Den 29. september har i mange år været kendt som Mikkelsdag. Her bliver høsten fejret og ærkeenglen Michael hyldet. Men hvad er historien bag?

[voxpop navn=Mikkelsdag kort fortalt] Ærkeenglen Michael er mest kendt for at skulle veje sjælene på Dommedag. Hvem skal i himlen, og hvem skal i helvede? Ifølge legenden svævede han rundt over Hadriansøjlen i Rom under pesten. Da sygdommen derefter ophørte, byggede man en kirke til ære for Michael. Den blev kaldt Engelsborg. Han havde også den særlige rolle at lede de afdøde over floden til Gud.

Mikkelsdag var starten på vinterhalvåret. Bondetraditionen sagde derfor, at fåreklipningen skulle begynde den 29. september.

Det uld, der blev klippet denne dag, blev kaldt Mikkelsmesseuld og var den fornemmeste af slagsen. Men mistede man bare en tot fåreuld på Mikkelsdag, ville bonden komme til at mangle foder til dyrene i vinteren. [/voxpop]Det var en dag, hvor høstfigurer såsom Stodderen, Fismanden og Høstpigen blev fremstillet af kornet. På den 29. september fejrede man nemlig hvert år ærkeenglen Michael. Tidligere var det fast kutyme at holde store kirkefester på Mikkelsdag. Den blev også brugt som en takkefest til Gud for høsten, der skulle være færdig inden denne dag. Det var ved disse fester en fast tradition at uddele Mikkelskorn til de fattige. Dagen blev brugt som enden på finansåret, hvilket betød, at dagen var termin for betaling af gæld. I dag er helligdagen gået mere eller mindre i glemmebogen. Man holder dog stadig mange steder i landet høstfest, hvor bønderne fejrer, at høsten er i hus. En af dem, der har gjort det i rigtigt mange år, er Falle Lildholdt.

”Jeg tror, at jeg holdt min første høstfest i 1933. Der var jeg så kun tre år gammel,” forklarer Falle med sin lidt mumlende, sønderjyske dialekt. Han er født ind i landmandslivet og har siden 1954 været selvstændig. Og selvom han mener, at hukommelsen ikke er, hvad den har været, så husker han tydeligt, hvordan de fejrede høsten dengang.

”Ja, når den første bondemand var færdig, så hentede han alle sine karle og kørte rundt i hele nabolaget med det sidste læs korn. Så lavede vi en lille mand af kornet. Den kaldte vi Høstbassen. Så kørte vi rundt der med hestene foran og råbte: Hurra, Hurra for Høstbassen,” fortæller Falle med et stigende tempo i takt med, at erindringerne om næsten et helt århundredes høstfester kommer tilbage.

The following two tabs change content below.

Lars Düwel

Nyeste indlæg af Lars Düwel (se alle)