Hvis du bruger flere hundrede kroner om måneden på cigaretter eller andet tobak, så har Kræftens Bekæmpelse udviklet en alternativ metode, der kan hjælpe dig med at stoppe rygningen.

Prøv denne øvelse. Det eneste, du skal bruge, er et sugerør. Spurt op og ned ad en trappe. Fuld gas. Bagefter tager du den samme tur igen – denne gang skal du bare have sugerøret i munden, så alt den luft, du bruger, skal igennem sugerøret først. Det er præcis den mængde luft man kan indånde, hvis man lider af sygdommen KOL. Bedre kendt som rygerlunger.

Hvert år dør 14.000 mennesker af rygning. Til sammenligning dør 406 af trafikuheld og 2850 af alkohol. Kræftens Bekæmpelse har derfor udviklet en model ved navn QuitCoach, der specifikt henvender sig til unge mennesker, og bruger samtaleterapi som værktøj til at skodde cigaretten. Den model har sundhedsrådgiveren Torben Madsen uddannet sig i.

”QuitCoach-modellen benytter sig hovedsagligt af kognitiv psykologi. Det vil sige en form for terapi, hvor man snakker om oplevelser, erfaringer og erkendelser,” siger Torben Madsen, inden han skal stå for et rygestopkursus på Ungdomshuset i Odense. Han bruger ofte sugerørsøvelsen som event, når han er ude at reklamere for sit kursus. Han forklarer, at når midaldrende eller ældre rygere beslutter sig for at stoppe, så er det i højere grad en ‘enten eller’ situation. Man forsøger at stoppe fra den ene dag til den anden. Men den metode virker for de færreste.

Cigaretten tændes igen, og mens røgen fylder lungerne, så indtræder følelsen af nederlag resten af kroppen. Ved QuitCoach-modellen arbejder man i højere grad ud fra en erkendelsesproces, hvor man cigaret for cigaret kommer tættere på et rygestop. Det er i orden at fejle.

[quotebox]Mange faste rygere vælger at blive fest-rygere til at starte med, det er også en form for stop.[/quotebox]

”De unge starter med at sætte sig et mål. Det behøver ikke nødvendigvis være et totalt rygestop. Mange faste rygere vælger at blive fest-rygere til at starte med, det er også en form for stop. Det er en proces, man skal igennem,” siger Torben Madsen.

Del dine erfaringer med andre

Torben Madsen har arbejdet med rygestop siden 2005. Han understreger, at noget at det vigtigste er, at man ikke føler sig alene i rygestoppet.

”Man skal tale om sit rygestop. Det er derfor, at jeg laver de her kurser. Så kan man snakke med mig om sine erfaringer eller endnu vigtigere med de andre, der sidder i samme båd,” fortæller han. Man kan også vælge et digitalt alternativ. På hjemmesiden xhale.dk kan man oprette en profil gratis, hvor du sætter dine egne mål ud fra en række spørgsmål. Derefter er du klar til at kyle cigaretpakken i skraldespanden.

Forbered dig på udfordringerne

Et af de mest brugbare råd, som Torben Madsen har, er, at man som ryger skal forberede sig på de udfordringer, man møder.

”Hvis man skal til en fest, virker det at forberede sig mentalt. Man skal forestille sig situationen, hvor en af ens rygervenner tilbyder en cigaret. Hvis man visualiserer situationen, så er det lettere at sige nej, når den opstår,” forklarer rygestoprådgiveren. Derudover hjælper det også at have et tyggegummi på sig. Det giver fornemmelsen af at have noget andet at give sig til, når rygetrangen melder sig. Torben Madsen bruger dog helst ikke konkrete råd.

”Generelle redskaber har jeg ikke så mange af. Det er den individuelle ryger, det handler om. Personens målsætninger, erfaringer og processer,” fortæller han.

[faktabox]Tre gode råd hvis du vil stoppe med at ryge
1. Sæt små delmål frem for ét hovedmål.
2. Snak med en ven om din proces.
3. Hvis du falder igennem, så er det ikke et nederlag. Prøv igen![/faktabox]

The following two tabs change content below.

Lars Düwel

Nyeste indlæg af Lars Düwel (se alle)