Den 27. oktober 2013 rejste Anders Thams Nord Hansen fra SDU til Georgien for at være valgobservatør til præsidentvalget. Sammen med organisationen SILBA, Support Initiative for Liberty and Democracy, skulle han sikre, at demokratiet sejrede ved valgurnerne. Her er et uddrag af hans personlige dagbog fra turen.

30 minutter og en facebook-ven rigere    

Jeg sidder sammen med 19 unge danskere og næsten lige så mange unge georgiere i en hyggelig restaurant midt i Kutaisi, Georgien.  Der er en hyggelig og spændt stemning, for næste morgen skal vi sammen ud og observere de små valgsteder i byen i forbindelse med Georgiens præsidentvalg. Vi er alle medlemmer af den tværpolitiske organisation SILBA, der arbejder for at sikre demokrati og frihed i Østeuropa og Kaukasien. Jeg har selv hørt om turen, fordi SILBAs fynske afdeling holder til på SDU.

DSCN0543

“Do you want to be my facebook friend”?

Jeg har kun kendt min nye facebook-ven i knap 30 minutter. Alligevel ved jeg allerede, at hun kommer fra en landsby 60 kilometer fra Kutaisi, læser historie, og at hendes bror lige er død. Det betyder, at hun er den eneste tilbage til at skaffe penge til hendes forældre. Hun er mit første møde med den særlige georgiske gæstfrihed.   

[quotebox] De er aspiranter til et NATO-medlemskab, og i en ellers grå og lidt faldefærdig hovedstad står der af og til nye, moderne bygninger, der mest af alt ligner noget fra London eller Manhattan.[/quotebox]

Vi danskere har haft to dage til at danne os de første indtryk af landet, hvilket bestemt ikke er let.
Georgien er et meget sammensat land. Det ligger midt imellem Asien, Europa og Mellemøsten, og kulturen er præget af, at landet har været en del af det sovjetiske imperium. 
I går kørte vi igennem det omskiftelige landskab fra hovedstaden Tbilisi til Kutaisi. Jo længere vestpå i retningen af Sortehavet vi kom, desto mere blev den tørre slette erstattet af skov og vinmarker.     
På vejen kom vi igennem Stalins fødeby Gori. På trods (eller måske på grund) af Georgiens fortid og naboskab med Rusland, så virker det, som om de gerne vil være en del af vesten. De er aspiranter til et NATO-medlemskab, og i en ellers grå og lidt faldefærdig hovedstad står der af og til nye, moderne bygninger, der mest af alt ligner noget fra London eller Manhattan.  ”So why can’t we join the EU?” spørger min borddame drillende.

Valgdagen  

Vi står allerede op klokken 6 om morgenen på valgdagen. Vi får de sidste informationer og bliver inddelt i teams. Derefter kører vi med en lokal chauffør ud til de første valgsteder for at observere åbningen af valgstederne. Jeg føler mig godt forberedt. I de seneste dage har vi hørt foredrag om præsidentkandidaterne, valgproceduren og hvad vi særligt skal være opmærksomme på i forbindelse med valgobservationen. SILBA-observatører har ofte observeret ”inregularitis”, såsom at flere stemmer sammen, brudte forseglinger på stemmeboksen eller upassende tilstedeværelse af politi, når de har observeret valg i Østeuropa eller Kaukasien. Alt sammen noget, der tyder på unfair valg. Georgien har på trods af de seneste års positive udvikling aldrig skiftet præsidentposten ud på demokratisk eller fredelig vis. Derfor er der ingen sikkerhed for, at valget bliver demokratisk.

[quotebox]Georgien er langt fremme i forhold til andre nye og skrøbelige demokratier, og vi observerer intet, der kan indikere snyd.[/quotebox]

DSCN0556

Vi får besøgt en del valgsteder i løbet af dagen. Alle steder bliver vi taget venligt imod. Når vi snakker med georgierne, virker de fleste selvsikre og stolte af deres demokrati. Jeg synes, deres selvsikkerhed er berettiget. Georgien er langt fremme i forhold til andre nye og skrøbelige demokratier, og vi observerer intet, der kan indikere snyd. De valgtilforordnede har styr på valgproceduren, og ingen forsøger at skjule noget for os.

Desværre er der et enkelt valgsted, hvor vælgerne får lov til at stemme, når de fremviser et papir med vælgernummer i stedet for deres id-kort. Det viser sig dog at være et engangstilfælde, da ingen af de andre hold oplever noget tilsvarende.

Jeg er meget overrasket over, hvor mange valgobservatører der er fra politiske partier og lokale organisationer. I et af valglokalerne er der så mange mennesker, at det næsten er svært for vælgerne at komme frem til stemmeboksen. Lokalt er cirka 20 kvadratmeter og ser ud til at være en del af et bibliotek.

En lang dag slutter med, at vi observerer lukningen af et valgsted og optælling af stemmerne. Umiddelbart lyder det som en fredelige affære, men det viser sig ikke helt at være tilfældet. Igennem hele proceduren er der en intensitet og spænding i rummet. De forskellige valgobservatører er meget opsatte på, at alt skal gå ordentligt til, hvilket flere gange fører til heftige diskussioner. En mand filmer alt, så det kan dokumenteres. Han er fra den afgående præsidents parti.

På vejen hjem til vores hostel tænker jeg ved mig selv, at det nok er de færreste, der har oplevet en lignende stemning i et dansk valglokale og en lignende begejstring for det at gå til valg generelt. Måske fordi vi betragter demokratiet som en selvfølgelighed. Dagen har givet mig en bredere horisont, og jeg har genopdaget glæden ved det danske demokrati i Stalins eget hjemland. 

DSCN0543

The following two tabs change content below.

Anders Thams Nord Hansen

Nyeste indlæg af Anders Thams Nord Hansen (se alle)