Burberry-skjorten, det tykke lag selvbruner, de hvide stramme bukser og store armbevægelser. Det er nok det billede, de fleste af os har af reality-stjernen Gustav Salinas. Da han i år 2008 poppede frem på landsdækkende TV i Dagens Mand, gik snakken hurtigt, og han blev snart et navn på alles læber. 18 år gammel, med en outreret stil og en fremmed attitude:

Første side i artikel

– Jeg synes selv, jeg var det lækreste i verden. Jeg var indsmurt i selvbruner, fuldstændig orange. I min verden var jeg det bruneste, lækreste hot-stuff, siger Gustav.

I dag ser Gustav anderledes ud. Han sidder med benene over kors, rank ryg og er iført smoking. Vi mødes på SAS ROYAL-hotellet, hvor Gustav sipper Café Latte og taler i et sagte og roligt toneleje:

Der er nogen, der er som Netto. Et supermarked, der kun forhandler almindelige dagligvarer. Jeg er mere Irma. Der er større udvalg.

– Jeg tror, at man ændrer sig. Jeg har lært, at det kræver lidt mere ro. Jeg har lært at beherske mig lidt, siger han om sin forandring og retter på sine manchetknapper fra det italienske modehus Dolce & Gabbana.

Ifølge ham handlede de spæde år ikke så meget om, hvordan han så ud. Det handlede mere om, hvordan han kunne skabe sig en karakter og et navn, også selv om det krævede ekstremer:

– Jeg tror, alle mennesker kommer i en krise angående skønhed. Jeg var meget ung, og troede, jeg kunne se tjekket ud med mange mærker. Jo flere, jo bedre. Det var mit image, og alt handlede om, hvordan jeg fik opmærksomhed.

Tøj som visitkort

Netop ekstremer er noget, Gustav altid har tyet til. Længe før Dagens Mand klædte han sig opsigtsvækkende. I sine teenageår var han meget feminin, og han mener selv, at det kan være svært som homoseksuel teenager at finde ud af, hvem man er. Derfor er hans udvikling og modning kommet gradvist og er stadig undervejs.

I dag bruger han sit tøj som visitkort. Det er det første, folk ser, når man møder dem, og derfor er det vigtigt, at det signaliserer, hvad man ønsker at fortælle. Gustavs karriere kræver af ham, at han er fleksibel.

Når han er gæstebartender til et event i Jylland, forventer de, at han tropper op i guldhotpants, hvorimod han til støttearrangementer om dyrevelfærd på D’angleterre må klæde sig anderledes:

Jeg var indsmurt i selvbruner, fuldstændig orange. I min verden var jeg det bruneste, lækreste hot-stuff.

– Nogle vil mene, at jeg går på kompromis, fordi jeg skifter stil hver dag afhængigt af mine jobs. Men tænk på det som supermarkeder. Der er nogen, der er som Netto. Et supermarked, der kun forhandler almindelige dagligvarer. Jeg er mere Irma. Der er større udvalg, siger han med et skævt smil.

Ingen kompromis med kvalitet

Gustav forsøger altid at være et luksusprodukt og bruger mange penge på tøj, sko og tasker. Han mener alligevel, at god stil er, når man kan bære det hele, fordi det bunder i udstråling:

– Man kan se på folk, når de er akavede i deres tøj. Hvis du går på strøget med en taske, der ikke er særlig dyr, men du udstråler det modsatte, kan det ses. Det handler om attitude.

Alligevel kan Gustav ikke slippe fra sine dyre vaner, da han retter på sine Lacoste strømper og tager noget i Louis Vuitton-tasken. Han mener dog, at man gerne må blande dyrt og billigt, så længe man gør det med stil:

– Jeg elsker dyre ting, jo dyrere, jo bedre. Men samtidigt kan jeg godt finde på at handle i Zara. Men ikke H&M. Man skal også have lidt værdighed, siger han og griner. Han påpeger, at han ikke bryder sig om mærket, fordi de kopierer de store modehuses produkter og sælger andres design billigt.

Mærkevarer og mandebryster

I privaten skifter Gustav ofte stil afhængigt af, hvad han skal. Arbejder han hjemme en hel dag, består påklædning oftest af en cap og løst tøj. Én ting går han dog aldrig på kompromis med:

– Jeg kunne aldrig finde på at gå i supermarkedet uden at gøre mig lækker i ansigtet. Det er ikke nok, at du har flot tøj på. 80% ligger i ansigtet og kroppen. De sidste 20% i tøjet. Det går ikke at være fucking fed og bumset og så rende rundt med en Gucci-taske.

Midter side

Jeg går langt for skønhed. Jeg elsker den verden, men jeg ser den som meget farligt. Det er et handikap hele tiden at være så besat af hvordan man ser ud.

Når det kommer til kærlighed, foretrækker han en mand, der har
grim tøjstil og er flot nøgen frem for omvendt. Det er nemmere at købe nye bukser, end det er at bede sin udkårne tabe sig ti kilo. Det er dog ikke kun det ydre, Gustav går efter:

– Når du bliver forelsket, bliver du ikke forelsket for at ændre på et andet menneske. Hvis du har behov for det, er det ikke kærlighed.

Samtidig understreger han, at man bliver lidt blind af at være forelsket, og at han godt selv tror, at han vil kunne se ud over andres mangler:

– Hvis jeg en dag bliver forelsket i et defekt produkt, vil det ikke være defekt i mine øjne. Hvis man virkelig elsker, glemmer man fejlene, siger han og understreger dog samtidig, at han aldrig kunne falde for en mand med mandebryster.

Botox, botox og mere botox

Netop det med at holde kroppen ved lige, betyder meget for Gustav, der tilbringer mange timer i fitnesscenteret. Han forventer, at den mand han skal date, vil gøre en indsats for at få en flot krop, når nu han selv gør det. Gustav bruger dog ikke kun tid på sit udseende:

– Jeg bruger mange penge på at sprøjte mig med kemikalier. På at få lidt større læber og blive lidt mere stram, fortæller han.

Gustav startede med botox som 18-årig. Tre dybe rynker i panden fik hans selvtillid til at dale, og på trods af modstand fra venner og familie valgte han alligevel at lade sig stikke:

– Min selvtillid ændrede sig fuldstændigt. Jeg var så glad. Jeg kunne se en forandring, og jeg kunne flytte fokus. Jeg er blevet ved med det. Hver gang jeg ser en lille fejl, så ændrer jeg det. Der er ingen grund til at rende rundt og være ked det.

Farlig, fascinerende verden

Dog har hele besættelsen af det perfekte ydre en pris. Gustav kan godt nogen gange blive misundelig på sin bror, han beskriver som hippie. Broderen kan stå op om morgenen og gå i seng om aftenen uden det store hurlumhej:

– Jeg går langt for skønhed. Jeg elsker den verden, men jeg ser den som meget farligt. Det er et handikap hele tiden at være så besat af hvordan man ser ud. Men jeg elsker responsen, og jeg vil ikke give slip på det.

Sidste side i artikel

Samtidigt understreger han, at mange mennesker påpeger små fejl som værende smukke, men det er ikke en holdning han deler. Gustav bestræber sig på at blive perfekt:

– Jeg synes ikke, at det et dårligt signal, at man siger, at man vil være perfekt. At kunne sige, at jeg gør noget ved det, der gør mig ked af det. Jeg mener selv, at jeg er en fighter, fordi jeg viser, man kan, hvad man vil. Det vil jeg gerne sende et signal til de unge om.

Hellere sprøjter end stoffer

Hvor Gustav møder meget modstand omkring sit udseende, mener han, at fokus burde flyttes et andet sted hen:

– Jeg vil hellere fylde mig med de her ting, end at fylde mig med stoffer, som alle de andre kendisser gør. Man kan ikke tage på Sunday eller Zen (natklubber i Købehavn red.) uden at halvdelen sidder og sniffer coke. Jeg elsker at tage i byen, men jeg kan ikke acceptere, at det er blevet så normalt med stoffer.

Derfor valgte Gustav tid tilbage at flytte fokus fra nattelivet over til sund kost og træning. Flere og flere henvender sig til ham angående træning- og kosttips:

– Det er ikke for at kaste lort på de andre, men jeg føler, at jeg er et godt forbillede og signalerer nogle gode værdier. En søndag morgen skriver jeg ’Ude at løbe 12 km.’ på min Instagram, hvor mine kollegaer skriver ’Tømmermænd, spiser Mac D. Magter det ikke’.

Sat i bås som en bitch

For Gustav handler det netop om, at man skal stå ved sine valg, og man skal kende konsekvenserne af sine beslutninger. Han fortryder ikke sin ”Burberry”-periode, og har fuld forståelse for, hvorfor folk ser ham, som de gør. Alligevel føler han ikke, at de ser den forandring, han har gennemgået.

Hvis jeg en dag bliver forelsket i et defekt produkt, vil det ikke være defekt i mine øjne. Hvis man virkelig elsker, glemmer man fejlene.

– Jeg bliver altid sat i bås som en diskriminerende bitch. Jeg føler mig jaget, fordi jeg altid skal forklare, hvorfor jeg er, som jeg er. Jeg kan forstår godt, at folk stopper mig og stiller spørgsmål, men det betyder ikke, at folk har ret til det.

Det sker jævnligt, når Gustav går i byen, at folk henvender sig med spørgsmål og kommentarer til hans færden:

– Jeg skriver gerne en autograf og tager et billede, men jeg gider ikke bruge en halv time. Så bliver jeg kaldt en snob. Når man ser folk meget på TV, tror man, man kender dem. De forventer, man altid er til rådighed.

Et godt, men ærligt menneske

Det med at blive sat i bås som en kælling, hænger måske sammen med Gustavs altid ligefremme attitude. Hvis han ser noget, der er galt, påpeger han det:

– Det handler ikke om at være bitchy, men at være ærlig. Mange mennesker misforstår det, siger han.

Han fortæller om en episode, hvor han i et TV-program fortæller sin date, at han er for tyk til, at de kan forsætte med at gå ud. Hvis de skal det, forlanger Gustav, at daten skal tabe sig 20 kilo. Efterfølgende fik han en masse hademails, hvor folk kaldte ham ’ondskabsfuld’:

– Det var måske ondt, jeg sagde det, men det var et spark. Han tabte sig tyve kilo og vi kom på date igen. Jeg er ærlig, men jeg hjalp ham til at tabe sig.

Dog er han indforstået med, at kritikken også kan ramme ham:

– Selvfølgelig er det bittert, når fok begynder at rette på en. Men jeg vil hellere have at vide, at jeg har noget mellem tænderne, end at ligne en idiot hele aftenen. Man skal bare huske altid at sige det med positivt sind og gøre det diskret***

Foto: Nalle Vikström

The following two tabs change content below.

Fannie Isabel Couderc Pramming

Nyeste indlæg af Fannie Isabel Couderc Pramming (se alle)