Enhver begyndelse er svær, siger et gammelt ordsprog. Og netop disse dage møder et utal af dugfriske medstuderende en sådan nådesløst nervepirrende og ny begyndelse, når de starter på Syddansk Universitet.

Første gang var du 6 måske 7 år og skulle med let spændt maveregion og vandkæmmet hår ind til din første time. Den spritnye skoletaske sad stolt og overdimensioneret som et sneglehus på ryggen. I den lå det nydeligt indrettede penalhus, der snart blev vidne til sabotage: Udlån af blyanter og tuscher, der aldrig fandt vej tilbage i det farvekodede geled. 

Men du var lykkeligt uvidende, du havde aldrig prøvet det før. Det har du nu.

Når vi starter på universitetet, har de fleste af os været igennem i hvert fald et par  første skoledage, vi kender humlen. Kender den måde vores stemme pludselig kan vise tegn på en ekstra overgang, hvordan vi bærer vores personlighed anderledes: storsmilende, rødmende, højtråbende – akavet. Og  forhåndskendskabet ændrer ikke på fakta. Den vil altid indebære et element af nerver. Den første skoledag.

 Kan jeg finde det? Kommer jeg for sent? Kan de lide mig? Kan jeg lide dem?

Det er her, du skal præstere det fundamentale førstehåndsindtryk. Og føre den samme samtale uendeligt mange gange. Til gengæld er det også her, du opdager, at du griner af det samme, som ham ovre i den anden ende af salen. Og hvor du pludselig føler dig beslægtet med en, du aldrig havde troede, du kunne blive venner med. Her, hvor du oplever starten på noget befriende nyt.

På modsatte side kan du møde to af dem, der skal igennem hele møllen lige om lidt.

 

Kira Trumm Asmussen

Foto taget første skoledag under æbletræet på Barsmark Bygade i år 1999.

Kira Foto

Kira Trumm Asmussen på 20 år troede egentlig, hun skulle være cirkusklovn eller jordemoder, men til september starter hun på Dansk, og det glæder hun sig til – så længe høfeberøjne og manglende stedsans ikke saboterer det.

Kan du huske, hvordan du havde det, da du skulle starte i folkeskolen?

Jeg kan huske, at jeg var rigtig spændt på at starte, fordi jeg gerne ville gå i skole. Men jeg var lidt genert første skoledag, tror jeg.

Hvad kan du huske fra din allerførste skoledag?

Jeg kan huske, at vi kom ind, og så fik vi et æble hver og en blyant og sådan en hat. Så kan jeg huske, at min lærerinde sad på en stol med et brækket ben og hilste på os alle. Jeg kan huske, at jeg kiggede på de andre børn og tænkte, at dem skulle jeg gå i klasse med i rigtig mange år, og det var spændende. Og så havde jeg sådan nogle kæmpetykke øjne, fordi jeg havde rigtig meget høfeber. Det syntes jeg var lidt pinligt.

Hvad glæder du dig mest til ved at skulle starte denne her gang?

Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte hjemmefra for første gang, og så glæder jeg mig til at starte et nyt sted, hvor jeg skal lave noget hver dag, som interesserer mig. Og så glæder jeg mig til at se, om uddannelsen er, som jeg håber, og om jeg kan få det ud af den, jeg gerne vil have. Og så glæder jeg mig helt vildt til at møde en masse nye mennesker. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Er der noget, du er nervøs for?

Ja, jeg er sådan lidt nervøs for, om jeg er dygtig nok til det, jeg har valgt. Og om jeg passer ind, og om jeg lærer nogen at kende. Man har jo altid sådan lidt sommerfugle i maven, når man skal møde nogle nye. Og jeg flytter jo helt til Fyn, så jeg kender ikke nogen af de andre. Når jeg har startet på andre skoler, så har der altid været en eller to stykker, som jeg har kendt, eller som jeg har vidst, hvem var. Denne her gang kender jeg slet ikke nogen, og det synes jeg både er lidt skræmmende, men jeg synes også det er helt vildt spændende.

Er der noget, du kan genkende fra din allerførste skoledag i den måde, du går til denne her?

Jeg kan kende det der med, at jeg siger til mig selv, at jeg skal være åben og ikke være genert og gemme mig væk. Det kan jeg huske, at jeg også tænkte dengang. At jeg skulle være god til at komme i snak med nye mennesker. Jeg kan godt kigge mig selv i spejlet og sige, at nu skal jeg bare tage mig sammen. Nu skal jeg bare ud og snakke og møde nogle nye og sådan. Og så kan jeg genkende den der lidt nervøse, spændte følelse i maven. 

Hvad har du gjort for at gøre dig klar til at starte nu? Ved du, hvad du skal have på?

Jeg har ikke tænkt så meget over, hvad jeg skal have på endnu. Men jeg har kigget mine dansknoter lidt igennem, og så har jeg også tænkt lidt over, hvordan jeg kommer derud, for min far har altid været med til første skoledag, og denne her gang skal jeg af sted helt alene. Og jeg er virkelig ikke særlig god til at finde vej, så det ville simpelthen være det værste, tror jeg, hvis jeg kom for sent. Det ville være ret pinligt.

Er du nervøs for, om høfeberen skal blusse op igen?

Ja, for jeg har det stadigvæk i ligeså slem grad. Så jeg kan godt være lidt nervøs for, at jeg vågner op, og så er mine øjne ligesom golfbolde.

 

Rune Mahler Ramsay

Foto taget første skoledag foran Lundebakkeskolen i år 2000.  

1068876_10151789284189090_1862330717_n 

Rune Mahler Ramsay fra Sjælland på 18 år ville egentlig være pædagog, da han var yngre, for så kunne man få penge for at spille bold. Nu er han i stedet cykelentusiast og kommende statskundskabsstuderende og så glæder han sig til selv at kunne styre ambitionsniveauet.

Kan du huske, hvordan du havde det med at skulle starte i folkeskolen?

Ja, det kan jeg godt huske. Jeg havde siddet derhjemme og snakket med mine forældre, om hvor spændende det ville blive, om alt det man kunne lære og om at så kunne jeg få del i mine forældres STORE bogreol. Jeg kommer fra et hjem, hvor mine forældre begge er højtuddannede, så det var ligesom helt naturligt, at jeg havde opbygget en vis interesse for de ting. Så jeg glædede mig som et lille bitte barn. Som man bedst kan.

Hvad kan du huske fra din allerførste skoledag?

Mest at man ligesom blev præsenteret for en masse nye mennesker, for jeg havde ikke gået i børnehave med alle de andre, men i sådan en skovbørnehave. Så det var en masse nye hoveder, og dét var spændende.

 Hvad glæder du dig mest til ved at skulle starte denne her gang?

Jeg har gået i folkeskolen i 10 år og på Handelsskolen i tre år bagefter, og det har stille og roligt dræbt alt det engagement, jeg startede med at have. Jeg oplevede, at alle de visioner og drømme, man ligesom kunne have, blev pillet lidt fra hinanden i et system, hvor der er én lærer, som skal undervise på ALLE niveauer. Og så var det ikke på mit niveau, der blev undervist, så jeg er ikke rigtig blevet udfordret. Nu håber jeg, at der ikke bliver taget så meget hensyn til niveauer, at det ligesom er ens eget ansvar. Jeg tror, at de her kommende tre år bliver lidt mere på mine vilkår.

Er der noget, du er nervøs for?

Jeg er tilflytter, så det vil sige, at jeg ikke har nogle rigtige kontaktflader med byen endnu. Så jeg har brugt de sidste tre dage på bare at cykle rundt sammen med ham, jeg flytter sammen med herovre. Så jeg håber da, at der ikke bliver helt dødt, når vi starter, og at der faktisk bliver en eller anden form for sa
mmenhold. Det, jeg frygter mest, er, at vi bare kommer til at sidde herhjemme i lejligheden hele tiden.

Er der noget, du kan genkende fra din allerførste skoledag, og den måde du havde det med at starte dengang, og den måde du har det med at skulle starte nu?

Det med at der ikke var nogen, jeg kendte dengang i børnehaveklassen, det er der jo heller ikke rigtig nu. Og nu har jeg jo selv valgt, at det skal være statskundskab, så den der sprudlende gejst, jeg havde som lille purk, den kan jeg forhåbentlig også genoplive.

Ved du, hvad du skal have på?

Ja, det har jeg tænkt på, helt klart. Jeg regner med at komme i cykeltøj og lade være med at klæde om og bare sige ’ved du hvad, der er ikke nogen grund til at skulle opstille nogen falske parader eller noget’ og så bare have cykelshorts og cykel t-shirt på. De andre steder, jeg har gået, der har det været sådan noget, hvor man ligesom pakkede det væk og nærmest ikke ville kendes ved det. Men på tredje år på Handelsskolen, der tænkte jeg ’ved du hvad, så må folk sgu tænke hvad de vil’. 

Har du købt en ny skoletaske?

Jeg har en lækker cykeltaske, der kan sidde bagpå bagagebæreren. Den er funktionel og fin, og den vil jeg gerne kendes ved.

 

The following two tabs change content below.

Maja Mackintosh Johansen

Nyeste indlæg af Maja Mackintosh Johansen (se alle)