I bare tæer går Martin Sørensen sin helt egen vej. Han bor i et kolonihavehus og drømmer om at leve udelukkende af frugt.

Blandt vilde hindbær, nymodne æbler og et plastik-toilet midt i en have kommer en smilende mand løbende på nøgne fødder. Bag fuldskægget vokser smilet, da økologiske kiwier og en stor, moden mango bliver sat frem. Martin Sørensens kost består nemlig lige nu kun af frugt.

”Jeg giver kærlighed til min krop ved hjælp af den her livsstil. Men ikke kun til mig: når jeg har det godt, vil jeg være god mod andre. Det er et valg, jeg har taget på min egen og andres vegne.”

[quotebox]Det får han ved at udnytte sin kolonihave, hvor han forsørger sig selv i flere måneder med selvdyrkede frugttræer, egen køkkenhave og drivhus.[/quotebox]

Ifølge Martin Sørensen er frugt den reneste næringskilde, og for tre år siden opgav han andre fødevarer for kun at spise frugt og grønt. Livsstilsændringen er stadig i proces, og de måneder, han kun lever af frugt, er de tidspunkter, hvor han føler sig allermest tilpas.

”Jeg er stadig i en fase, hvor jeg ikke har overgivet mig 100% til den her levemåde. Jeg har mange bolde i luften; så mange, at jeg nogle gange glemmer at spise. Så falder jeg i og spiser opvarmet, forarbejdet tofu. Jeg mangler simpelthen mere energi i de situationer.”

Han stopper pludselig samtalen.

”Jeg vil bare lige prøve det her,” siger han og løber op til en sandbunke og begraver sine tæer mellem sandet. Han smiler. Skoene droppede han i maj.

“Kontakten til jorden er bedre på den måde, og jeg vil gerne mærke naturen.”

Det hjælper frugten ham også med. Han føler, at jo renere hans krop er, desto dybere og længere kan han nå det spirituelle i sine daglige meditationer. Det har stor betydning for hans igangværende kursus i shamankunst, hvor han kan hjælpe andre mennesker med at få kontakt med deres indre, og her hjælper en naturlig og udrensende kost. Det får han ved at udnytte sin kolonihave, hvor han forsørger sig selv i flere måneder med selvdyrkede frugttræer, egen køkkenhave og drivhus.

Kolonihavehuset

”Jeg vil gerne leve så naturligt som muligt. Egentlig giver jorden mig alt det, jeg har brug for, og i sommerperioderne kan jeg bare spise løs i min have. Men om vinteren er det dyrt at leve sådan her. Jeg må købe ekstra meget, for at jeg kan blive mæt. Bananer køber jeg mest, det mætter bedst.”

Martin Sørensen sidder med benene over kors i græsset og skærer sin mango ud, men en hurtig håndbevægelse snitter ringefingeren, og blodet drypper ned på dagens frokost.

”Jeg tror, at lyst og behov hænger meget tæt sammen. Jeg har lyst til det, jeg behøver, og jeg behøver det, jeg har lyst til.”

[quotebox]Han ejer ikke længere et ordentligt toilet eller håndvask, men klarer sig med en haveslange.[/quotebox]

Gennem årene har Martin valgt at afskære flere ting fra sin dagligdag for et mere simpelt liv. Han ejer ikke længere et ordentligt toilet eller håndvask, men klarer sig med en haveslange. Bærbar og smartphone hører heller ikke hjemme blandt frugtkompost og efterårsfarvede blommetræer. Han får allerede sine behov og lyster opfyldt gennem sin nye levevej. Han forsikrer, at han får tilstrækkelig næring fra frugtspiseriet, og for at holde energien oppe husker han altid at have en ekstra banan med i rygsækken.

”Det, jeg frygter lidt, er stadiet efter frugtspiseriet. Mit liv er blevet renere end nogensinde, og lige nu har det aldrig været mere naturligt. Men hvad med næste stadie? Kan man leve bedre end det her? Jeg tror, at det reneste udover planter er at leve udelukkende af vand, og jeg er ikke klar til at tage det skridt endnu.”

Men han er ikke et sekund i tvivl om, at han har taget det rigtige valg.

”Jeg kan mærke den forskel, den her kost gør ved mig. Det her er det bedste! Alle lærer forskelligt, og min krop er endnu ikke tilvænnet situationen, for det tager tid. Det kommer. Jeg har aldrig haft det bedre end nu, så hvorfor skulle jeg leve mit liv som alle andre?”

The following two tabs change content below.

Maria Andreasdottir

Nyeste indlæg af Maria Andreasdottir (se alle)