Lucia er for mange et levn fra barndommen. Det er en gammel tradition, som lever i børnehaver og folkeskoler den 13. december. Læs om historien bag, og lad dig inspirere til julehyggen med svenske lussekatte eller luciabrød, som vi kalder dem i Danmark.

[faktabox align=right]

Opskrift på luciabrød

 

Ingrediensliste

1 gram safran

4 dl sødmælk

5 gram gær

1 æg

800 gr. hvedemel (brug gerne italiensk, let hævende mel)

15 gr. havsalt

80 gr. sukker

100 gr. smeltet, godt smør

1 æg til pensling

rosiner til at pynte med

 

Fremgangsmåde

Stød safran i en morter. Rør gæren ud i mælken. Tilsæt æg, sukker, salt, stødt safran og smeltet smør. Tilsæt herefter halvdelen af melet. Ælt resten af melet i, og lad dejen stå til hævning i to timer. Vend herefter dejen ud, og del i ti stykker. Form til forskellige figurer. Det simple S er den oprindelige form, men der er ikke så mange regler. Lad figurerne hæve en time på bagepapir, og pensl med æg. Pynt til sidst med rosiner.

Bages ved 200 grader i cirka 12 minutter.

Smør på de lune brød og en varm kop te er desuden en succes!

[/faktabox]

Nu bæres lyset frem

stolt på din krone

rundt om i hus og hjem

sangen skal tone

Nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag

Santa Lucia, Santa Lucia…

Den kendte julesang bringer billeder frem på nethinden for rigtig mange. Skingre barnestemmer iført hvide lagner. Lange lys, som i virkeligheden er lidt for farlige at overlade til flokken, der styres af en lærer, der ihærdigt forsøger at få de balladelystne børn til at gå to og to og i takt. Og samtidig sørge for, at sangen ikke ryger kreativt ud den tidlige morgen på de kolde folkeskolegange.

Lucia, som hvert år falder den 13. december, er en tradition, som holdes i hævd særligt i folkeskoler og børnehaver. Men hvorfor fejrer vi Lucia? Er det overhovedet en dansk tradition, og hvorfor er der nogen, der spiser luciabrød? RUST har talt med en præst for at finde hoved og hale i traditionen. Her får du hele historien fra Italien, til Sverige og til Danmark.

 

Pigen fra Sicilien

Lucia kom oprindeligt fra Sicilien, og historien om hende stammer helt tilbage fra 300-tallet.

Den unge pige levede i datidens Romerrige. En tid hvor det at tilhøre kristendommen var en stor synd. Romerriget så nemlig de kristne som en trussel mod deres eksistens. Hvis man som kristen ikke ville ofre til kejseren, som man var pålagt, var man nødt til at leve i skjul. Ikke desto mindre lod Lucia sig døbe og trådte dermed ind i den forbudte kristendom. En handling der senere kom til at koste hende livet.

Lucia var et af de mennesker, som hjalp de andre kristne, der levede i katakomber under jorden. Historien lyder, at hun gik rundt i mørket om natten med lys på hovedet, så hun kunne have begge hænder fri til at dele mad ud. Præst Thomas Munk Rønberg fortæller, at lyset som Lucia bærer, formentlig har fået så stor værdi i traditionen, som vi kender den, fordi lyset og de lange mørke vinterdage har fyldt så meget, specielt i de nordiske lande.

 

Lussenat

Lyset har altså været en vigtig del af traditionen i norden, hvor det om vinteren er meget mørkt. Natten mellem den 12. og 13. december var årets længste nat, indtil man gik over til det gregorianske kalendersystem, som vi kender i dag. I Vestsverige havde man derfor den tradition at spise lussekatte i løbet af den lange nat som et symbol på, at nu vendte det, og det blev lysere. For efter lucianatten vendte lyset tilbage, langsomt dag for dag.

Lucia delte mad ud til de kristne, og som alle traditioner er mad ofte en del af en fejring. Ligesom man til pinse spiser fisk og til påske spiser lam. Derfor er luciabrød, eller lussekatte, som man kalder dem i Sverige, blevet en fast del af traditionen.

 

Lucia som martyr og helgeninde

Den unge Lucia levede sit liv farligt i sin stærke tro. Og en dag gik det også galt. Lucias mor var blevet meget syg, og Lucia sagde til sig selv, at hvis hun nogensinde skulle blive rask, ville hun leve i kyskhed resten af sit liv og vie sit liv til Jesus Kristus. Moderen blev rask, og Lucia blev bekræftet i, at dyrkelsen af den kristne tro var det rigtige at gøre.

Lucia var på dette tidspunkt lovet væk til en ung herre, som hun på grund af sit løfte måtte afvise. I raseri meldte han hende til myndighederne, og da hun nægtede at ofre til kejseren, blev hun dømt til døden. Den 13. december år 304 var den sidste dag i Lucias liv. Lucia blev begravet i hjembyen Siracusa på Sicilien. I 600-tallet er Lucia at spore som en af de kvindelige helgener, som på den tid blev fejret af den katolske kirke. I dag er Lucia helgeninde for lyset og skytshelgeninde for blinde og mennesker, der har problemer med øjnene.

 

Traditioner til egne behov

I begyndelsen af 1800-tallet bringer tyskerne endnu et lag til traditionen. I Tyskland har man på det tidspunkt Christkindlein. En lystklædt, ung pige med lys i håret, som kommer med gaver om morgenen. På det tidspunkt begynder det at ligne den tradition, vi kender i Danmark.

Præst Thomas Munk Rønberg fortæller, at traditionen er blevet modificeret gennem tiden. Fejringen har ændret karakter, idet forskellige kulturer har mødt hinanden. Oprindeligt er luciabruden, som det fremgår, ikke en danskfødt dame. Luciatraditionen stammer fra den katolske tro, og er derfor ikke en del af den lutherske folkekirke, vi har i Danmark, fortæller Thomas Rønberg. Fordi svenskerne historisk set har stærkere forbindelser til den katolske tro, er Lucia gået hen og er blevet en lyshåret, svensk pige af udseende.

”Alt, hvad der er lyst og festligt, det tager vi til os. Og derfor fejres der Lucia mange steder og efterhånden også i nogle kirker. Og det er jo noget, vi gør for hyggens skyld, fordi vi er vant til at tage hyggelige traditioner til os og dyrke og udfolde dem. Vi danner vores egne traditioner, så de passer til vores egne behov.”

Så efter en lang rejse kom Lucia også til Danmark. 1944 var året. I slutningen af tiden med den tyske besættelse. I en tid, hvor der var brug for alt det lys, man kunne få, gik Lucia i al sin juleglans ned gennem gangene i det forhenværende Skala i Købehavn og dannede rammerne for det første luciaoptog i Danmark.

The following two tabs change content below.

Stine Voigt de Klauman

Nyeste indlæg af Stine Voigt de Klauman (se alle)