FOMO, akronymet, der ifølge amerikanske forskere beskriver din ubærlige trang til at tjekke, om der ikke liiige skulle være sket noget nyt på nettet. Fear of Missing Out. Men hvordan viser det sig, og hvad kan vi gøre ved det? RUST har fået en tvivlsom reporter til at undersøge sagen.

Efter jeg har sat det først punktum i den artikel, du skal til at læse nu, bliver jeg afbrudt. Min telefon ligger trofast inden for rækkevidde, og da den blinker og ryster sin lille, elektroniske røv, hengiver jeg mig uden tøven. Det er lørdag aften, og der er konfetti-emoticons i beskeden. Og en-to-tre forlader min egen, meget menneskelige popo kontorstolen og drages ud i nattelivet, selvom deadline lurer om hjørnet. Dagen efter kommer jeg et par ord videre. Det bruger jeg cirka to minutter på, indtil Safari-ikonet trækker så gevaldigt i min mussefinger, at jeg må give efter. Og når det første klik er taget, er der ingen vej tilbage: F, Enter og jeg er væk i en verden af andre menneskers verdener i vel over to timer.

[quotebox]YOLO – en nyskabelse af romernes Carpe Diem, som kan undskylde alt med, at livet skal leves maximalt. Hver dag [/quotebox]

Jeg er formodentlig ramt af FOMO. I hvert fald kan jeg langt hen ad vejen genkende mig selv i den beskrivelse af fænomenet, som konsulent i digitale og sociale medier Andreas Johannsen, giver mig:

”Det er en psykologisk tilstand, hvor man hele tiden har brug for at tjekke op på de platforme, som man er på for at se, om der sker et eller andet, fordi man frygter, at man misser noget, hvis man ikke gør det.”

Fear of Missing Out, som en vis amerikansk Dr. Herman mener at have opdaget, er altså frygten for ikke at udtømme alle de muligheder, der ligger latent derude. Muligheder, som vi får smækket lige i synet, når vi bevæger os ud på det verdensomspændende internet.

Den sure studerende

Og ganske rigtigt, da jeg næste dag, inden jeg prøver at få gang i skrivetøjet igen, tjekker Politiken en sidste gang – det er jo stadig vigtigt at holde sig opdateret på verdenssituationen – bliver jeg igen fanget i nettet. Rune Mastrup Lauridsen, der er vejleder på Syddansk Universitet i Odense, møder tit sådan nogle som mig, og han ved, at det kan blive rigtig surt ikke at kunne styre sin drift mod det digitale.

”Man har svært ved at sidde og fordybe sig. Nogle gange tager det altså bare mere end tre minutter at sætte sig ind i ting, og hvis man så hele tiden skal opdatere sig på, hvad der sker på Facebook og Politikens hjemmeside, så ryger det arbejdsflow, som er en betingelse for at få et godt og positivt arbejdsliv. Man bliver simpelthen ikke glad for at studere.”

Og det er jeg heller ikke, glad for at studere, da jeg sidder med mellemfedtet hår i en blød buks og ser billedet tone frem på Instagram – i min omgangskreds bare kaldet insta, man kunne jo gå glip af noget ved at spilde tid på den sidste stavelse. Et selskab dyppet i glimmertøj, store smil og champagne. ”#fortidligtnytår”, skriver de – hurra for jer, tænker jeg. Og det er typisk, forklarer Rune Mastrup Lauridsen.

”Man orienterer sig mod venners sociale successer, og det poster de jo på Facebook hele tiden – nu er jeg til det, og nu er jeg i gang med det – og det er man utroligt opmærksom på. Man glemmer faktisk, at deres liv er nøjagtigt lige så kedeligt og ordinært som ens eget.”

Og det hænger måske sammen med en anden meget yndet forkortelse, der definerer disse dages rastløshed: YOLO, You Only Live Once, en nyskabelse af romernes Carpe Diem, som kan undskylde alt med, at livet skal leves maximalt. Hver dag. At ikke bare et øjeblik skal spildes på ting, der ikke umiddelbart tilfredsstiller dig. Og da slet ikke, når alle de andre er ude og YOLO’e.

Med mel i munden

Men spørgsmålet er, hvilke begrænsninger YOLO og FOMO også indebærer. Og om de i virkeligheden ikke står som direkte modsætninger. For man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Og det kan være svært at være til stede IRL, hvis man hele tiden mentalt befinder sig i den virtuelle sfære. Andreas Johannsen forklarer:

”FOMO kan give problemer med at holde fokus, og det kan helt sikkert også give problemer med at være til stede i det rum, man er i.”

Og du føler måske, ligesom mig, at du har skudt dig selv jævnt meget i foden, når du endnu engang sidder her og glor magtesløst ind i et halvtomt Word-dokument, der skal være fyldt i morgen. For hvad gik tiden lige med? Og var den det værd, når den var farvet af den sorte samvittighed, og du jo alligevel aldrig mødte L.O.C eller fik badet nøgen i det forpulede springvand? Det er der flere studerende, der spørger sig selv om, forklarer Rune Mastrup Lauridsen.

”Ud af ti studerende vil jeg tro, at de ni af dem har nogle udfordringer i forhold til det her og kommer til at bruge mere tid på det, end de egentlig ønsker. Jeg tror ikke, der er ni af dem, som har problemer, der gør, at de har svært ved at gennemføre deres studie, men det er der jo nok alligevel nogen stykker af de ti, der har.”

Fomoderation

Men Rune Mastrup Lauridsen forklarer samtidig, at han måske har en kur. Når han rådgiver studerende, får han dem nemlig til at afsætte bestemte tidsrum til deres medieforbrug. Fordi han på den ene side ved, at det ikke er til at komme udenom, og på den anden, at det ødelægger det koncentrerede arbejde.

”Parkér det, så det ikke er noget, der er der hele tiden, men noget, der er i et afgrænset rum. For der skal være plads til det.”

Og måske er det sådan, den nye teknologi kan bruges på en hensigtsmæssig måde. Med lidt fomoderation. Andreas Johannsen tror nemlig, at FOMO er et overgangsfænomen. Lidt ligesom med mobiltelefonen, som, da den var ny, skulle have en polyfonisk ringetone på fuld styrke og død og pine, uanset situationen, skulle besvares.

”Med al ny teknologi har man sådan en periode, hvor man ikke har fundet ud af at bruge det på den mest optimale måde, og derfor tror jeg også, at det, vi ser i dag med at være på nettet hele tiden, sker, fordi vi ikke har fundet den rigtige balance endnu.”

Det er altså noget med at tillade sig at blæse lidt, men samtidig prøve at holde det meste mel indenbords. Det prøvede jeg så. Og jeg håber, artiklen levede op til din forventning, for jeg gik glip af ”Tømmermænd i Las Vegas” på Tv2 for at skrive den. Bare så du ved det.

Illustration: Maja Mackintosh Johansen

The following two tabs change content below.

Maja Mackintosh Johansen

Nyeste indlæg af Maja Mackintosh Johansen (se alle)