Moder jord

”Lad os gå en tur inden regnen kommer,” siger Dannie Druehyld.

Hun omtaler regnen, næsten som var det et menneske. Det er hårdt for hendes lille røde Suzuki Wagon, men vi når frem til Rebild Bakker, som, trods det er april måned, til dels stadig er dækket af sne. I godt 30 år har hun vadet op og ned ad skråningerne, og hun kender kilder, træer og skovbund bedre end nogen anden.

Vi har hendes to stærke hunde, Nælde og Alma, med, som ivrigt trækkes af skovbundens dufte. Trækronerne svajer i vinden og lader solen skinne igennem engang imellem. Tørt græs og træt lyng er at skue så langt, øjet orker at række.

For Dannie betyder naturen alt. Hun tror på det, hun kalder moder jord, og er opmærksom på at passe på den. Hun har gennem mange år kunne se klimaforandringerne og menneskets sløseri sætte sit aftryk på naturen i Rold Skov.

”Dyr og urter er inden for de seneste år forsvundet. Agerhøns og lærker, røllike, løvefod og perikon.”

Dannie Druehyld er ikke bare forundret over den måde, mennesket behandler naturen på, men også det, at folk ikke mærker sig selv i naturen.

”I dag har man bare internettet og et par store bryster til 30.000 kroner. Det handler om, at kroppen ikke må forfalde. Det er det eneste, du har i dag.”

Fra hakkedisse til heks

Dannie Druehyld er Danmarks eneste erklærede heks. Eller det vil sige hakkedisse. Heks er slang og først noget, vi er begyndt at kalde dem i eftertiden, forklarer hun. Hak for skov og krat og disse for ånd. En hakkedisse er én, der mænger sig med skovens ånder og vogter skovens sjæl. For Dannie Druehyld startede det i 1971 i kvindelejren på Femø, som stadig findes i dag. Feminismen og den fælles tro på at redde Moder Jord blev kombineret med hendes store viden om urter og naturen.

Til sidst var det nemmere for hende at påtage sig titlen som heks end at benægte det, fortæller hun og springer hurtigt over i andre fortælleuniverser.

Snakken går som en lind strøm. Den ene sætning efter den anden afbrydes af indtryk og snak med hundene. Historierne er ved at flyde over, da Dannie Druehyld kommer ind på skovens kilder.

”Vil du gerne have børn,” bliver der spurgt.

Vi vandrer ned til Ravnkilden, som snor sig lifligt gennem landskabet. En magisk kilde som efter sigende skulle styrke fertiliteten hos kvinder. Dannie Druehyld balancerer sig ud på rækken af sten. Det er meget vigtigt ikke at forurene kilden fortæller hun, mens hun slubrer det iskolde kildevand i sig.

BILLEDE 2”Lad være med at gå tre gange rundt om kilden, hvis ikke du vil være gravid nu,” fortæller hun og tilføjer, at tre gange til højre giver en dreng og tre gange til venstre vil resultere i en pige. Jeg bliver, hvor jeg er, og får øje på nogle forbipasserende, som Dannie tager kontakt til. ”Ja, jeg plejer at være barbenet på denne tid af året, men det er simpelthen stadig for koldt, siger hun til de fremmede, med en vis ærgrelse over forårets vage spirren.

Dannie er en interesseret, vis og fortælleivrig sjæl, som godt kan lide at mærke menneskene, der kommer forbi hendes vej. ”God cykeltur, og tak fordi du var så venlig”, får en tilfældig forbipasserende med på vejen.

Jeg synker hendes forklaring om kilden, og da jeg kigger op, er hun pludselig væk. Den ældre dame, formentlig over 60, er på vej op ad bakken.

”Se!” råber hun. Ved Rebild Bakker danner krogede troldetræer et eventyrligt landskab. Mange af dem har dannet et øje, og efter sigende skulle det have en helt særlig betydning. Dannie stikker demonstrativt sit hoved igennem hullet og fortæller:

”I gamle dage kravlede man gennem hullet, enten for at helbrede eller undgå, at ens børn skulle få engelsk syge. Kravlede man igennem, som gravid, fik man børn uden smerter, men du fødte en varulv, derfor er der også så mange varulve her omkring.”

BILLEDE 3Den lidt abstrakte fortælling gøres mere konkret, da Dannie Druehyld uddyber, at det selvfølgelig skulle ske under rituelle forskrifter.

”Du gør noget for at skifte. Du skal klæde dig nøgen og altid stikke hovedet mod øst. Grunden til, at man fødte en varulv, var, at man gik mod Guds vilje om, at det skulle gøre ondt at føde”. Efter sigende er det ikke nemt at genkende en varulv.

”Et par af de genkendelige træk kan være en lodden plet et sted på kroppen eller sammenvoksede øjenbryn”, forklarer hun.

Selvom det for de fleste kan lyde som historier fra en anden verden, fortæller Dannie dem med en intensitet, der kan få dig til at tro på hvad som helst. Selv da hun fortæller om dengang, hun tryllede en slange om til en spadserestok, giver det i hendes selskab god mening.

BILLEDE 4

En tidslomme

Med sit ydre lever Dannie Druehyld da også fuldt op til titlen som en magisk heks. Det mystiske blik gemt under filthatten og det gråsprængte visne hår. Den lange røde kjole, som svajer i vinden. Hendes hænder er grove som hendes stemme. Hendes negle er iklædt sort neglelak, som ligner, den er farvet med et sprittusch. Danny Druehyld er en anderledes dame. Hun er en tidslomme. Og i en verden af tal og travlhed står hun i skarp kontrast til mængden.

 

BILLEDE 5På en bakketop, det aller allerkoldeste sted i Danmark, hvis Dannie selv skulle sige det, bor hun mellem buske, træer og ingen naboer. På en hvidkalket ødegård, som ikke synes at være renoveret siden 1678, hvor huset blev bygget. Indenfor er der nok inspiration til uendeligt mange fortællinger. Huset er i kraftigt forfald, men er fyldt med sjæl og varme. Det er svært ikke at flakke i sit blik. Et menneskekranie ligger på en hylde, som var det en juledekoration i et almindeligt hus. Udstoppede ugler, ænder og en enkelt tørret kat i ramme står til pynt.

BILLEDE 6

”Jeg samler på udstoppede dyr, men desværre har Nælde gnasket i nogle af dem. Kan du se anden – den mangler sit næb”, griner Dannie under sin hat.

BILLEDE 7

Det er ikke noget, der går hende synderligt på. På hendes ene væg er der en gigantisk hylde stoppet med urter til te, magi og madlavning, som hun fortæller. Hele huset emmer af historier fra nær og fjern. Også en vis melankoli er at mærke. I et hus, der har gået gennem mange år med mange mennesker både som kollektiv og nu en enkelt kvinde, som bor alene og tilfreds i det kolde og leddeløse hjem. Hun har både solgt urter på Ibiza og i Kathmandu. Rejst gennem Colombia i 70’erne, da narkokartellernes grusomheder var på deres højeste, og været med til at starte kvindefællesskaberne på Femø.

nyt billede otteDer er fredeligt i hendes hjem, som efter en storm, der har lagt sig. Dannie tænder op i sine to brændeovne, som sender en sødlig duft af bål og avispapir ud i rummet. Det giver en følelse af både at være inde og ude på samme tid. Det samme gør vinduerne, der bevokset med grønne planter.

Omgivet af sine syv katte og to hunde lever Dannie Druehyld i sit hus omgivet af naturen, som hun meditativt bevæger sig rundt i, i al stilhed.

 

The following two tabs change content below.

Stine Voigt de Klauman

Nyeste indlæg af Stine Voigt de Klauman (se alle)