600 medlemmer er kommet til, siden SDU fitness åbnede den 11. september. Men det er ikke et overfyldt center, RUST besøger til en times spinning torsdag eftermiddag.

[boxheader header=”Samlet vurdering”]

 

  

RUST´s vurdering af timen: [usr=7]

Brugernes vurdering af timen: [usr=8,5]

Det er et delvist tomt og rungende lokale, der byder RUST velkommen torsdag eftermiddag. De grå betonvægge og det blågrønne gulv vækker associationer om folkeskolens idrætstimer. Duften, der møder en, er en smule gummiagtig og steril. Mens receptionisten henviser os til omklædningsrummet, lyder Xanders nougatbløde stemme ud af højtalerne. Receptionisten giver et smil fra sig, men ikke mere end det. Man føler sig ikke helt velkommen.

[quotebox]Receptionisten giver et smil fra sig, men ikke mere end det. Man føler sig ikke helt velkommen[/quotebox]

Vi skal lidt rundt i fitnesscentret, før vi omsider finder pigernes omklædningsrum, der er gemt væk bag en sort skærm. Omklædningsrummet vækker en klaustrofobisk fornemmelse. Én bænk står midt i rummet, der måler max 17 kvadratmeter. Tre brusere og ét toilet er, hvad man kan benytte sig af.

Alle skabene skal låses med en hængelås. Det skal medlemmerne dog selv sørge for at have med, men fordi det ikke er oplyst på hjemmesiden, er det muligt at stille sine ting ude i receptionen, fortæller en pige i træningstøj på vej ud af døren.

Førstehåndsindtrykket er, at SDU Fitness døjer med opstartsproblemer. Og tomme lokaler, for man skal næsten lede efter aktive mennesker i det ellers store fitnesscenter på Campusvej.

Et køligt spinninglokale

Spinninglokalerne er store… og også tomme. Der er kun dukket syv mennesker op til dagens time. Det er lidt akavet, at der er så få, der er mødt op til holdet. Hvis man ser sig over højre skulder, kan man ikke se nogen. Det samme sker, hvis man ser sig over venstre skulder. Hvem skal presse en, når man bliver træt? Hvis man skal holde gejsten oppe, når mælkesyren indtræder, er det vigtigt at kunne se, at andre gør det samme. At man ikke er alene med de trætte ben. Følelsen er derfor lidt underlig, allerede før instruktøren går i gang. Hun er til gengæld er en ung dame, der oser af overskud.

fitness 3

 Fødderne bliver spændt fast i de splinternye spinningcykler, og alle er klar til afgang. Stille og roligt begynder  træningen. Først varmer man op i fem minutter uden instruktør, og det synes særligt nødvendigt i denne  betonklods af et lokale. Der bliver varmet op til ”Jeg er så glad for min cykel” – måske en anelse useriøst for  et øvet hold. Siden griber instruktøren ind og skifter sang. ”Ja, da! Vi skal en tur i fjeldene, og det bliver en  lang bakke.”

[quotebox]Der bliver varmet op til ”Jeg er så glad for min cykel” – måske en anelse useriøst for et øvet hold. Siden griber instruktøren ind og skifter sang. ”Ja, da! Vi skal en tur i fjeldene, og det bliver en lang bakke.”[/quotebox]

 Dette er selvfølgelig ikke bogstaveligt ment, da man ikke kan rykke sig en centimeter på en spinningcykel.  Hele træningen foregår i fantasien.

 Op ad bakke til sommer og sol

De næste 17 minutter går op ad bakke.

Der bliver skiftet mellem forskellige positioner og belastninger, og det fungerer udmærket. Man får pulsen op, men det er på eget ansvar, da instruktøren ikke kræver, at man skal skrue op for blusset.

Da vi omsider har nået toppen, får vi en lille pause. Puha, den er godt tiltrængt. Pludselig kan jeg høre Birthe Kjær i højtaleren, der desuden har ALT for lav volumen. BIRTHE KJÆR? SOMMER OG SOL? Det er alt for useriøst. Jeg kan mærke, at jeg begynder at blive irriteret. Spas og sjov hører ikke hjemme på et øvet spinninghold.

Når Birthe Kjær endelig er færdig, går turen nedad igen. Igen med skiftende positioner, belastning og tempo. Nu spiller det. Instruktøren virker mere på. Hun er mere autoritær og kræver hele tiden, at vi giver den max gas. Det kan mærkes, og folk hiver efter vejret og sveder som svin – sådan skal det være! Det smitter af med det samme, og jeg har i samme øjeblik glemt alt om børnesange og kvinden, der maler byen rød. Gudskelov.

Timen bliver afsluttet med en hård omgang syretræning, hvor man virkelig mærker, at lårbasserne bliver trænet. De sidste ti minutter bliver der strakt ud. Igen bliver man mindet om, hvor pinligt stiv ens krop egentlig er.

[quotebox]Når Birthe Kjær endelig er færdig, går turen nedad igen. Igen med skiftende positioner, belastning og tempo. Nu spiller det. Instruktøren virker mere på. [/quotebox]

Et blandet indtryk

Men hvordan bliver indtrykket?

Blandet. På den negative side har vi den kendsgerning, at musikken ikke var høj nok. Dette skyldes, at man ikke skal høre musik på etagen ovenfor. Jeg var helller ikke begejstret for instruktørens valg af musik. Lidt mere til den hårde side ville være fint – Birthe Kjær får desværre ikke mig til at presse citronen yderligere.

Fitness1

Men Mathias Lindekilde på 22 år mener ikke, at det var noget problem at presse sig selv på cyklen.

”Jeg kan godt lide spinningtimerne. Det er jo, hvad man selv gør det til.”

De andre i lokalet mente dog også, at musikken var en anelse for lav og en anden ting, der manglede, var uret. Man kunne slet ikke følge med, hvor lang tid man havde været i gang, og det er vigtigt, hvis man vil disponere kræfterne over en hel time.

Til sidst vil jeg sige, at hygiejnen ikke var helt i top. Der var ikke engang desinfektionsspray til at rense cyklerne med. Stakkels den, der skulle sidde på min sadel.

På den positive side har vi instruktøren. Hun virkede oprigtigt, engageret og glad. Hun forsøgte at få alle med, og det lykkedes også til tider. Lidt flere deltagere ville have hjulpet på motivationen.

fitness 4

 Jeg synes også, at selve cyklerne var rigtig lækre. Man sad godt på dem, og de er meget logisk skruet sammen, så enhver  kan finde ud af at bruge dem.

 Jeg går hjem med en okay følelse. Timen var ikke forrygende, men den var heller ikke dårlig. Hvis du vil forbrænde nogle  kalorier på en meget enkel måde, er spinning den rette løsning.

[quotebox]Jeg går hjem med en okay følelse. Timen var ikke forrygende, men den var heller ikke dårlig. Hvis du vil forbrænde nogle kalorier på en meget enkel måde, er spinning den rette løsning.[/quotebox]

 Men en ting er sikkert: SDU Fitness kæmper med tomme lokaler… endnu…

 Inden spinningtimen snakkede RUST med Patrick Rune Shanahan Henry, der er formand for bestyrelsen, om  fitnesscentrets fremtid. Han var meget positiv, omkring den gode opstart og alle de nye medlemmer. Så vi havde en god  fornemmelse af, at centeret var meget brugt, og det hele spillede.
 Det var måske ikke helt den opfattelse, vi fik, da vi befandt os i centeret. Centret var meget tyndt befolket, og  omklædningsrummene ualmindeligt små.

 Men med det sagt, skal alle have en chance for at forbedre sig. Så hvis SDU Fitness får styr på de sidste finesser, kan det  blive et he
lt udmærket fitnesscenter.

[faktabox header=”SDU Fitness”]

 

 

• Medlemskab koster 89 kr. om måneden. Oprettelsesgebyr 100 kroner.

• Åbningstider: 05-24

• Tilbyder 16 forskellige hold. Heriblandt Bike, Core, Yoga, Puls, Movement og Zumba.

• Har nu mere end 600 medlemmer. Forventer omkring 2000 medlemmer

• Er finansieret af Syddansk Universitet og alle instruktører er ulønnede

• Man skal selv medbringe en hængelås til skabene i omklædningsrummet

 

Foto: Nanna Steen Sjørslev

The following two tabs change content below.

Nanna Steen Sjørslev

Nyeste indlæg af Nanna Steen Sjørslev (se alle)