Bassen banker i brystkassen. Omringet af fugtige mennesker med skvulpende øl indtages den bragende levende musik. Nu trækker festivalfølelsen også mod Odense.

”Og her skal scenen være,” fortæller Jonas Bäckström.

Den enorme lagerhal ved Odense Havn dufter af savsmuld og er for tiden iskold og gabende tom. De gevaldige gamle bjælker røber hallens aftjente tid som industrilagerhal. Men hallen går en ny tid i møde. Et tømrerhold render rundt og renoverer. I baggrunden høres en konstant borren – her er tale om et alvorligt ansigtsløft.

Hallen DOK5000 skal fremover gæste sociale arrangementer, og et helt nyt et af slagsen er på plakaten. Fra den 8. til den11. maj bryder WAREHOUSE FESTIVAL for første gang løs i havnen.

Op på beatet, Odense!

Århus har  NorthSide og Århus Festuge, København bugner af gadefester og andre gilder af musisk karakter – og så er der jo heller ikke så langt fra København til Roskilde.

Ikke nær så mange musikindslag slås op på de fynske plakatpæle i Odense. Det er Jonas Bäckström træt af, så han har taget sagen i egne hænder med de to kammerater Julian Lægaard og Hannibal Struckmann.

Noget for enhver smag

”Nogle kan måske ikke lide den rock vi spiller om torsdagen, og andre kan ikke lide elektronisk musik. Vi vil gerne have, der er noget til alle,” forklarer Jonas Bäckström.

Festivalen strækker sig over fire dage, som hver har sin genre. Onsdag står i hiphoppens tegn, hvor hovednavnet er Suspekt. Torsdag er der rock med Kissaway Trail. Fredag står den på pop med Niklas og lørdag lukkes festen ned med elektronisk. Her kommer Alexander Brown og Copenheavy. Udover hovednavnene kommer en masse supportende bands og DJ’s. Upcoming som undergrond.

Billetterne koster 350 kr. for alle fire dage. Hvis man kun er til pop eller elsker elektronisk,
kan man også nøjes med at købe en endagsbillet.

Hele programmet kan ses på warehousefestival.dk.

Vind billetter til Warehouse-festivalen

RUST har fået fingre i fire billetter til WAREHOUSE! Alt du skal gøre er at svare på spørgsmålet:

Konkurrencen er slut!

Sidste chance for at deltage er tirsdag d. 7. maj kl. 20.

The following two tabs change content below.

Stine Lykkebo

Nyeste indlæg af Stine Lykkebo (se alle)