Sommerferien kan komme til at føles meget lang og ensom, hvis man som studerende vælger at bruge den i Odense eller en af de fire andre campusbyer. Men det er de studerendes egen skyld, mener flere kulturaktivister.

Der er godt en måned til, at de sidste studerende forlader læsesalene og eksamenslokalerne. For når juni bliver til juli, vil en meget stor del af de studerende have forladt studiebyerne for at tilbringe sommeren et andet sted.

[faktabox align=right header=”Det sker (trods alt) i sommerferien” ]

Kulturmaskinen Festival, 8. maj

Odense Fun-Life Festival, 28.-29. juni

Grøn Koncert, 26. juli

Stella Polaris, 1. august

Spoken Word Festival, 19.-23. august

International Filmfestival, 26.-31. august

PHONO festival, 12.-14. september

[/faktabox]

Selv i Odense, hvor omkring 12.500 studerende til daglig fylder byen, har man provinsielle problemer. Næsten hver fjerde studerende pendler, og det kan mærkes. Også i sommerferien. Det mener blandt andre Mie Borggreen, der er journaliststuderende i Odense og som sidste år valgte at bruge sin sommerferie i Odense.

”Når de sidste eksamener er klaret i juni, og Roskilde Festivalen starter, så er byen mere eller mindre drænet for studerende. Og det giver jo god mening, men omvendt er der bare heller ikke nogle fede alternativer i Odense,” mener hun.

Mie Borggreen har ad flere omgange blogget om kulturlivet i Odense. Senest om manglen på samme i sommerferieperioden. Forklaringen på, at så mange studerende vælger at bruge deres sommerferie alle andre steder end i Odense, kan muligvis findes i den kulturelle pause, som byen tager fra aktiviteter for de unge i den periode.

”Odense har nogle rigtig fede arrangementer som for eksempel Kulturmaskinen Festival og PHONO festivalen. Men de ligger i henholdsvis maj og september, og det er altså det store gabende hul derimellem, som jeg mener er problemet,” forklarer hun.

En selvopfyldende profeti

Den odenseanske kulturblog, sommerglæde.dk, ledes af manden med det mundrette navn Søren Sommerglæde. Det er ikke første gang, han hører nogen sige, at der sker for lidt for de unge i Odense, især i sommermånederne.

”Unge mennesker, der flytter til Odense, bliver meget præget af holdningen om, at der ikke sker en skid. Men hvis man møder Odense med den indstilling, så bliver det en selvopfyldende profeti,” mener han.

Han er enig med Mie Borggreen i, at der fra kommunens side bør tænkes bredere, når den kulturelle del af sommeren planlægges. Han nævner torsdagskoncerterne i Kongens Have som et eksempel på, at ambitionerne nogle gange vakler ved nye tiltag.

”Koncerterne var som udgangspunkt et rigtig godt initiativ fra kommunens side, hvor målet var at få store navne til Odense. Nu handler det desværre om at få nogen, vi ikke skal betale alt for mange penge for,” mener han.

Men ansvaret ligger ikke ved kommunen alene, og han retter derfor en kritik mod de studerende og opfordrer dem til at få hænderne op af lommen og selv få tingene til at ske.

Spark døren ind

Et af de mennesker, som har fået hænderne op af lommen, er Amin Safari. Han er festarrangør, manager og DJ i Odense. Han har brugt mange sommerferier i byen og kan tydeligt mærke, at byens mange studerende forlader byen.

”Det er virkelig kedeligt her om sommeren. Men så snart vi rammer august, så blomstrer alle aktiviteterne op igen,” fortæller han.

Selv har han beskæftiget sig med arrangementer i Odense, siden han var meget ung. Mange er blevet til noget, andre har han måttet droppe, fordi kommunen ikke har villet støtte op om projektet.

”Odense Kommune sidder tungt på bevillingerne til det kulturelle. Senest har jeg gerne villet lave et event i Kongens Have med noget elektronisk musik, men når jeg har forsøgt at lave noget lignende, så har de ved kommunen desværre ment, at jeg har opfordret til druk,” fortæller han.

Det budskab har Søren Sommerglæde hørt mange gange før. Han mener, at man ikke skal være så bange for bare at sparke døren ind hos kommunen.

”Det handler om at lave noget, der er så fedt, at kommunen slet ikke kan komme uden om det,” fortæller han.

Brug byen

Studiestuen er et eksempel på et projekt startet og drevet af frivillige studerende, som troede på, at byen havde brug for et rum for fordybelse og samvær. Og det er sådanne initiativer, Søren Sommerglæde gerne ser flere af.

”Især hen over sommeren er der mange lokaler, som for eksempel U-teater, der står ledige og bare venter på at blive brugt til et eller andet,” siger han.
I sidste ende ligger ansvaret hos de studerende. Ifølge Amin Safari er det ofte dem, som arrangementer står og falder med.

”Det er risikabelt at lave noget i Odense, fordi man ikke aner, hvor mange der dukker op. De unge er simpelthen for dårlige til at støtte op om arrangementer, når de er der,” mener han.

Og det giver Mie Borggreen ham ret i. I sidste ende mener hun også, at Odense med sine mange grønne områder har så meget charme, at hun kunne bruge dage her med en engangsgrill og en god bog. Så helt skidt står det ikke til. Kun med at finde legekammerater.

 

The following two tabs change content below.

Louise Lønsmann

Nyeste indlæg af Louise Lønsmann (se alle)