Men det gør æblerne – og har du egentlig givet din yndlingsforelæser sådan et glinsende, nypudset ét for nylig? For ellers er tiden måske kommet. Ikke kun på grund af sæsonens suveræne udbud af de saftige frugter, men fordi den 5. oktober er Lærerens Dag.

Alle har haft én, der var noget særligt. Hvad end det var ham, der lærte dig at læse Tove Ditlevsen i folkeren, hende der endelig fik matematikbrikkerne til at falde på plads i gymnasiet eller ham, der fik dig til at forstå, at du skulle tro på din drøm, da du gik i 10. klasse.

Den 5. oktober hyldes hun eller han og alle de andre, der forstår kunsten at lære fra sig. [quotebox] Den 5. oktober hyldes hun eller han og alle de andre, der forstår kunsten at lære fra sig[/quotebox] Lærerens Dag fejres i over 100 lande og har eksisteret de sidste 20 år. Dagen sætter fokus på lærerens rolle som underviser, men ikke kun inden for sit faglige område, også som dem, der er med til at gøre de nye generationer til aktive samfundsborgere. Og gode mennesker. Og et stykke af vejen kan en god lærer gøre en forskel. Journaliststuderende Michael Dupont havde Bodil som klasselærer på Elverhøjen Skole i Herlev. Og havde han haft en anden, ville han måske slet ikke sidde her og snakke med mig i dag.

   ”Jeg var meget genert og kunne ikke finde ud af at snakke med fremmede mennesker. Men så valgte Bodil mig til at være ulven i et Rødhætte-stykke, og det var første gang jeg stod på en scene foran fremmede mennesker. Det var sådan et udviklingsprojekt hun havde med mig. Og det varede ni år,” siger han og smiler skævt.

 

At se eller ikke at se

Det, der gjorde Bodil særligt god, var, at hun havde en fornemmelse for, hvad Michael Dupont var for én, og hvad han havde brug for. Måske derfor har han i dag en nærmest modsat tilgang til de tidligere tiders tudser i halsen og blussende kinder:

   ”Nu er jeg meget bevidst om generthed og sætter mig tit i nogle situationer, hvor jeg ved, jeg bliver nødt til at bryde den.”

[quotebox] ”Nu er jeg meget bevidst om generthed og sætter mig tit i nogle situationer, hvor jeg ved, jeg bliver nødt til at bryde den.”[/quotebox]

Og evnen til at se eleverne er det, der definerer en god lærer, mener Michael Dupont:

”Det kræver, at man kan se den enkelte, og at der er tid til det, for det kan selvfølgelig være ret svært at tilfredsstille alle eleverne.”

Den evne er ikke alle lærere forundt. Der findes nemlig også de dårlige af slagsen, og dem har han også mødt på sin tur igennem det danske skolesystem.

   ”De giver en sådan en følelse af, at man ikke bliver set – eller måske at man bliver set forkert? At man mener, man er bedre end det, man bliver set som.”

Så hvis du synes din jiu-jitsu-lærer, økonomiprofessor eller projektvejleder har et sæt fintfølende øjne, så tag lige og fortæl dem det. Eventuelt med et eminent efterårsæble.  

 

Match din forelæser med et godt dansk efterårsæble:

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERAElstar

Mellemstor, fast og saftig. Har en syrligsød, krydret smag og aroma.

 

 

 

m17Rubens

Sød og saftig med lyserød kind.

 

 

 

Cox orangeCox Orange

Lille, fast og halvtør – fortrinlig til bagværk, madlavning, salater og desserter.

 

 

 

Holsteiner coxHolsteiner Cox

Spættet rødgul, lidt syrlig, men med god aroma.

 

 

 

pigeonPigeon

Lille og lysende rød. Fast og lidt tør med hvidt kød. Populær til dekoration.

 

 

The following two tabs change content below.

Maja Mackintosh Johansen

Nyeste indlæg af Maja Mackintosh Johansen (se alle)