.

– ..hvis jeg har spillet bad guy en hel dag, så er jeg mild som et lam, når jeg kommer hjem – for så har jeg brugt alt vreden på scenen.

– Jeg har været barsk nogle gange, og det er også sjovt, men jeg er glad for også at have prøvet så mange andre roller end kun den gale. Men der er ingen tvivl om, at hvis jeg har spillet bad guy en hel dag, så er jeg mild som et lam, når jeg kommer hjem – for så har jeg brugt alt vreden på scenen.

Alle kan ikke være tilfredse

Det gælder nok for de fleste, at man gerne vil præstere, og specielt som skuespiller kan der ligge et vis pres på, at du nu gør dit aller bedste. Det kan dog hurtigt blive en forhindring, hvis du bruger for meget tid på det. For Bjarne Henriksen er det vigtigt at kunne være på, når det gælder, men lige så vigtigt er det at kunne koble fra, når man ikke er på.

– Det vigtigste, når du laver film, er, at du lærer, at når du ikke er på, så slapper du af, og når du så er på, skal du hurtigt kunne levere. Det er selvfølgelig noget, jeg har lært efterhånden, men i stedet for at gøre det af nogle omveje, er det faktisk bedre at levere 100% og så slappe af bagefter. Man skal sørge for at gå helt ind i det i stedet for at forsøge at spare på sig selv, forklarer Bjarne Henriksen.

Selv om det kan lyde som en kliché, mener han, at det vigtigste er, at man har roen og troen på sig selv. Man kan alligevel ikke gøre alle tilfredse. Tv-serien Badehotellet fremhæver han selv som en af de ting, han har lavet, der har fået mest kritik. Alligevel havde TV2’s dramaserie omkring halvanden million seere, og det beviser, at anmelderne ikke altid er dem, der har bedst forstand på, hvad der virker for seerne.

– Jeg har gjort det, jeg kunne, om alle folk så kan lide det eller ej. Det er sjældent, at absolut alle er vilde med det. For man kan ikke gøre alle tilfredse, og det lærer man efterhånden. Det er svært i starten, fordi man gerne vil ”please” alle, men så finder man ud af, at det kan man ikke. Men hvis der bare er nogen, der kan lide det, så er det fint.

For Bjarne Henriksen er det noget, han har lært om sig selv igennem årene som skuespiller. Det er vigtigt med folks anerkendelse, men det er samtidig en evig kamp om ikke at lade sig påvirke af den.

..jeg er nok blevet lidt mere moden og stædig. Jeg er blevet bedre til at sige, at nu må I sgu bare lukke røven

– Man holder nok aldrig op med at ville have folks anerkendelse, men jeg er nok blevet lidt mere moden og stædig. Jeg er blevet bedre til at sige, at nu må I sgu bare lukke røven, det vigtigste er så, at der er nogle, der gider se det, man laver.

Fri mens de andre arbejder

I de perioder Bjarne Henriksen har forestillinger på teateret, arbejder han om aftenen og har derfor fri om dagen. Det kan skabe en del problemer, som man er nødt til at tage hensyn til i de perioder.

– Det er selvfølgelig noget, man skal vende sig til. Det største afsavn ved at være skuespiller er, for mit vedkommende, at man arbejder, når alle andre har fri. Man kan derfor heller ikke deltage i noget, eksempelvis sport, sammen med andre. Der er ikke ingen, der har fri, når jeg har fri.

Men det handler ikke kun om det sociale liv. Mere lavpraktiske ting er man også er nødt til at tænke over, når man har forestillinger hver aften i lange perioder. Mens alle vi andre sidder rundt om middagsbordet, står Bjarne Henriksen nemlig klar på teateret, inden han skal på, og må derfor planlægge sine aftenmåltider på en lidt alternativ måde.

– Jeg kan ikke spise noget stort måltid, lige inden jeg går på scenen, for så bliver jeg tung i maven. Så jeg spiser lidt omkring 16.30 og så ikke mere før efter forestillingen. Men det bliver en rutine, man kommer ind i. Når jeg ved, at jeg skal på scenen om aftenen, så spiser jeg et godt morgenmåltid, og så holder jeg ellers lidt igen resten af dagen.

I begyndelsen skulle Bjarne Henriksen bruge meget tid og energi på at omstille sig inden en forestilling. I dag er han mere rutineret, og han ved, hvad han har brug for, inden han skal på scenen – og hvad han skal holde sig fra.

– I mine yngre dage brugte jeg meget tid på at gøre mig parat til at skulle på om aftenen, men det blev for meget i længden, så nu bruger jeg min dag, som jeg vil. Et par timer før jeg skal på, begynder jeg at gøre mig klar. Så får jeg lidt at spise, og nogle gange sover jeg lige en halv time. Står op og så tager jeg af sted.

Hvis du vil se mere til Bjarne Henriksen, kan han i øjeblikket opleves på Teater Vestvolden i Hvidovre, hvor han spiller karakteren Mulle i stykket ”Zappa – Zappa”: Zappa 40 år efter. Stykket går til og med den 25. april.

The following two tabs change content below.

Jakob Schjoldager