I denne kolde og mørke tid, hvor år 2013 med hastige skridt nærmer sig sin afslutning, har RUST samlet årets vigtigste begivenheder i en overskuelig tidslinje. Store som små har alle disse begivenheder medvirket til at ændre liv, tro og love.

Pave Benedict XVI abdicerer – 28/2

Benedict XVI bryder en 600 år gammel tradition og abdicerer som den første pave siden år 1415. Benedikt XVI reformerede den katolske kirkes image ved at oprette en profil på Twitter. Om det var presset fra de daglige opdateringer, der fik ham til at abdicere, vides ikke.

Pave Francis, formerly known as Jorge Bergolio, indsættes – 13/3

Higgs Boson partiklen endelig bevist! – 14/3

49 år efter ’Guds-partiklen’ blev beskrevet første gang bevises dens eksistens i CERNs partikelaccelerator. Peter Higgs modtager senere Nobelprisen for teorien fra 1964.

lærerlockuout

 

Lærerlockout – 1/4-26/4

Formålet med lockouten er at tvinge den stærke faggruppe til at godkende regeringens forslag til overenskomst. Lærerne holder dog stand, og lockouten ender med et lovindgreb, der giver lærerne nye arbejdsforhold.

 

 

 

 Emmelie de Forest vinder MGP – 18/5

Danmark får en ny darling, da Emmelie de Forest vinder det europæiske Melodi Grand Prix, med sangen ’Only Teardrops’. Sangerinden må dog aflyse sin danmarksturné på grund af manglende billetsalg. (evt. brug dansk flag som billede)

Offentlighedslov reformeres – Døbes lukkethedsloven i folkemunde – 4/6

Ændringen vil besværliggøre aktindsigt i politikernes og især embedsapparatets arbejde. om eneste regeringspolitiker stemmer Uffe Elbæk(R) imod lovændringen og høster massiv ros på de sociale medier. Elbæk indrømmer, at han dog bare trykkede forkert, da han skulle stemme.

4-snowdenEdward Snowden frigiver statshemmeligheder – 6/6

Edward Snowden, computerspecialist hos CIA og NSA, frigiver tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter, som han har indsamlet ulovligt. Offentliggørelsen fører til flere skandaler, og Snowden bliver hurtigt verdens mest eftersøgte mand. Edward Snowden flygter til Rusland, hvor han får asyl på betingelse af, at han ikke frigiver flere hemmelige oplysninger, som kan skade USA.

5-SUreform

 

 

 

 

 

 

SU-reform – 28/6

Efter massive protester fra studenterorganisationer og studerende vedtages den store SU-reform. Reformen automatiserer blandt andet processen med at stoppe SU-udbetalingen, hvis en studerende ikke opnår ECTS-point nok. Dette sker nu efter seks måneder i stedet for 12 måneders forsinkelse.

 

 

 

 

 

George Zimmerman frikendes for mordet på Treyvon Martin – 13/7

Den selvudnævnte vagtmand George Zimmerman kendes uskyldig  efter at have været anklaget for mordet på Treyvon Martin.  Zimmerman troede, Treyvon Martin havde et våben, og påstår derfor at han handlede i nødværge. Våbnet viste sig at være en pose slik og en sodavand.

6.miley

 

 

Miley Cyrus chokerer til MTV VMA – 26/8

Årets største chok kom, da Miley Cyrus’ optrådte med et skandaleshow ved årets Video Music Awards. På frygteligste vis valgte den tidligere barnestjerne at ”twerke” op af en chokeret Robin Thicke. Klippet kan ses på diverse netmedier, og er i denne skribents ydmyge mening noget at det mest chokerende, der har ramt prime-time tv, siden Janet Jacksons ”nipple-slip” ved Super Bowl XXXVIII.

 

 

 

 

USA går i betalingsstandsning – 1/10-17/10

Republikanernes parti vælger i Repræsentanternes Hus at indstille forhandlingerne om en ny finanslov og dermed går USA i betalingsstandsning, fordi de ikke kan blive enige. Offentligt ansatte bliver sendt hjem. Det betyder lukkede offentlige instanser, museer og nationalparker.

Først efter 16 dage genåbner USA, da der nås en aftale om at hæve gældsloftet.

Bendtner får comeback på landsholdet og scorer 2 mål – 11/10

Verdens bedste Bendtner får comeback på det danske landshold i VM-kvalifikationskampen mod Italien. Bendtner kvitterer med ikke et, men to mål! Desværre sikre det ikke en plads i VM.

7.nyrektorpåsdu

 

Ny rektor for SDU valgt – 11/10

Henrik Øregaard Dam bliver valgt til ny rektor for SDU i et felt på 14 ansøgere.

Den unge mand på kun 45 år overtager posten fra februar 2014.

 

 

 Orkan fanger studerende på SDU – 28/10

Den største orkan i mands minde ramte nationen den 28. oktober. Mange trofaste studerende trodsede dog advarslerne om, at orkanen ville ramme trafikken, og begav sig til SDU for at modtage dagens visdom. De stakkels sjæle fangedes på modbydeligste vis i universitetets bygninger.

 

 

RUST-redaktionen takker af  1/12

Årets sidste RUST magasin udkommer, og dette indikerer samtidig slutningen på en æra. Den nuværende redaktion går af efter otte blade og takker for alle de studerende og læsere, der har læst, grint og grædt med os.  

The following two tabs change content below.

Tommi Falk Petersen

Nyeste indlæg af Tommi Falk Petersen (se alle)