Stress er ikke kun forbeholdt den færdiguddannede del af befolkningen, som jonglerer 50 timers arbejdsuger og familieliv ved siden af. Flere og flere unge under uddannelse har også svært ved at få tingene til at hænge sammen 

Som studerende kan ambitionerne og forventningerne om succes ofte få en følgesvend i form af stress. Stress er ikke noget nyt begreb, men er udbredt i vores samfund, og er især de seneste par år dukket op blandt flere og flere studerende. Sidste år søgte 4960 studerende landet over hjælp hos Studenterrådgivningen, og en analyse foretaget af DR viser, at antallet af unge på antidepressiv medicin er på syv år fordoblet til mere end 16.300 unge.

Thomas Pape er stressrådgiver for Danmarks første stressklinik for studerende samt forfatter til den første danske bog om stresshåndtering til studerende kaldet ’Studieliv – uden stress’. Når det kommer til tendensen med studerende i behandling for stress, er der ingen tvivl:

– Det er klart stigende, og de bliver mere og mere dårlige med ringe livskvalitet og trivsel. Det handler mere og mere om at overleve. Det er meget kedeligt, når de er 20-25 år, som er de klienter jeg primært ser, siger han.

Typiske tegn

Pressede perioder er en naturlig del af studielivet, og især eksamensperioder kan for mange være ekstra tidskrævende. Dette kan ofte høre ind under den akutte form for stress. Det er dog først når dine belastninger over længere tid overstiger dine ressourcer, at det kan udvikle sig til den skadelige og langvarige stress. Symptomerne for stress er meget forskellige fra person til person, men der er ofte nogle symptomer, der går igen hos de studerende:

1. Hukommelse og koncentrationsbesvær: Når du oplever, at du har sværere ved at huske dit pensum, at du må læse den samme artikel igen og igen, at du glemmer aftaler, og at du kan koncentrere dig i kortere og kortere tid.

2. Træthed og følelse af udmattelse: Selvom du sover otte timer, er du alligevel meget træt. Måske er du klar til at sove igen allerede kl. 13, og du har svært ved at tage dig sammen til at læse, når du kommer hjem fra studiet.

3. Indre uro og smerter: Selv om du sidder stille ved computeren eller ligger i sengen, har du en indre uro i kroppen. Du er mentalt træt, men kroppen har for meget energi. Det er din krop, der fortæller dig, at dit nervesystem er overgearet, eller at du trænger til at være fysisk aktiv. Smerter kan opstå under langvarig stress. Smerter fra muskler i ben, ryg, arme, skuldre og nakke kan være grundet i psykiske belastninger, der kommer fysisk til udtryk.

4. Indesluttet og aggressiv: Ofte har du ikke lyst eller energi til at være social. Du orker for eksempel ikke fester eller at spise sammen med din læsegruppe. Samtidig kan din lunte over for andre mennesker også være kort. Andre irriterer dig hurtigere, nogle gange helt uden grund.

5. Præstationsangst: Når du er mentalt belastet, kan din motivation og tro på dig selv blive mindre. Det betyder, at du tror mindre på din egen dømmekraft og din evne til at klare en eksamen. Det kan resultere i tanker om at udskyde en eksamen eller tage et helt semester om.

stress

Hos Thomas Pape er også ensomhed og usikkerhed omkring fremtiden efter studiet noget, der optræder igen og igen hos de studerende, som lider af stress.

– Det handler primært om, hvor deres fokus er, og for de fleste er det den diffuse angst, om hvorvidt de kan klare studiet, om der er et job bagefter og så den usagte, interne konkurrence blandt de studerende, der gør, at de ofte føler sig meget alene, siger han.

Det er ikke normalt at klare det selv

De årsager der ligger til grund for, at vi udvikler stress, er en blanding af både de ydre og de indre belastninger. De ydre belastninger er f.eks. lektier, eksamener, forventninger fra familie, samfund og studie. De indre belastninger kan være høje krav til sig selv, tanker om fremtiden og de forventninger, som du tror, andre har til dig. Når det kommer til belastningerne, er det meget vigtigt at understrege, at stress først og fremmest er en konsekvens af vores egne oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os, og at det ikke er begivenhederne i sig selv, som udløser stress.

Det er ikke kun de ydre og indre påvirkninger du bliver udsat for, som du kan være opmærksom på. Thomas Pape har flere råd til stresspåvirkede studerende, som ønsker at ændre på deres situation:

– De skal være meget opmærksomme på deres stresssymptomer, tage dem seriøst og ikke normalisere dem. Det er for eksempel ikke normalt at have hovedpine hver dag. De skal fokusere endnu mere på balance mellem belastning og restitution, sørge for deres søvn og kost og få lidt frisk luft. De skal vælge venner som passer på dem, og ikke kun konkurrerer med dem, så de har områder i deres liv, hvor de kan være sig selv. Og så skal de reagere hurtigere på deres stress og ikke tænke, at de er svage eller bør klare det selv, for det er ikke normalt at skulle kunne klare alt selv.

Stresstesten

Kan du nikke genkendende til symptomer som søvnbesvær, hjertebanken og nedtrykthed? Så skal du måske til at overveje, om du kan være en ud af de mange stressede studerende. På Stressforeningens hjemmeside kan man tage en stresstest, hvor man placeres i et ud af tre niveauer: grøn, gul eller rød. Den tog jeg, og baserede mine svar på baggrund af de seneste seks måneder af mit liv. Det viste sig, at jeg er en del af de 21,3 procent danske kvinder mellem 16-24 år som lider af en højere eller mindre grad stress. Her placerede jeg mig i den forkerte ende af det gule niveau, med en score, som lå højere end den gennemsnitlige danskers.

– Du er så stresset at du bør gøre noget ved det, siger mit resultat.

Hvad det betyder er, at jeg har kørt mig selv for hårdt i længere tid nu, uden at være bevist om, eller have mulighed for at slappe af. Det gule niveau er usundt, hvis man befinder sig i det mere end få gange om året.

 

stress2

Det skal understreges, at hvis du har mistanke om, at du er stresset, eller har symptomer, der svarer sig til det røde niveau, så er det vigtigt, at du får hjælp og eventuel behandling, for at mindske din risiko for at gå helt ned med stress eller depression. Men hvis du ligesom mig befinder dig i det gule niveau og gerne vil undgå at blive yderligere stresset, har Stressforeningen 16 gode råd til os som jeg har givet en chance. Her er et par af de mest håndgribelige:

Få din nattesøvn – Søvn er af afgørende betydning for vores sundhed og en vigtig faktor for at undgå stress.

Dyrk motion og spis sundt – Sørg for at få rørt dig hver dag. Spring ikke måltiderne over. Spis sundt og varieret.

Få frisk luft og lys – Naturen er en stor “healer” mod stress.

Hold igen medForbrug af tobak, alkohol, kaffe, sukker og andre stimulanser.

Hold fri og ferie – Hold fri når du har fri. Lad være med at tage arbejdet med hjem.

De følgende uger har jeg ændret på et par ting. Jeg har skippet mine ellers hyppige middagslure, så jeg kan falde i søvn før kl. 2 om natten og stå op før kl. 12, tilmeldt mig fitness og husket at spise morgenmad. Jeg har cyklet i skole, været en weekend i Paris og holdt igen med sukkeret – kaffen og alkoholen giver jeg aldrig slip på. Nu ligger mit stresstal på 75, hvor det før var på 87. Jeg er stadig i det gule niveau, og jeg mister stadigvæk overskuddet i ny og næ og glemmer endda at møde på job, men det har gjort en forskel, at jeg nu ved, hvad jeg skal være opmærksom på. Der er tydeligvis noget om det med, at det ikke er omgivelserne som giver mig stress – men i stedet min reaktion på dem.

På stressforeningen.dk kan du selv se resten af de 16 gode råd.
The following two tabs change content below.

Mia Sanberg Svenningsen

Nyeste indlæg af Mia Sanberg Svenningsen (se alle)