foto4

foto2

Under fødderne mærkes den varme jord. Den hårde, stenede jord, som er grunden for det kenyanske land. Her er tørke, og her er intet rent vand eller skygge at søge fra den bagende sol. Det føles som at befinde sig i en ovn.

”Jambo”, råber en flok børn i munden på hinanden. ”Jambo”, svarer jeg på mit begrænsede Swahili.Vi befinder os i Bondo, et område i Nyanza-provinsen i Kenya. Området er særligt kendt for, at størstedelen af befolkning er under 18 år. De unge er udsatte og tilhører en del af verdens usynlige stemmer. Unge der ikke bliver hørt, unge der ikke bliver gjort opmærksomme på deres rettigheder – og unge, der får deres rettigheder frataget. Hvert 3. sekund bliver en pige under 18 år giftet væk mod sin vilje, og næsten 225 millioner drenge og piger har været udsat for overgreb i skolen.

Alligevel ses overalt glade smil på de unge børns læber. Glæden er ufejlbarlig, og man er ikke et sekund i tvivl om, at der er en forkærlighed til skolegangen og muligheden for at lære. Vi har været med i skole.

Billederne er taget i forbindelse med en tur for Plan Danmark i foråret 2013. Plan Danmark er en del af Plan International, en af verdens største fadderorganisationer. Igennem arbejdet forsøgte de at sætte fokus på verdens udsatte børn og særligt området Bondo, er et sted, de gør en ihærdig indsats. Læs mere på: Plandanmark.dk

foto3

foto6

foto5

The following two tabs change content below.

Fannie Isabel Couderc Pramming

Nyeste indlæg af Fannie Isabel Couderc Pramming (se alle)