Det er valgtid igen. Kommunal- og regionalvalg er overstået, så nu kommer det vigtigste valg – valget på SDU.

[quotebox]At stemme er et spørgsmål om at give dem, der sidder i studienævnet den bedst mulige platform for at kunne bestemme noget[/quotebox]
Som i det politiske liv skal du til valget på Syddansk Universitet vælge hvilken kandidat du ønsker skal repræsentere dig. Dog er vi ikke ude i emner som betalingsringe og erhvervsskoler, der nok ikke har betydning for din hverdag. Valget handler om netop din hverdag. Emnerne er for eksempel opbygningen på din uddannelse, eller om du skal have mulighed for praktikforløb.

I stedet for ”folketinget” eller ”byrådet” er navnet nævnet – studienævnet. Og det er hér, at det virkelig rykker.

”Studienævnet har så meget at skulle sige! For eksempel kan man få stoppet nedskæringer af valgfag eller ændret eksamensformen. Skal vi fokusere mere på praktikforløbet? Hvad gør vi med frafald? Det er dér, hvor du kan ændre på din uddannelse, ” fortæller Clement Lyngborg Tofterup, der er kandidatstuderende på økonomi og har siddet i studienævnet det sidste år.

Studienævnet er det eneste sted, hvor de studerende ved lov har medbestemmelse. Loven siger nemlig, at 50 procent af et studienævn skal bestå af studerende – og det giver helt unikke muligheder, mener Faton Nesimi, der er journaliststuderende og repræsentant i studienævnet:

”I studienævnet har du helt konkret indflydelse på dit studie – det er en meget direkte indflydelse. Både ved dispensations- og meritsager, men også på udviklingen af dit eget studie og godkendelse af eksamensplan og skemaer. For eksempel har vi på journalistik snakket om optagelsesprøven til studiet. Hvilke delelementer, den skal indeholde.”

En dispensationssag er en ansøgning om at få lov til at gå til eksamen – for eksempel hvis man er dumpet tre gange, og derfor ekstraordinært skal have en ekstra chance. Eller hvis man på grund af sygdom ikke kan møde op til eksamen og afleverer blankt.

[faktabox align=right header=Valgfakta]

  • 26. november kl. 9: Det elektroniske valgsted åbner
  • 27. november kl. 19: valgstedet lukker
  • 28. november: Resultaterne af valget offentliggøres
  • Du skal stemme elektronisk. Du modtager en mail på din sdu-mail med linket på dagen.
  • Studienævnet består af 50% studerende. Formanden er studielederen, mens næstformanden er en studerende.

[/faktabox]

Sidste år var skræmmende

Kun 16 % af de studerende på Syddansk Universitet greb sidste november muligheden for indflydelse og stemte til valget. Konsekvensen var, at ud af 133 valg var 80 fredsvalg, og hele 22 valg bortfaldt, fordi ingen stillede op. Ved et fredsvalg bliver alle, der stiller op, valgt ind. Helt uden kamp.

”Det er let nok at brokke sig, men lige så snart man har muligheden for at gribe ind, så gør man det ikke. Det er problematisk bare at sidde og klage over tingene. Det svarer til at klage over politikerne på Christiansborg og så ikke gide at stemme,” mener Faton Nesimi.

Så lige nu er situationen, at der flere steder mangler studerende til at råbe op for dem selv, men også i lige så høj grad for at råbe op for deres fremtidige medstuderende.

”Mange tænker: ‘Jeg når alligevel at blive færdig, før tiltagene bliver gennemført, så det er ikke relevant for mig’. Men hvis vi ikke skaber en kultur nu, kommer der aldrig til at sidde studerende og få indflydelse på SDU’s fremtid,” fortæller Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende.

Faton Nesimi har det sidste år selv mærket hvor meget indflydelse han som repræsentant i studienævnet har haft:

”Det har helt klart levet op til min forventning i forhold til indflydelse. Det år, jeg har siddet i studienævnet, har været sjovt og lærerigt. Det er interessant at være med til at lægge linjen for en hel uddannelse og udvikle fagene.” 

Indflydelse på studieophold og -start.

I nogle sager kan det være de studerende mod de ansatte, og det er derfor vigtigt, at man har mod på at stille kritiske spørgsmål og kunne sige fra over for de universitetetsansatte.

Finder man modet til at slå i bordet, så er der mulighed for at få indflydelse på alle aspekter af uddannelsen.

”Hvis man for eksempel gerne vil have flere på udlandsophold, så er det i studienævnet, at man presser på,” fortæller Peter Lykkegaard.

I Slagelse har håndteringen af den nye mulighed for gruppeeksamen været på dagsordenen i studienævnet for erhvervsøkonomi det sidste år, fortæller Daniel Sentow, der har siddet i studienævnet for erhvervsøkonomi i Slagelse.

For der er ingen grænser for, hvad der kan diskuteres inden for universitets regime.

Alle kan stille op

Der afholdes et månedligt møde i hvert studienævn på cirka to timer. Clement Lyngborg Tofterup og Faton Nesimi vurderer begge, at de bruger en time på forberedelse før mødet. Det er ikke meget arbejde, men udbyttet er til at tage og føle på, fortæller Clement Lyngborg Tofterup:

”Jeg har siddet i elevrådet på gymnasiet, men det overrasker mig, hvor meget mere man har at sige i studienævnet. Der bliver hørt efter, når man siger fra.”

Alle heltidsstuderende har mulighed for at stille op til studienævnet for deres uddannelse.

Så det er bare at gribe muligheden, mener Peter Lykkegaard:

”Hvis man har valgt at gå på et studie, så har man også interesse i at sidde i sit studienævn. Man skal ikke være afskrækket af at skulle kunne alt muligt. Det vigtigste er, at man ikke lader sig slå til vægs – nytænkning er vigtig,” understreger han.

Vælger man at sætte sig i stolen i studienævnet, er det vigtigt at beholde den studerendes hat på i alle sager – og ikke kun, når det gælder egne interesseområder.

”Man repræsenterer ikke kun sig selv, men også sine medstuderende. Man er jo valgt af sine medstuderende – forhåbentlig,” siger Peter Lykkegaard.

 Men det er langt fra alle, der er valgt af deres medstuderende. Og det kan godt give legitimitetsproblemer, fortæller Clement Lyngborg Tofterup:

”Det er svært at prøve at få indført noget, når jeg kun har 26% af de økonomistuderende bag mig. At stemme til november er også et spørgsmål om at give dem, der sidder i studienævnet, den bedst mulige platform for at kunne bestemme noget.”

Men det handler ikke kun om at stemme den 26. november. Det handler i lige så høj grad om at gribe fat i repræsentanten, hvis man er utilfreds med hverdagen på sit studie.

”Hvis der er noget, du er utilfreds med, skeptisk overfor eller hvis du har en undren over tingenes tilstand, så kontakt din studierepræsentant. På journalistik er vi gode til at gøre det over facebook. Det kan være en, der skriver ”Hej repræsentanter Faton og Amalie. Hvordan kan det her være?” Det vil jeg klart anbefale, man gør. Det er fedt at få forskellige holdninger på skrift med op til mødet for studienævnet,” fortæller Faton Nesimi.

 

Du kan stemme her.

The following two tabs change content below.

Rebecca Bodnia

Nyeste indlæg af Rebecca Bodnia (se alle)