På trods af et stigende politisk engagement blandt unge, forekommer vælgertilslutningen ved kommunalvalgene de senere år at være stagneret. 

Kommunalvalget i 2009 medførte den laveste stemmetilslutning i over 35 år. Megen af skylden gav man især gruppen af unge vælgere. Men hvorfor er vælgerdeltagelsen så anderledes ved kommunalvalg end ved folketingsvalg?

Christian Elmelund-Præstekjær (f.1979) sidder inde med svaret. Han er lektor i Statskundskab ved Syddansk Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med meningsmålinger, politiske kampagner, negativ kampagne, virkemidlerne i valgkampen, mediernes dækning og ungdomspolitikere.

[quotebox]Det er i statskundskabssprog nogle oversized coalitions, der bliver lavet ude i kommunerne[/quotebox]

Elmelund: Jeg tror, at én af de væsentligste forskelle er, at der er så meget enighed i kommunalpolitik. Man kan se det i den måde vi konstituerer os på, de aftaler vi laver om hvem der skal være borgmester eller hvem der skal have bestemte udvalgsposter. Det er i statskundskabssprog nogle oversized coalitions, der bliver lavet ude i kommunerne. Man laver ikke en regering i Folketinget med Socialdemokratiet, Radikale, Venstre og DF. Altså man vil gerne inkludere så mange som muligt. Det kan man se konsekvensen af på de beslutninger, der bliver taget efterfølgende, for eksempel i forbindelse med budgetforligene. Det samme skete i Odense Kommune, hvor man lavede et budgetforlig og fire uger senere var der nogle, som kom i tanke om, at det går ud over en hel del, at vi skal spare på bestemte områder, så politikerne begyndte at trække i land igen. Vælgerne kommer derfor til at tænke, at dét at stemme er ligegyldigt, da der ikke er forskel på hvem der er borgmester. Eller også bliver det mere en tillidsafstemning med hensyn til den siddende borgmester – synes man det går godt i kommunen eller ej?

Færre unge i stemmeboksen

RUST: Det er en kendsgerning, at politisk deltagelse stiger i takt med uddannelse. Flere og flere unge uddanner sig i dagens Danmark, men hvorfor daler stemmeprocenten – især blandt unge – ved kommunalvalg?

Elmelund: Vi har jo prøvet at få undersøgt hvad der skete ved det sidste valg, hvor valgdeltagelsen faldt markant blandt unge. Det var faktisk fordi, at mange af de unge indvandrere, der havde været gode til at stemme før, simpelthen var holdt op med at stemme. Hvad dét så skyldtes tør jeg ikke sige. Tidligere har de ellers været gode til at organisere sig og fået sat fokus på deres kandidater, men det var der ikke fokus på i 2009, så hvor valgdeltagelsen faldt mest var i den gruppe.

RUST: Så der er altså en stor forskel på, hvilken gruppe af unge, der er bedre til at stemme end andre?

[quotebox]Det var faktisk fordi, at mange af de unge indvandrere, der havde været gode til at stemme før, simpelthen var holdt op med at stemme.[/quotebox]

Elmelund: Det er stort set alle unge, men der er dog forskel på mere højtuddannede unge i forhold andre unge. De er som regel bedre til at stemme. Herunder er dem, der fylder 18 år i valgåret langt bedre til at stemme end dem, der er 19, 20 eller 21 år første gang de står overfor stemmeurnen.

RUST: Hvorfor tror du, at det sker?

Elmelund: Det kan skyldes, at mange af de 18-årige stadigvæk bor hjemme, hvor de andre har en større sandsynlighed for at være flyttet hjemmefra og til en ny kommune. Der er ikke det sociale pres på samme måde, som når mor og far skal ned og stemme, hvis man er udeboende. Der er altså en tilknytningsforklaring, men helt sikkert også en funktionel forklaring. Meget af det kommunen laver handler om velfærdsydelser. De unge har ikke berøringer med dagpleje, kontanthjælp, ældreområdet og lignende som ældre borgere har. De får jo sådan set deres SU og det er for mange bare dét.

Flere unge kommunalpolitikere

RUST: Ved dette års kommunalvalg ser man i Odense Kommune, at cirka 15 ud af de 145 kandidater til byrådet er studerende, heraf én gymnasieelev. Det er et forholdsvis højt antal taget tidligere år i betragtning. Hvordan kan det være, at flere studerende engagerer sig som kommunalpolitikere, men ikke som aktive stemmere?

Elmelund: Uden at have præcise tal, er det mit indtryk, at der er flere yngre kandidater. Det kunne godt være den samme situation som man ser i Folketinget. Unge kan godt se, at de større kommunestørrelser efter strukturreformen giver mere erfaring og er mere interessante for CV’et. Det er bare mere interessant at være med i et større firma helt karrieremæssigt.

RUST: Anser du det som en positiv udvikling set ud fra et demokratisk perspektiv?

Elmelund: Jeg tror generelt, at det er et demokratisk gode, at man har en bred sammensætning i byrådene. Det kan vi også se, når vi spørger vælgerne. Omkring halvdelen af vælgerne synes, det er vigtigt, at der en ligelig fordeling af mænd og kvinder, en nogenlunde aldersmæssig fordeling og endnu flere synes, at der skal være en repræsentation af forskellige geografiske områder i kommunen. Derfor synes jeg som udgangspunkt at det er positivt. Det giver selvfølgelig nogle andre udfordringer, hvis man har med helt unge at gøre, idet de ikke har erfaringer om noget af det man skal lovgive om. Samtidig, så kunne man forestille sig, at en pensionist heller ikke har så meget erfaring med udeservering på caféer eller taxakørsel om natten.

[quotebox]Omkring halvdelen af vælgerne synes, det er vigtigt, at der en ligelig fordeling af mænd og kvinder…[/quotebox]

RUST: Ser du en fremtidig ændring af debatformen i kommunalpolitik på baggrund af de unges indtog?

Elmelund: Jeg tror helt klart, at de unge kandidater kommunikerer anderledes end de ældre, såsom gennem Twitter, Facebook og ved deltagelse i mere alternative valgarrangementer. Jeg tror dog ikke debatformen som sådan vil ændres, da det er borgmesteren, der typisk bestemmer debatformen i byrådene.

[faktabox header=”Kommunalvalg i universitetsbyerne”]

 

 

  • København Kommune: 251 kandidater opstiller, heraf er ca. 19 studerende. 
  • Odense Kommune: 145 kandidater opstiller, heraf er ca. 15 studerende inklusiv én gymnasieelev.
  • Salgelse Kommune: 113 kandidater opstiller, heraf er ca. 4 studerende.
  • Kolding Kommune: 123 kandidater opstiller, heraf er ca. 6 studerende inklusiv én 10. klasseelev og gymnasieelev.
  • Esbjerg Kommune: 102 kandidater opstiller, heraf er ca. 6 studerende.
  • Sønderborg Kommune: 133 kandidater opstiller, heraf havde ingen angivet, at de var studerende på dr.dk. 
  • Valget finder sted den 19. november. De valgte politikere træder første gang sammen inden den 18. december, men tiltræder formelt den 1. januar.  

Kilde: www.dr.dk

Foto: Jens Rost

The following two tabs change content below.

Barbara Herzog

Nyeste indlæg af Barbara Herzog (se alle)