Behandling af fobier sker i mange tilfælde gennem en analyse af barndommen for at finde grunden til fobien. Psykiater Sebastian Swane mener, at dette er en forældet og uvidenskabelig behandlingsmetode.

Forestil dig en lille pige på tre år – vi kalder hende Lise. Hun ser for første gang en edderkop. Hendes mor står hvinende på en stol og peger på det lodne dyr på køkkengulvet. Lises far kommer løbende med en stor spade i hånden og smasker bæstet ihjel. Nu er Lise voksen og lider af fobi for edderkopper. Hun tager til en hypnoterapeut for at blive kureret for fobien. Gennem hypnosen vil Lise blive bragt tilbage til barndommen for at fjerne den frygt, der engang blev skabt. Men ifølge Sebastian Swane, der er psykiater med speciale i angstlidelser, er denne behandlingsmetode, som tager udgangspunkt i barndommen, ikke den rette behandling. Han mener derimod, at patienten skal lære at styre sine følelser og i stedet tænke rationelt.

 ”Det burde forbydes at behandle fobier ved at gå tilbage til barndommen. Undersøgelser viser, at der ikke er belæg for, at metoden virker,” siger Sebastian Swane.

[quotebox]Det burde forbydes at behandle fobier ved at gå tilbage til barndommen. Undersøgelser viser, at der ikke er belæg for, at metoden virker,[/quotebox]

Sebastian Swane oplever flere patienter med fobier, der har brugt tusinder af kroner på at blive behandlet hos enten en hypnoterapeut, en psykoterapeut eller en psykolog, uden at behandlingen har båret frugt. Ifølge Sebastian Swane er problemet, at mange terapeuter og psykologer benytter sig af den freudianske behandlingsmetode. Der fokuserer man på fobiens oprindelse, som for manges vedkommende ligger i barndommen.

 ”De fleste kan ikke huske, hvornår deres fobi opstod, og derfor nytter det ikke noget at grave i barndommen. Derudover fortolkes patientens barndom for at finde en forklaring på fobien. Men hvad hjælper det på angsten, at patienten finder ud af, hvorfor han eller hun har en fobi? –Ingenting. Patienten er lige så bange som før,” fortæller Sebastian Swane.

 Ifølge psykiateren er en fobi den mildeste form for angst skabt af en fejlindlært følelse. Som barn har vi lettere ved at indlære, og det vil derfor ofte være her, man kan udvikle en fobi, hvis man er ude for en dårlig oplevelse. Sebastian Swane forklarer, at fobien skabes på baggrund af fejlfortolkninger af visse situationer. Ligesom Lise, der udviklede en fobi for edderkopper, fordi hun opfattede dem som farlige, da hun var barn. Hun forbinder derfor edderkopper med en følelse af frygt. Denne utrygge følelse kan man ikke bare fjerne, mener Sebastian Swane. Patienten skal derimod lære at håndtere angstfølelsen, og lade rationelle tanker styre i stedet. Gennem det, der kaldes kognitiv terapi, kan patienten lære at lade tanken styre i stedet for følelsen. Sebastian Swane mener selv, at kognitiv terapi er den mest effektive måde, hvorpå man kan behandle en fobi.

   ”Følelser kan ikke tænke, og tanker kan ikke føle. Men det handler om, at patienten skal kunne håndtere de fejlindlærte følelser og lære at tænke rationelt. Du dør ikke – det er okay at blive angst,” siger Sebastian Swane.

 

Kognitiv terapi – konfrontation med fobien

Sebastian Swane forklarer, at patienter med fobier kan lære at tænke rationelt gennem gradvis konfrontation med fobien. En patient med edderkoppefobi skal i kognitiv terapi starte med at sidde med et billede af en lille edderkop i hånden. Dette bliver lidt efter skiftet ud med et billede af en større edderkop. Når patienten så har vænnet sig til det, får patienten en lille død edderkop i hånden. Stille og roligt konfronteres patienten med fobien, og angsten falder for hver gang. Til sidst sidder patienten med en levende edderkop i hånden uden at være bange. Edderkoppefobi kan man ifølge Sebastian Swane kurere på en halv til en hel time med kognitiv terapi. Mere alvorlige fobier, som social fobi, kræver et længere behandlingsforløb.

 

”Hypnose visker fobien ud”

Hypnoterapeut Zanne Bech behandler efter den freudianske behandlingsmodel, hvilket vil sige, at hun tager patienten tilbage til barndommen. Ifølge Zanne Bech er alle hendes klienter blevet kureret for deres fobi. Hun fortæller, at hun fjerner angstfølelsen fuldstændigt i modsætning til den kognitive terapi, hvor man blot lærer at håndtere angsten.

Zanne Bech definerer fobier som en skør tanke opstået af en misforståelse. Gennem hypnose bliver hendes klient opmærksom på denne misforståede følelse og kan på den måde ”rette” den.

Hun kalder dette for ”reframing”.

   ”Man går tilbage til den situation, hvor fobien opstod og ændrer på billedet. Det gør man ved at forene personen med den misforståede følelse og få personen til at indse, at der ikke er noget farligt i situationen. Det kaldes reframing. Hypnosen fungerer som et viskelæder. Jeg beder min klient om at tænke tilbage til dengang, angstfølelsen opstod, og så fjerner jeg de misforståede følelser,” forklarer Zanne Bech.

 Sebastien Swane mener, at den eneste måde at behandle fobier på er gennem kognitiv terapi eller medicinsk behandling. Han begrunder dette med, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for at den freudianske behandling virker. 

   ”At behandle med den freudianske metode svarer til, at en læge tilbyder urtete i stedet for penicillin. Patienten bliver ikke mere rask af den grund,” fortæller Sebastian Swane.

 

”Freuds psykoanalyse er uvidenskabelig”

Lægen Sigmund Freud udviklede psykoanalysen, som tager udgangspunkt i det sanselige, ubevidste og irrationelle. Han havde en overbevisning om, at mennesket kan lide under en erindring eller følelse, som er ubevidst. For at opnå den bedste behandling, skal man gøre patienten bevidst om disse erindringer. Det er netop denne overbevisning, som danner grundlag for den freudianske terapi. Sebastian Swane mener, at denne teori er uvidenskabelig, da der ifølge ham ikke er noget bevis for, at vi har en underbevidsthed.

Sebastian Swane advarer mod, at man søger behandling hos psykoterapeuter. Ifølge ham er det ikke alle psykoterapeuter, der er kvalificerede til at behandle mod angstlidelser. Psykiateren forklarer, at psykoterapeut ikke er en beskyttet titel, hvilket vil sige, at alle kan udgive sig for at være det. Han mener, at det er et problem, da patienten ikke altid får den rette behandling.

 

Samfundet lider af overdiagnosticering

Én ting som Sebastian Swane og Zanne Bech er enige om, er, at samfundet har en tendens til at overdiagnosticere. Der findes omkring 500 navngivne fobier. Lige fra fobi for lange sætninger til voksfigurer. Man kan sågar have en fobi for blomster. Og der vil fortsat blive navngivet nye fobier hvert år. På samme måde ser man, at flere børn bliver diagnosticeret med ADHD og andre psykiske lidelser. Ifølge Zanne Bech er grunden til den stigende diagnosticering, at forældre pylrer for meget om deres børn.

   ”Forældre er indirekte med til at skabe fobier hos deres børn, fordi de ikke lader dem stå på egne ben. De pakker dem ind i vat, hvilket betyder at de bliver overbeskyttet i sådan en grad, at de udvikler angst over for ufarlige ting,” forklarer Zanne Bech.    

I stedet for at kaste om sig med diagnoser synes Sebastian Swane, at behandlere inden for psykiatrien skulle koncentrere sig om at præcisere diagnosticeringen. Han fortæller, at psykologer ikke er uddannede til at stille diagnoser for fobier, hvilket kan resultere i en fejlbehandling.

   ”Det er rigtig vigtigt, at vi har præcist diagnostisk værktøj for at kunne sikre den rette behandling,” siger Sebastian Swane.   

The following two tabs change content below.

Rebecca Cywan

Nyeste indlæg af Rebecca Cywan (se alle)