Når Oddershede træder af, er det 45-årige Henrik Øregaard Dam, der bliver kronet til ny rektor for alle seks SDU-campusser. Han er uddannet professor og dr.jur. i skatteret og har indtil nu været lektor på Københavns Universitet. Nu gælder det Syddansk Universitet, byen Odense og 30.000 studerende. 

Hvordan reagerede du, da du fik at vide, at jobbet var dit?
”Jeg blev utrolig glad. Det er en opgave, jeg har lyst til at påtage mig, og jeg er utrolig spændt på at komme i gang.”

 Hvad kan du bidrage med til SDU?

”En stor videnserfaring fra universitetsverdenen, virkelyst og en masse energi!”

Hvad laver en rektor egentlig?
”Rektoren er den øverste ledelse på universitetet. Så det er min opgave at sætte den retning, hvor universitetet skal hen. Derudover skal en rektor sørge for et godt studie- og arbejdsmiljø, og at universitetet er et godt sted at være for både medarbejdere og studerende.

Hvad er dine fritidsinteresser?

”Jeg læser mange bøger, gerne historiske, og ser mange film fra min store filmsamling. Jeg fotograferer på hobby-niveau og elsker ellers at rejse både på skiferie og sydpå.

 Henrik-Dam1Kan du anbefale os studerende en god bog til vinteren? 

”Ja, jeres lærebøger! Haha.” 

Hvad kendetegner en god studerende?

”En god studerende er en aktiv studerende. Det er simpelthen det allervigtigste og en forudsætning for at udvikle sit talent. Og her mener jeg både socialt og fagligt. Man skal engagere sig i sit studie og sine kammerater.”

Hvad synes du kendetegner SDU som uddannelsesinstitution?

”Syddansk Universitet er et af de eneste universiteter, der sætter de studerende i centrum – og stadig arbejder for at gøre det bedre. Og det er vigtigt for et universitet.

Hvad er det første, du gør som ny rektor på SDU?
”Jeg har en masse mennesker, som jeg skal lære at kende; ansatte, studerende, ledelsen på de forskellige campusser, politikere og embedsmænd. Det er allerførste skridt. Jeg skal arbejde sammen med rigtig mange mennesker, som jeg ikke kender endnu.

Hvad kan blive bedre på SDU?

”Som alle andre universiteter, skal SDU styrke sine uddannelser, forskning og relationer til det omgivende samfund. Det kan altid blive bedre. Verden forandrer sig, og det må universitetet også.

Hvordan vil du sikre, at de studerende bliver hørt?

”Der er en masse forskellige formelle organer, hvor de studerende kan blive hørt, og jeg kan høre dem. Men jeg sætter stor pris på den uformelle snak og at få hørt den almene studerendes holdning. Så alle er velkomne til at kontakte mig.

 Hvor lang tid bliver du som rektor?

”Min kontrakt er på seks år med tre års forlængelse. Så jeg satser på alle ni år. Så må vi se derefter.”

Hvor er SDU i 2020?

”SDU er et sted, hvor alt er fuldt implementeret, og alle mål er nået. Et bedre universitet, end det er i dag.

SDU har jo intet campus i København – kommer du så til Odense?

”Ja, jeg har fået hus i Odense fra 1. januar og flytter herover sammen med hele familien.” Bonus-info: Udover Henrik selv består familien af kone, et barn på vej og hunden Felix.

The following two tabs change content below.

Rebecca Bodnia

Nyeste indlæg af Rebecca Bodnia (se alle)