RUST har været i kokkehuerne og fundet Denni og Martin. Læs her og bliv inspireret af deres nemme og billige opskrifter til studerende.

Skærmbillede 2014-02-11 kl. 18.38.35

SPICY PASTARET – med tigerrejer

Ingredienser:

– 15-20 tigerrejer pillet (ofte på tilbud til 25 kr. posen)

– 1 frisk chili (alt efter smag)

– 200 g pasta (Gerne groft, eller spinat pasta)

– 2 fed hvidløg

– Salt og peber

– Evt. citron

Fremgangsmåde:

Sæt en gryde over med vand til at koge.

Hvis dine tigerrejer ikke er pillede, starter du med at rive skallen af ved halen og fortsætter op. Giv den et lille snit i ryggen og fjern tarmen.

Tigerrejerne steges ved høj varme, med lidt olie på en pande. Til de får en flot rød/orange farve. Når vandet koger tilsætter du pastaen.

Når din pasta er kogt tilsætter du dit snittede chili og hvidløg på panden med tigerrejerne, og sautere det i få minutter. Det hele vendes sammen og smages til med salt, peber og citron.

Server med groft brød.

Velbekomme. 

PULLED PORK – med honningristet rodfrugter

Skærmbillede 2014-02-11 kl. 18.39.27

Ingredienser:

– 0,5 kg Nakkefilet (Kan fås til 20 kr. pr. ½ kg i Føtex)

– 3 spsk. Barbecue sauce

– 2 Gulerødder

– 1/2 Knoldselleri

– 2 Rødløg

– Lidt Purløg

– Salt & Peber

1 spsk. Honning

Fremgangsmåde:

Pak Nakkefileten ind i Sølvpapir og kom i en dyb bradepande og fyld op til lidt under halvdelen med vand. Sæt den i ovnen i 4-5 timer på 175 grader. Halvvejs inde i tiden tilsæt mere vand i bradepanden da det langsomt koger væk.

Skræl gulerødder, selleri og løg. Skær rodfrugterne i grove stykker og saute i lidt olie på en pande. Krydre med salt og peber. Tilsæt honningen. Lige inden servering vendes det den hakkede purløg sammen med rodfrugterne.

Når kødet er tilberedt rives kødet fra hindanden med 2 gafler og vendes sammen med barbecue saucen.

Serveres sammen med de varme rodfrugter straks efter.

Lidt om os:

Denni og Martin er 20 og 21 år. Begge er de i lære som kok, med et halvt år tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebookgruppen ‘Udeboende –Mad på SU’, hvor de laver nemme og billige madretter.

Denni:

Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store passion er desserter og bagværk.

Martin:

Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi.

The following two tabs change content below.

Barbara Herzog

Nyeste indlæg af Barbara Herzog (se alle)