Tidligt i september slog Studenterhuset dørene op til sine helt nye lokaler midt i Odense. Et nyt mødested for byens mange studerende har taget sin fysiske form, og nu er husets indre ved at forme sig efter sine mange brugere og deres behov. studenterhus2

Borde og stole står stadig i sirlige rækker. Her er der hverken kafferinge på bordpladerne eller fedtfingre på baren. Jazzmusikken spiller kun for et dusin ører, og alt dufter nyt. De få studerende, der har fundet vej til Studenterhusets nye lokaler, har sat sig ved bordene i rummets yderste hjørner. Måske er der mest ro her, måske vil de bare ikke forstyrre rækkernes symmetri med computere, tasker og kaffekopper.

Men det skal de nu ikke være så bange for at gøre, mener Anja Følleslev, daglig leder for Studenterhuset på Amfipladsen i Odense.

  ”Rummet her skal bruges til alt, så længe det er relevant for de studerende. Så det handler om, at de studerende skal tage rummet i brug og gøre det til dét, de har brug for. Og det synes jeg allerede, at de har været gode til at gøre,” fortæller hun.

Siden åbningen i starten af september har lidt over 100 besøgende været igennem om dagen. Enten for bare at kigge, drikke en kop kaffe eller for at få taget hul på efterårspensummet. I overetagen holder de forskellige vejledningscentre til, bland andet Studievalg Fyn, mens stueetagen er indrettet som en blanding af cafe, bar og studieområde.

Og her i stueetagen, i lyset fra det store vinduesparti, som udgør Studenterhusets facade, sidder Rikke, Sofie og Charlotte. De har fri i dag, som det jo hedder, når man som studerende har en dag uden forelæsninger, hvor der er tid til at få kigget i bøgerne.

Lige nu sidder de og snakker. Lidt om bøgerne og lidt om alt muligt andet. Før Studenterhuset åbnede, foregik den slags på biblioteket eller hjemme hos hinanden, men de er alle tre enige om, at Studenterhuset har sin klare funktion i en studieby som Odense.

  ”Derhjemme er der altid så mange overspringshandlinger, enten vasketøj eller opvask. Her kan man bare koncentrere sig længere ad gangen,” mener Charlotte, og Rikke giver hende ret.

  ”Det er også virkelig hyggeligt at have en aftale med nogen, komme lidt ud af huset og holde hinanden i gang med bøgerne. Sidst jeg var i København, gik det også op for mig, at jeg virkelig har manglet et sted, hvor jeg var tryg ved at sætte mig alene med en bog,” fortæller Rikke.

  ”Det ville bare virke underligt på Kræz,” smiler hun. Sofie nikker. ”Og så er det virkelig fedt, at det her fungerer som en cafe, hvor man kan sidde en hel dag uden at få dårlig samvittighed. Enten fordi man ikke har købt noget, eller fordi man har købt alt for meget.”

Studenterhus1

Det er de andre enige i. Og det er nok heller ikke så svært at forstå, når man kigger på menukortet i baren. Ti kroner for en kop kaffe for studerende, fem, hvis du skal have fyldt koppen op.

På den anden side af Amfipladsen, hvor kaffen koster lidt mere, er Cafebiografens borde fyldte. Og står det til Anja Følleslev, så ser det ud på samme måde i Studenterhuset om et års tid.

  ”Vi skal have lige så mange besøgende som derovre, og det skal vi også nok få. Vi er helt nystartede og de studerende skal lige finde ud af, at vi er her. Det ved de til næste år,” er hun sikker på.

Rikke, Sofie og Charlotte afleverer kaffekopperne i baren, da de går. Stolene og bordene lader de stå, sådan lidt hulter til bulter. Måske der endda er en enkelt kaffering et sted på de nye, glatte flader. Måske ikke. Om ikke andet så er rummet blevet taget i brug, for lige her i hjørnet har en arbejdsplads taget form – efter de studerende.

The following two tabs change content below.

Louise Lønsmann

Nyeste indlæg af Louise Lønsmann (se alle)