Siden han var helt ung, har Jens Oddershede, påtaget sig ansvar og ledelsesposter. Til februar fratræder han stillingen som rektor for Syddansk Universitet, men lysten og energien til at fortsætte, brænder stadig i ham. Det har den altid gjort.

Han har et imponerende CV. Han skrev sin doktorgrad som 33-årig, har været involveret i en lang række bestyrelser og han blev i 1996 kåret som Årets Fynbo. Jens Oddershede er tilmed den længst siddende rektor i dansk universitetshistorie. 

Men det skyldes ikke, at den ene appelsin efter den anden er dumpet ned i turbanen. Den lange karriere skyldes i høj grad hårdt arbejde og ikke mindst en høj arbejdsmoral. Det er ikke forkert at betegne Jens Oddershede som en arbejdshest.

Rektorjens-(1-of-3)

”Jeg har altid påtaget mig ansvar, og jeg har altid påtaget mig ledelse”, fortæller Jens Oddershede, der til februar fratræder stillingen som rektor for Syddansk Universitet.   

[quotebox]Min far spurgte i mange år; Hvornår får du et rigtigt job?[/quotebox]

Foran mig sidder rektor. En travl mand, som alligevel har sat halvanden time af til et interview. På hans kontor, kan han fra sit skrivebord se ud af vinduerne, ud over plænerne. Ud over sit universitet. Han smiler venligt og sætter sig tilbage i stolen, idet han begynder at fortælle om sin barndom. Præcis som min egen farfar ville fortælle mig en god historie.

 ”Jeg blev født lige efter krigen, i august 1945”, begynder han og fortæller om, hvordan den nordvestjyske muld omkring Thisted danner ramme om barndommens minder. Hurtigt fik han lært at tage ansvar, som den ældste af tre brødre.

”Min mor sagde: Du er den ældste, så må du også være den klogeste.”

Ansvaret og lederskabet for sine yngre brødre har sidenhen transformeret sig til ansvar for fodboldturneringer, bestyrelsesposter og et universitet. 

Kemiforsøg i laden

”Det var nok ikke nogen tilfældighed, at jeg endte som rektor på et universitet”, fortæller Jens Oddershede, idet han ser tilbage på sine 67 år og sin tendens til at påtage sig ledelse. 

Det har dog ikke altid stået i stjernerne, at han skulle være akademiker. Som den ældste søn var det fra starten faderens plan, at han en dag skulle overtage slægtsgården som 6. generation. 

 ”Men jeg ville være forsker. Jeg ville opdage noget, og jeg ville ud i verden. Der skulle ske noget”, lyder det fra Jens Oddershede, der husker, hvordan han udførte kemiforsøg i laden og læste om Niels Bohr og Den fantastiske neutron. 

Det var et held, da han fik lov til at fortsætte sin skolegang.  

 ”Min daværende lærer, Viggo Thorup, overbeviste mine forældre om, at jeg havde talent for at læse. Det var dog svært at overtale min far, der i mange år efter spurgte; Hvornår får du et rigtigt job?”

[quotebox]Jeg troede, jeg bare skulle være professor, men sådan kom det ikke til at gå[/quotebox]

Også i skolegården mødte Jens Oddershede modstand. Det var ikke altid let, at være bondedrengen, der kom til at gå i skole med præstens og skolelærerens børn.

 ”Det var svært at rykke til byen fra landet var svært. Jeg talte dialekt og opførte mig anderledes.”

Han var et let offer. En rødhåret og temperamentsfuld dreng, der blev hidsig og talte for hurtigt. Men han fortsatte og det var en lettelse, da han endelig kunne fortsætte til gymnasiet. 

 ”Jeg blev ved. Det med at lære noget nyt og blive dygtigere og klogere, det var det, der motiverede mig”, fortæller Jens Oddershede, der i dag husker tilbage på tiden i mellemskolen som meget lærerig. Både fagligt, men også socialt.

Jens Oddershede ser i dag tilbage på den tid, som en periode, der har lært ham en masse. Tiden i mellemskolen har udstyret ham med en masse sociale kompetencer og har formet ham personligt.

Oprør med Beatles og trompetbukser

I 1964 flyttede den 19-årige nybagte student til Århus for at læse kemi og fysik på Universitetet. I den jyske hovedstad var tressernes oprørske stemmer for alvor kommet til orde. Ungdommen krævede reformer.

[quotebox]Hvis jeg ikke kan leve med at tingene er, som de er, påtager jeg mig ansvaret for at ændre det. Sådan er det stadig[/quotebox]

Med langt lyst hår, rødt fuldskæg og trompetbukser kæmpede Jens Oddershede også de studerendes sag under studenteroprøret i 1968. Til et soundtrack af Beatles gik han i forreste række for at revolutionere universiteterne.

”Jeg var den første elev, der kom med i undervisningsudvalget, hvor jeg kunne få taletid”, fortæller Jens Oddershede, der husker, hvordan han fik problemer ved at nægte at tiltale professorerne i 3.person.

På hjemmefronten stødte han også ind i konfrontationer, når han iklædt farverigt tøj og venstreorienteret idealisme besøgte familien. Jens Oddershede husker, hvordan en onkel blev så provokeret af hans fremtoning, at han forlod en familiefest i protest.

”Jeg syntes ikke selv, jeg var provokerende. Jeg klædte mig bare anderledes og havde andre musikinteresser”, fortæller Jens Oddershede, der betegner sig selv som en foregangsmand, der var med til at ændre tonen i tresserne.  

”Hvis jeg ikke kan leve med at tingene er, som de er, påtager jeg mig ansvaret for ændre det. Sådan er det stadig.”

Et skub til USA

Da han i 1970 forlod Århus Universitet med sin embedseksamen under armen, og jobbet som gymnasielærer var sikret, skubbede en underviser ham endnu en gang i den rigtige retning. Denne gang hele vejen til USA.

Rektorjens-(3-of-3)

Nygift og med en nyfødt datter flyttede Jens Oddershede til Utah, hvor han i årene 1971-73 underviste på University of Utah.

I 1977 flyttede familien fra Århus til Odense, da et job som lektor ved det daværende Odense Universitet lokkede. Endnu en gang fulgte familien godvilligt med.

”Jeg har været fantastisk privilegeret. Uden sådan en forstående hustru, havde sådan et liv nok ikke været muligt”, lyder det taknemmeligt fra Jens Oddershede, der tænker på hvordan han har rykket familien med sig frem og tilbage fra udlandet flere gange. 

Odense blev familiens base, med et hus i Munkebo og udsigt over vandet. Odense Universitet blev det andet hjem, og med tiden blev det til Jens Oddershedes Universitet.

”Jeg troede, jeg bare skulle være professor, men sådan kom det ikke til at gå”, forklarer Jens Oddershede, der husker, hvordan hans trang til at involvere sig og tage ansvar endnu en gang var med til at skubbe ham videre op ad karrierestigen. 

Uventet blev han valgt som dekan, da den daværende dekan spurgte, om ikke det kunne have interesse.  

[quotebox]Fogh kaldte mig for en grædekone.[/quotebox]

”Jeg var i opposition til det daværende system, og det fortalte jeg til højre og venstre. Da han spurgte, om jeg ville overveje det, hvis han samlede underskrifter nok, svarede jeg ja. Jeg troede ikke på det.” 

Men opbakningen til Jens Oddershede var stor, og i 1992 blev han valgt som dekan for Det naturvidenskabelige Fakultet (Sidenhen Det naturvidenskabelige og tekniske Fakultet).

”Nu havde jeg jo sagt ja, så jeg gav det et års tid. Det blev til to. Og nu er der gået 22 år med universitetsledelse.” 

”Kaldte mig en grædekone”

I 2001 tiltrådte Jens Oddershede stillingen som rektor for Syddansk Universitet. Igennem tiden har han måtte stå for skud for en del kritik, også i pressen og blandt politikere. I en kamp om flere forskningsmidler, udtalte han i medierne, at selvom det blev lovet, fik de ingen penge. Han husker også, hvor
dan han en søndag morgen vågnede op til avisforsider, hvor landets Statsminister uddelte verbale smæk.

”Fogh kaldte mig for en grædekone. Han havde indkaldt journalister fra Berlingske og Politiken til et pressemøde, hvor han kaldte mig for et brokkehoved, fordi jeg hævdede at vi ikke fik nogen penge. Vi fortsatte dog presset og det resulterede efterfølgende i en forøgelse af midlerne til uddannelse og forskning.”

Med titlen og jobbet som rektor er også megen kritik fulgt med. Selv erkender Jens Oddershede, at det ikke altid har været let, at skulle være beslutningstager.

”Man skal nok være lavet af et lidt specielt stof, hvis man skal holde som rektor og beholde sit gode humør. Det vigtigste er, at man kan lide mennesker. Man skal kunne lide fremskridt. Fremskridt, som man ikke nødvendigvis selv skabt, men som man har skabt betingelserne for”, lyder det fra den syddanske rektor. 

Jens Oddershede har i løbet af de sidste tolv år bestræbt sig på at skabe en arbejdsplads og et studie, som folk er stolte af. Han vil det bedste for de ansatte og studerende. Men der stilles også krav.

”Alle skal være velkomne her og føle, at de har en mulighed. Men de skal sgu yde en indsats! Der skal leveres noget. Alle, der leverer, er velkomne!”

Ingen fuldblodspensionist

Til februar har Jens Oddershede været rektor i præcis tolv et halvt år. Han er den længst siddende rektor i Danmark nogensinde. Et koryfæ. Eller en dinosaur, som han gentagne gange er blevet kaldt.

[quotebox]Jeg bliver ikke den typiske pensionist, der nu skal jeg hjem og passe min have eller spille golf og rejse. Det bliver ikke mig[/quotebox]

”Jeg betragter ikke mig selv som sådan. Men jeg er en arbejdshest. Jeg gør noget ud af at gøre tingene færdig, selvom det betyder lange dage og lange nætter.”

Selv erindrer SDU’s koryfæ ikke, hvornår han sidst har haft en normal arbejdsuge på 37 timer.

Når han til februar går af som rektor, bliver der mere tid til blandt andet historisk læsning og pasning af haven. Men at han bliver 100 pct. fuldblods pensionist, er næppe sandsynligt.

”Jeg bliver ikke den typiske pensionist, der nu skal jeg hjem og passe min have eller spille golf og rejse. Det bliver ikke mig!”

Der er planer om at genoptage forskningen, og han slipper derfor ikke universitetet helt. Oveni fortsætter han sit bestyrelsesarbejde og er samtidig på jagt efter flere poster, hvor han kan bruge sin energi. 

Jens Oddershede er dog selv klar over, at det bliver en kold tyrker, og selv hans hustru spørger ham ind imellem ængsteligt: Du skal da ikke være hjemme hele tiden?

”Hun ved, jeg bliver rastløs. Jeg skal have noget at tage mig til.”

Og der er ingen tvivl om, at selvom Jens Oddershede fratræder posten som Syddansk Universitets rektor, vil han fortsat blive ved med stikke næsen frem og påtage sig nye former for ansvar og ledelsesopgaver. Det ligger som sagt i hans natur. 

Foto: Jens Feveile

The following two tabs change content below.

Sarah Bech Lundegaard

Nyeste indlæg af Sarah Bech Lundegaard (se alle)