Kolonihaverne startede ud som et sted, hvor fattige arbejdere kunne få lys, luft og sammenhold. I dag søger unge ofte mod kolonihaverne som et alternativ til parcelhuset, hvor de kan blive i byen, siger lektor.

”Der kan ikke længere sættes lighedstegn mellem kolonihaver og fællesskab.”
Sådan siger ekstern lektor på Københavns Universitet, Bella Margrethe Mørch Marckmann, der har speciale i haven som sociologisk fænomen.

Det startede ud som en del af arbejderbevægelsen. Proletariatet i slutningen af 1800-tallet havde brug for at få jord under neglene.
”Man kunne komme ud og dyrke grøntsager og få frisk lys – man skal ikke længere tilbage end 40’erne – 50’erne, før det var afgørende for sundheden.”

I dag er kolonihaverne løsrevet fra arbejderbevægelsens fællesskab. Der er flere, som unge under uddannelse, der bliver boende i byerne i stedet for at flytte til forstæderne. Hun tror, at det er et fåtal, der som Emil Tønder Andersen sætter samværet højt.

”Fællesskabet følger med i pakken, men for mange er det nok bare sådan ’nå ja, så tager vi det med’.”

Har du overvejet en kolonihave eller har du allerede én? Skriv en kommentar nederst på siden!

koloni lampe

koloni drivhus

 

koloni knallertkoloni vask

 

The following two tabs change content below.

Anne Sofie Feld

Nyeste indlæg af Anne Sofie Feld (se alle)