Hver sommer mødes kvinder fra hele Danmark til en anderledes ferie på Femø. Rammerne er ikke de samme, som da lejren første gang stod i 1971, men én ting står uændret. Det er kun for kvinder.

“Måske var det engang stærkt revolutionerende (at sidde på lokum uden forhæng), men nutildags har det mest tre konsekvenser – folk bliver generte, de holder sig og får hård mave, eller de går på kroen for at skide. Jeg synes derfor ikke, et par forhæng kan skade”. Sådan sagde en tilfældig besøgende på Femø-lejren.

Billedet viser den første reklame for Femølejren fra 1971

Billedet viser den første reklame for Femølejren fra 1971

I 1990 var der for første gang forhæng for toiletterne på Femø. Dét og retten til at slå teltpløkker i individuelle telte skulle senere vise sig at være grundlaget for at sikre Femølejrens overlevelse, fortæller Lotte Nielsen. Hun er cand. mag. i dansk, har været lesbisk siden gymnasiet og feriegæst på Femø siden 1998.

Siden 1971, hvor det hele startede, har kvindelejren på Femø ændret karakter. Grundlæggende er ideen om en lejr uden mænd vedblevet, men ellers står tingene anderledes til i dag på mange punkter.

Rødstrømpebevægelsen i København løste startskuddet på Femø, da de besluttede sig for at skabe et minisamfund kun bestående af kvinder. Meningen var ikke at skabe en flok rødstrømper, men at samle kvinder fra alle leder og kanter. Ideen var, at kvinderne skulle lære af hinanden og skabe styrke ved fællesskabet og støtten fra de andre kvinder. Ingen brug af sminke, bh’er, spejle og forhæng var led i kvindens frigørelse fra skønhedsidealet, som kom fra det mandsdominerede samfund.

Fra rødstrømper til leverpostej

Søstersolidariteten fortsatte ind i 1980’ernes Danmark, men ikke helt uændret. Gradvist over årene gik et stort antal af lejrens gæster fra at være heteroseksuelle til at være lesbiske. Allerede i 1975 indførte man den første lesbiske uge, og det har udviklet sig til, at flere og flere lesbiske kom til øen. Lotte Nielsen beretter, at op mod 90 procent af gæsterne i dag i lejren er lesbiske, men der kan være forskel på de enkelte uger.

Lejrens indhold er gået fra at være et meget politisk omdrejningspunkt til i højere grad at blive et sted, hvor kvinder kan holde en anderledes ferie. Generelt er lejrens principper løsnet op i løbet af de sidste 15 år. Muligheden for leverpostej sprænger det vegetariske princip, der gjaldt de første 10 år, og det hedengangne, brune lokumspapir blev for mange år siden erstattet af det hvide, vi kender i dag.

Femø_023

Lange bryster går ikke midt i madlavningen

Datidens kvindelejr bød på ord som vandhøne i stedet for vandhane og kvind i stedet for man.

 ”I dag står der stadig ½ æg pr kvinde i kogebogen, selv om der også er mange drengebørn, der spiser æg”, fortæller Lotte Nielsen.

Aftenens fest midt under body and soul-ugen byder da også på cowgirltema i stedet for cowboytema, som det måske havde heddet under andre omstændigheder.

70’ernes stramme regelsæt om kvindernes brug af for eksempel sminke og det åbne udsyn til toilettet var til for at sikre kvindernes frigørelse fra det samfund, de normalt var en del af. Senere har det vist sig, at det ikke nødvendigvis var det, kvinderne så som frihed, men at friheden består i retten til at vælge det, der føles som frihed for kvinderne selv, også i forbindelse med nøgenhed og påklædning for eksempel.

I løbet af 80’ernes og 90’ernes mere individuelle levevis blev fælles sovetelte suppleret med små telte, som betød mere privatliv og færre ørentviste i soveposen. Der blev indrettet mere diskrete toiletbåse som supplement til de fritstående.

  ”I gamle dage fandtes der heller ikke spejle, men nogle smuglede det alligevel ind og stod i al hemmelighed og børstede hår. Nu er det anderledes. I dag har vi endda forstørrelsesspejle, hvis man vil klemme bumser ud”, fortæller Lotte Nielsen.  

Nøgenskab og madlavning

Tingene har altså ændret sig en kende. Men mange har sikkert stadig et gråtonet billede i hovedet af kvinder der lifligt hopper nøgne rundt i Femøs frugtbare natur.
”Det er ikke sådan, det nødvendigvis var eller er længere, men nøgenskab er noget, der debatteres på Femø,” forklarer Lotte Nielsen lidt grinende.

Er det for eksempel i orden at lave mad, når man er nøgen? Der er nu om dage en regel om, at man ikke er nøgen i madteltet, men man må gerne være topløs. Dog kan det give problemer at tage kogende vand til opvask fra de store gryder, hvis brysterne er for lange eller for store, var der én, der frækt bemærkede under fællesmødet til stor latter fra kvinderne.

I det hele taget debatteres Femøs fremtid og principper ofte i lejren. Lejren står til at bestå som den er i dag; kun for kvinder, men bortset fra det er det uvist, hvordan fællesskabet vil forme sig i fremtiden. Èn ting er dog sikkert – ”mænd no way”, fastslår Lotte Nielsen.

Hvert år, i skolesommerferiens otte uger, emmer Femø af liv. Ugerne skifter med forskellige temaer, som blandt andet kan have med sport, familie eller ”body and soul” at gøre. Er man fristet til at opleve lejren – og af hunkøn- er der hvert år i uge 30 åbent hus. Det koster 1300 per uge, men så er der også gratis brusebad under åben himmel. Hver uge starter om lørdagen, hvor der er fælles transport fra København med opsamling af kvinder fra andre dele af landet på en station undervejs.

 

The following two tabs change content below.

Stine Voigt de Klauman

Nyeste indlæg af Stine Voigt de Klauman (se alle)