valgmaaned-RUST

Kristian knapper tre danskvand op. Med citrus, som Annika har bestilt. Vi sidder i Konservativ Ungdoms lokaler midt i Odense. Ikke helt neutral grund for to studerende, der er mødtes til en snak om demokratiet og novembers kommende valg. For deres udgangspunkter er vidt forskellige.

Kristian Guldfeldt er jurastuderende, byrådskandidat for Konservativ Ungdom og stiller op for De Borgerlige Studerende til valget på SDU. Annika Raunstrup er journaliststuderende på tredje semester og stemmer aldrig.

Kristian Guldfeldt: Overhovedet ikke? Ikke på noget tidspunkt?

Annika Raunstrup: Nej.

Hun ryster på hovedet.

KG: Hold da fast.

Et øjebliks stilhed.

AR: Jo, vent lige lidt. Jeg må have stemt, lige da jeg blev 18. Hvad var det nu, det var til…

KG: Hvor gammel er du?

AR: Jeg fylder 23 i næste måned?

KG: Det må have været kommunalvalget i 2009.

AR: Ja, det passer meget godt. Dér stemte jeg, fordi det var nyt og spændende. Men jeg har ikke gjort det siden. Jeg kan ikke huske, hvem jeg stemte på, men en stor del af det var nok, fordi mine forældre sagde, at det skal man.

KG: Men du har aldrig gjort det siden?

AR: Nej. Men det er nu ikke, fordi jeg ikke har nogle holdninger. Tværtimod. Måske er det faktisk dét, der er galt. For efter at jeg ved sidste valg havde læst samtlige partiprogrammer, gik det op for mig, at der ikke var noget parti, hvis holdninger jeg hundrede procent kunne stå inde for. Og så vil jeg hellere lade være.

KG: Men det synes jeg også er noget helt andet, end hvis man slet ikke sætter sig ind i det. På den måde siger du jo egentlig bare, at du ikke kan lide noget af det, der er på menukortet, og derfor vælger du ikke noget af det.

AR: Præcis. For jeg synes også, der er mange unge, som synes, det er sindssygt vigtigt at stemme, men som egentlig ikke ved, hvad deres parti så står for.

KG: Men så skal man hellere gå ned og stemme blankt, så man stadig indgår i statistikken, for jeg tror heller ikke, der er nogen, der kan være hundrede procent enige med et parti. Selvom der ikke er nogen tvivl om, at jeg er konservativ ind til benet, så er jeg stadig ikke enig med alt, hvad partiet mener.

AR: Det hører jeg ofte. Men det kan jeg ikke. Så må jeg starte mit eget parti, så jeg kan få det, som jeg vil have det.

De griner begge to og tager en afvæbnende tår af hver deres danskvand, før Annika fortsætter.

AR: Pjat. Der er selvfølgelig nogle ting, der er rigtig vigtige for mig, og selvom det lyder egoistisk og forkælet, så har jeg ikke lyst til at gå på kompromis her.

Men så er der jo også andre måder at deltage i demokratiet på.

[voxpop navn=”Annika Raunstrup” billede=”http://rustold.skaberstaten.dk/wp-content/uploads/2013/11/AnnikaRaunstrup-1.jpg”]”Jeg deltager rigtig meget i debatter, på Facebook især.”[/voxpop]

AR: Jeg deltager rigtig meget i debatter, på Facebook især.

KG: Og det er jo ret sjovt. For mens der lige nu er meget fokus på, at den unge generation er dem med den laveste valgdeltagelse, så er vi faktisk de mest aktive, hvis man også regner vores aktivitet på de sociale medier med. Her tager vi stilling, og her er vi dem, der debatterer mest.

AR: Det gør jeg også utrolig meget. Og i virkeligheden er der jo nok meget politik skjult i de ting, jeg laver. Politik kan nok bare ikke undgås.

KG: Det håber jeg da heller ikke, at der er nogen, der prøver på. Men jeg synes da, at det er et skridt på vejen, at du deltager i sådan nogle debatter. Så kan det da være, du på sigt får lyst til at stemme.

Der bliver et øjebliks stilhed.

KG: Har du fået lyst til at stemme?

Annika griner lidt opgivende.

AR: Nu har jeg måske fået det til at lyde som om, jeg ikke gider blande mig, fordi det hele er noget lort. Det synes jeg ikke. I virkeligheden er det nok, fordi jeg synes, det hele fungerer fint, uanset hvem der sidder med nøglerne til Statsministeriet.

KG: Men er det ikke en forkælet holdning at have? At det egentlig går meget godt, så derfor er det lige meget, om jeg blander mig?

AR: Det ved jeg ikke. Jo. Det kan da godt være.

KG: Ja, for jeg tror faktisk, at det er symptomet på, hvorfor så mange unge ikke stemmer i dag. At man egentlig har det meget godt og har svært ved at se forskellen ved at gå ned og stemme.

Annika nikker.

[voxpop navn=”Kristian Guldfeldt” billede=”http://rustold.skaberstaten.dk/wp-content/uploads/2013/11/KristianGuldfeldt-1.jpg”]”Men det gør en forskel, i hvert fald i det lange løb. Ellers får politikerne for frie tøjler, og det kan man kun løse ved at deltage aktivt i valgene.”[/voxpop]

KG: Men det gør en forskel, i hvert fald i det lange løb. Ellers får politikerne for frie tøjler, og det kan man kun løse ved at deltage aktivt i valgene. Om det så er ved at stemme på et parti, blankt eller bare gå ned og skrive et eller andet henover stemmesedlen.

AR: Må man det?

KG: Du må gøre alt, hvad du vil med den stemmeseddel.

AR: Fedt! Så gør jeg det!

Hun griner.

KG: Du kunne jo gå ned, vende stemmesedlen om og skrive på bagsiden, at du først stemmer, når samfundet bliver bygget op af laks.

Hun griner endnu mere.

AR: Så gør jeg det!

KG: Så ender den godt nok som ugyldig stemme, men så er du i det mindste med i statistikken.

AR: Ja. Så er vi vel lige vidt.

KG: Men så har du gjort det?

AR: Ja…

Flaskerne på bordet er ved at være tomme.

AR: Jeg har det altså ikke særlig godt med, at vi slutter med, at jeg har sagt ja til, at jeg nok er forkælet.

De griner begge to.

AR: Men jeg ved ikke, hvordan vi ellers skal slutte. Jeg kan da godt se, at det virker egoistisk og forkælet. Jeg tror bare ikke, jeg ser sådan på det. For det skal jo ikke ses, som om jeg blander mig udenom, sådan at alle andre bare må tage sig af det.

KG: Men det er jo det signal, du sender?

AR: Ja, sådan ser det nok ud for dig.

KG: Nej, ikke kun for mig, også til dine studiekammerater for eksempel. Du siger egentlig til dem, at de lige så godt kan lade være. At det er ligegyldigt?

A
R:
Nej, det siger jeg ikke til dem. Bare fordi jeg ikke stemmer, betyder det jo ikke, at det er ligegyldigt for dem, der er omkring mig. Jeg ville aldrig forsøge at presse den holdning ned over hovedet på andre. Jeg siger ikke, at det, jeg gør, er det mest rigtige, og at alle andre bør følge mit eksempel. På ingen måde.

KG: Så du synes faktisk ikke, at det du gør, er det rigtige?

AR: Det er det for mig. Men det er ikke nødvendigvis det rigtige for alle andre.

KG: Nej…. Okay.

De tømmer flaskerne.

AR: Dér kan vi godt slutte.

The following two tabs change content below.

Louise Lønsmann

Nyeste indlæg af Louise Lønsmann (se alle)