Studerende om dagen. Politiker om aftenen. Daniel Donoso Rasmussen jonglerer en hverdag som studerende samtidig med et utraditionelt studiejob som kommunalpolitiker. Det har både givet ham politisk hår på brystet og rystende rejseoplevelser.

Dagtimerne bliver brugt på gangene på RUC, og så er der lige plads til et byrådsmøde om aftenen. Det bliver hurtigt nogle lange dage, når man som Daniel Donoso Rasmussen både prioriterer et fuldtidsstudie og et job som kommunalpolitiker.

Byråd 2

Med sine 25 år falder Daniel i øjnene ved bordet til møderne i byrådet. På de andre pladser er gennemsnitsalderen nemlig omkring det dobbelte. Han er lige startet som kandidatstuderende på socialvidenskab og kommunikation på RUC, og er samtidig aktiv kommunalpolitiker i Høje Taastrup kommune. De sidste fire år har han siddet i byrådet for SF, og hans navn står som nummer to på listen, når der igen er kommunalvalg den 19. november.

 

Studiejob i byrådet

Daniel bruger alt i alt omkring 20 timer om ugen på sit engagement i kommunalpolitik. Det ville mange andre studiejob også kræve, og han ser det derfor ikke som noget ekstraordinært.

Det gælder bare om at strukturere sin tid ganske godt. Daniel bruger mellem 12 og 14 timer på fysisk at være på studiet, og møderne som kommunalpolitiker er koncentreret omkring en bestemt uge, der bliver kaldt udvalgsugen. Alt derudover består af forberedelse og masser af læsning. Det har den fordel, at Daniel selv kan disponere sin tid og læse, når han har lyst.

Daniel ser langt flest fordele ved sit job som kommunalpolitiker. Men selvom han sammenligner det med et ganske almindelige studiejob, støder han også på nogle anderledes begrænsninger:

”Man er forpligtet af det som politiker. På et almindeligt job kan man få en anden til at tage en vagt for én. Det kan ikke på den måde som politiker. Der er man selv forpligtet til at møde op. Så man har større frihed men samtidig et større ansvar.”

Militærkup ind med modermælken

Daniels politiske engagement begyndte, da han som 15-årig blev aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Og interessen for politik har han bestemt ikke fra fremmede. Daniel forklarer med et stort grin, at hans far har ”klare politiske holdninger”. Men påvirkningen fra Daniels mor har været den største:

”Min mor er flygtning fra Chile under det chilenske militærkup (11. september, 1973, red.). Hun arbejde på præsidentpaladset, da det blev bombet. Hun flygtede derfra, fordi alle, der arbejdede der, blev kollektivt dødsdømt. Hun har været med til at opdrage mig med en stor social indignation, som har gjort, at jeg har haft lyst til at være politisk engageret i det samfund, vi lever i.”

Døråbner til krig og Kurdistan

Byrådsarbejdet har både givet Daniel en masse oplevelser og rigtig mange gode historier. Det politiske arbejde har åbnet døre for ham blandt andet i form af rejser. Tre gange har han været i Bolivia for at lave relationer mellem partier, og som byrådsmedlem har han været i den tyrkiske del af Kurdistan ved grænsen til Iran, hvor der var krig.

Byråd 1

”Det var en ekstrem oplevelse, hvor der går militærfolk rundt med geværer. Man kunne virkelig se, hvordan de undertrykte folk,” fortæller Daniel eftertænksomt og fortsætter,

”Men det betød rigtig meget for de mennesker, der bor dernede, at man var der som politiker. For politiet og militæret behandlede dem meget bedre, når de vidste, at der var politisk repræsentation i byen. Så turde de ikke skyde eller slå dem ned. Så den uge, man var dernede, det var den uge, hvor de kunne være mere trygge. De kunne gå på gaden og være sig selv. Det betyder meget, når bare det, at man er tilstede, kan gøre en forskel.”

Rejsen til Kurdistan er en oplevelse, Daniel aldrig ville have fået, hvis ikke det var for byrådsarbejdet, og den har gjort stort indtryk:

”Der var en helt masse regler dernede. For eksempel skulle bilens forlygter være slukkede, når vi kørte forbi militærbasen, så de kunne kigge ind. Det glemte vi en gang, og så kom militæret ned og smadrede forruden på bilen! Bare som afstraffelse fordi vi glemte det. Militærfolkene går rundt med hætter, så man ikke kan se, hvem de er. Hvis de skyder en, så kan de ikke blive identificeret.”

 

Kaoskamp om lygtepælene

Under mere hjemlige himmelstrøg er der også dramatiske, men dog mindre blodige, oplevelser at hente som byrådsmedlem. November og dermed kommunalvalget er nemlig lige om hjørnet. For kandidaterne startede valgkampen allerede et år før med at planlægge valgprogram, hvad der skal skrives i medierne, hvor der skal hænges plakater op, deles flyers ud og så videre. Men det bliver først rigtig dramatisk nogle uger før:

”Man starter med at sætte valgplakater op tre uger før. Man må først starte klokken 23, men alle tyvstarter!” griner Daniel, ”Nogen tyvstarter klokken 22 eller 21 for at få de gode lygtepæle! Da jeg stillede op for fire år siden og var helt nyudklækket byrådskandidat, var jeg meget lovlydig. Så vi startede ikke før klokken 23. Der var alle de gode pladser bare taget. Det kommer ikke til at ske igen i år!”

Daniel går allerede og glæder sig, og han vil råde alle til at prøve at være en del af den nat:

”Det er ret fedt at være med til! Man står der til langt ud på natten, og det er rent kaos. Det er alle mod alle.  Man løber hen med stigen, op på stigen og op med plakaten og så ned igen. Så kan man se de konservative 100 meter længere nede af vejen. Man har spottet den samme lygtepæl, og så er det bare om at løbe alt hvad man kan for at få den rigtige plads! Man tror det ikke, men det er en oplagt mulighed for at vise sine skills.”

Det koster både tid og penge at være i valgkamp. Selvom partiet betaler noget til plakater og flyers, så vil alle kandidaterne gerne skille sig ud. Daniel fortæller, at det hurtigt kan blive en dyr fornøjelse:

”Hvis man gerne vil have det ekstra, der adskiller en fra de andre kandidater, så skal man selv lægge det til. Og på den måde bygger alle kandidaterne jo ovenpå. Man kan godt lægge 15-20.000 kr. i valgkampsperioden. Det er ret meget – særligt som studerende.”

Byråd 5

De underrepræsenterede unge vælgere

Selvom Daniel også interesserer sig for ældrepolitik, så er der nogle helt naturlige årsager til, at han måske brænder lidt mere for ungdomspolitik. Desværre er det ikke helt så nemt at komme ud til de unge vælgere:

”Det er svært at komme ud i medierne. Lokalavisen skriver selvfølgelig om kommunalpolitik, men der er ikke ret mange unge, der læser lokalavisen,” siger han smilende og fortsætter, ”Vi bruger også Facebook, men der får man kun fat i dem, der allerede er enige med én. Og som typisk allerede er politisk engagerede.”

Daniel mener, at den helt store fordel ved kommunalpolitik er, at man kan se, hvordan man har indflydelse på sit lokalsamfund. Der er ikke langt fra beslutningsbordet til den konkrete effekt i kommunen. Man går rundt mellem de mennesker, beslutningerne har en betydning for. Det ser han som en kæmpe motivation og belønning:

”Jeg har blandt andet været med til at vedtage, at der skal være et musiksted på kulturcenteret, hvor der er bevilliget 18 millioner til. Det var en af mine mærkesager. Og så har jeg kæmpet for, at der skal opsættes vindmøller. Og nu ser det ud til, at vi kan opsætte én vindmølle i kommunen!” siger Daniel og griner, ”Det er jo bedre end ingenting.”

 

Gift med kommunen

De sidste fire år har Daniel ikke har haft mulighed for at bo i andre kommuner end Høje Taastrup. Når man sidder i byrådet, er man nemlig samtidig bundet til at bo i den kommune, man er valgt ind i. Ellers mister man sit mandat. Og hvis han bliver valgt ind igen, er han også stavnsbundet til kommunen de næste fire år. Når alle vennerne eksempelvis rykker til København, er det ikke så sjovt at blive tilbage. Det må man tage med.

I politik er der ikke nogen garantier, og på den måde adskiller Daniels studiejob sig også fra de fleste andres. Hans kontrakt løber aldrig længere end fire år, før det igen er op til vælgerne, om han har gjort sig fortjent til at fortsætte:

”Som jeg ser det, er der 50-50 sandsynlighed for, at jeg bliver valgt ind. Hvis jeg ikke bliver valgt ind, har jeg fået mulighed for at tage til Sydamerika og studere halvandet år. Så det er en back-up-løsning!” siger han med et stort smil. Daniel er derfor fortrøstningsfuld uanset om han fra januar næste år skal fortsætte sit arbejde som kommunalpolitiker, eller han skal læse sine studiebøger i Sydamerikas varme. Og selvom han skulle rykke teltpælene op og sætte kursen mod Sydamerika, er han ikke i tvivl om, at han vil savne politikken så meget, at han vender tilbage.

Tilbage til fremtiden

Byråd 4

Daniel har nemlig også politiske ambitioner for sin fremtid. Præcis hvordan den skal forme sig, må tiden dog vise. Men tiden som kommunalpolitiker ser han uanset hvad som en kæmpe fordel:

”Det er en stor ting at kunne skrive på sit CV, hvis man gerne vil noget indenfor politik eller organisationer. Så ved de, man har erfaring indenfor de områder. Jeg vil gerne fortsætte en politisk karriere eller indenfor nogle organisationer. Eller ambassadearbejde. Alt det hører jo inden for samme politiske ramme.”

Daniel giver jobbet som kommunalpolitiker tommelfingeren opad og sine klareste anbefalinger. Det er et ansvarsfuldt job, og derfor kræver det både tid og engagement. Han ser det som en stor tillidserklæring fra de vælgere, der har givet ham deres stemme, og det forpligter. Men derfor er det ikke kun seriøs debat og partipolitiske skænderier:

”Det er rigtig hyggeligt at sidde i byrådet. Selvom man er dybt uenige i byrådssalen, så er det bare hyggeligt, når man sidder senere og spiser sammen og snakken går omkring bordet. Folk får måske en cognac, og alle falder ned på jorden,” siger han smilende, ”Selvom vi er uenige politisk, kan vi sagtens omgås. Man lærer at adskille sine politiske holdninger fra de personlige relationer.”

The following two tabs change content below.

Anna Raabæk

Nyeste indlæg af Anna Raabæk (se alle)