Du kender den måske fra Astrid Lindgreens børnebøger eller fra svenske sommerhusture. Men visse steder i Danmark dyrkes den stadig. Majstangen.

[faktabox align=right header=”Traditionen tro”]

Mangler du en anledning til at holde en fest, finder vi hver måned én, du måske ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er religiøst løs på tråden. [/faktabox]

Har du holdt svensk sommerhusferie i slutningen af juni, er du formodentlig stødt på en majstang eller to. I det svenske bruges den udsmykkede træstang til at fejre midsommeren, men ofte bliver den fejres i forbindelse med pinsen – og det gør den stadig i visse danske egne.

Majstangen er en høj træmast, der udsmykkes med blade, blomster og bånd. Man danser omkring den som et sommerligt juletræ for at fejre sommerens komme. Traditionen stammer fra germansk hedenskab og dyrkes stadig i flere europæiske lande, men herhjemme er den efterhånden veget til fordel for sankthansbålet. Den er dog ikke helt uddød endnu og fejres navnlig på Avernakø, Strynø og i Sydhimmerland. På Strynø har man sågar en Majtræforening.

”Vi ved ikke helt, hvor gammel foreningen er, men i hvert fald over 100 år gammel,” fortæller Jonna Andersen, der sidder i Majtræforeningens bestyrelse.

Foreningens alder siger meget om, hvor gammel traditionen er. Ifølge et skrift af historiker Jens Bech om Strynøs majtræstradition fra 1998, er skikken langt ældre og kan spores tilbage til 1200-tallet, altså højmiddelalderen. Dengang har traditionen haft sit hovedudspring i Skandinavien og De Britiske Øer. Det er ikke et tilfælde, da majstangen er blevet brugt til at fejre sommerens komme, og netop i Nordeuropa døjer vi med de længste og sejeste vintre. Derfor skal majstangens facon heller ikke underkendes. Ligheden med en fallos viser lige præcis, at majstangen er et frugtbarhedssymbol. Det høres også i Majvisen, der ofte er blevet sunget omkring majstangen.

Majtræet på Strynø er blevet fejret i over 200 år og er en kær tradition for strynboen:

”Det handler om de tre S’er: Sol, sommer og samvær,” siger Jonna Andersen.

Traditionen samler øboerne og ligesom til jul skal man i hvert fald hjem til majtræ. En familietradition og minifest, der handler om at være sammen og ikke om politiske budskaber. Hver år bydes en majtræstaler velkommen, der fortæller anekdoter fra øen.

Udover træet er dannebrog en vigtig del af majtræsfesten. Et flag med påskriften ’Strynø Majtræforening’ hejses, og det er noget helt særligt. Jonna Andersen er en af foreningens to flagansvarlige og fortæller:

”Det er festligt. Jeg kan sågar få gåsehud, når flaget hejses, Strynøorkesteret spiller, og vi står samlet der. Er vejret med os er det kun endnu bedre.”

Stang eller træ?

Måske undrer du dig over, at det spøjse fallossymbol er blevet omtalt både som majstang og –træ, men det er der en helt særlig grund til. Kommer du til Strynø, vil du nemlig meget hurtigt blive irettesat, hvis du omtaler traditionen majstang. Som mange andre småøer, har Strynø aldrig haft en skov, hvor man har kunne hente et træ. I 1806 nævner en kilde, at det kun er i præstens have, at man kan finde træet. Men på samme tid har der eftersigende midt i Strynø By stået en stor, gammel bøg, der har fungeret som majtræ. Derfor er stangen på den lille ø et træ.

Majvisen

Husbond, om du hjemme er
Refr.: Hør det, som vi bede!
Og må i dag vi sjunge her,
Refr.: Vær os alle nådig, Gud, med glæde!
Gud velsigne din kone med livets frugt,
At det må kendes på byen smukt.

Hønen gir os æg på fad,
Til pandekage og æggemad.

Så gir du os en mark eller to
Men pas dog på at marken er go’.

[faktabox align=”left” header=”Lav din egen majstang”]

Du skal bruge:

  • En høj træsøjle
  • Kulørte bånd
  • Bøgeløv (at foretrække, da det bliver brugt ifølge traditionen)
  • Blomster
  • Grene

Bøgeløvet bindes fast på træsøjlen med båndene og pyntes med blomster og grene. Saml en håndfuld gode venner og sæt et par timer af til at nørkle med din egen majstang. Det kan tage tid, men til gengæld får du det optimale samlingspunkt til din majfest![/faktabox]

The following two tabs change content below.

Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Nyeste indlæg af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen (se alle)