Det er ikke altid let at være afholdsmand i et land, hvor kun syv procent af befolkningen helt holder sig fra alkohol. Laura Calberg er en af dem, og hun har både oplevet af blive kaldt hellig og kedelig, fordi hun ikke havde lyst til at drikke.

Ej, kom nu Laura, hvorfor skal du være så ekstrem omkring det?

Det er lørdag aften for lidt over et år siden. Laura og veninderne er på vej i byen, som de plejer. Men i aften er anderledes. For mens de andre piger drikker sig varme, så forbliver Laura lige så ædru, som da hun startede. For hun har taget en beslutning om ikke længere at drikke alkohol, heller ikke bare en enkelt, selvom veninderne presser på.

 ”I de første måneder var det virkelig svært at sige fra. Presset var stort, og folk blev ved med at sige, at jeg da sagtens bare kunne drikke en enkelt og i det hele taget skulle lade være med at være så hellig, fortæller hun.

[quotebox]I de første måneder var det virkelig svært at sige fra. Presset var stort, og folk blev ved med at sige, at jeg da sagtens bare kunne drikke en enkelt og i det hele taget skulle lade være med at være så hellig[/quotebox]

Men det var noget jeg følte, jeg skulle gøre for mig selv.

Laura Calberg er 22 år og bor i København. Hun arbejder på Café Norden midt på Strøget, forbereder sig på at starte på studie efter sommerferie og så har hun i et år været en del af et dansk mindretal. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun syv procent af hele den danske befolkning over 15 år slet ikke drikker alkohol.

Et nej til fællesskabet?

Ved Center for Rusmiddelforskning har lektor Karen Elmeland forsket sig i den danske alkoholkultur og den symbolske værdi, som alkohol har fået for vores følelse af fællesskab. Hun mener, at de to ting er så tæt forbundet, at takker man nej til det ene, takker man også nej til det andet.

 ”I situationer, hvor vi mødes med naboer eller venner, bruger vi ofte alkohol til at markere et fællesskab. Så her takker man faktisk nej til mere end bare alkoholen, fortæller hun.

Jeg præsenterer Laura for påstanden om, at hvis man takker nej til et glas vin, så takker man samtidig nej til…

[quotebox]… fællesskabet, bryder hun ind. Laura kender ikke til Karen Elmeland eller hendes forskning, men for hende var det den naturlige afslutning på sætningen. For hun ved godt, hvordan det føles at være den, der takker nej.[/quotebox]

… fællesskabet, bryder hun ind. Laura kender ikke til Karen Elmeland eller hendes forskning, men for hende var det den naturlige afslutning på sætningen. For hun ved godt, hvordan det føles at være den, der takker nej.”

Det kræver mandsmod

Og det kan være endnu sværere end ellers at være afholdsmand når man er ung, mener Sébastien Tutenges fra Center for Rusmiddelforskning, der i sit arbejde har fokus på alkoholbruget blandt unge.

 ”Det kræver mandsmod at sige nej til alkohol, især når man er ung. På det tidspunkt i livet er man ofte lidt mere usikker på sig selv, så derfor skal man være en bestemt og selvsikker type,” siger han.

Den bestemte og selvsikre type er ikke karaktertræk, Laura umiddelbart ville placere på sig selv. Hun har døjet meget med usikkerhed og bekymrede sig tidligere meget om, hvad andre tænkte om hende. Derfor begyndte hun at reflektere over, hvorfor hun synes, at det var så fedt at drikke sig fuld i weekenderne.

Min usikkerhed forsvandt helt, når jeg drak, og det kunne jeg rigtig godt lide. Men det var samtidig også det, jeg var lidt bange for.

Lauras beslutning handlede om at få kontrol over sig selv og sin usikkerhed. Ikke mindst på grund af en tidligere alkoholisk far.

Jeg tror, jeg var bange for at have arvet nogle af de samme tendenser som ham, fortæller hun.

Danskvand sender forkerte signaler

Selvom det i dag er blevet helt naturligt for Laura, og også for mange af hendes veninder, at hun går i byen uden at drikke alkohol, så var det i starten rigtig svært at føle sig som en del af fællesskabet uden en øl i hånden.

Jeg købte sodavand på stribe i starten, og flere gange købte jeg også virgin cocktails (alkoholfri cocktails, red.), så det så ud som om, at jeg stadig var en del af det hele, griner hun.

Ifølge Karen Elmeland handler de ofte mere om de signaler vi sender, end det handler om selve alkoholen.

”Jeg har talt med flere personer, som fortæller, at hvis de bare sidder og drikker alkoholfrie øl, så kører det faktisk ganske fint,” siger hun.

[quotebox]Hun forklarer, at en danskvand typisk vil sende nogle signaler om, at man er en kedelig type, hvorimod en øl – selvom den er alkoholfri – signalerer, at man stadig ønsker at være en del af fællesskabet.[/quotebox]

Hun forklarer, at en danskvand typisk vil sende nogle signaler om, at man er en kedelig type, hvorimod en øl – selvom den er alkoholfri – signalerer, at man stadig ønsker at være en del af fællesskabet.

Men for Laura handler det også om at sende nogle andre signaler. For hende handler det også om at vise, både overfor sig selv og andre, at hun sagtens kan danse og have en sjov aften i byen uden at være fuld.

Der er da nogen, der har sagt til mig, at jeg er meget sjovere, når jeg er fuld. Men jeg er stadig en af de første på dansegulvet til festerne, og jeg har fundet ud af, at jeg også kan være rigtig social, selv når jeg ikke drikker, fortæller hun.

Og det er virkelig fedt at finde ud af, at jeg også har de egenskaber. 

En holdningsændring

Holdningen til Lauras afholdenhed er blevet bedre med tiden, især fordi folk omkring hende har opdaget, at hun netop ikke takker nej til fællesskabet, selvom hun takker nej til alkoholen.

På det seneste har jeg kun haft gode oplevelser med det. Folk synes, det er skide sejt gået, især fordi jeg ikke lukker mig ude og sidder derhjemme hver weekend, fortæller hun.

Og netop den indstilling ser Sébastien Tutenges som vejen mod en holdningsændring.

Ikke at drikke har i øjeblikket mange negative associationer. Det bliver forbundet med noget kedeligt og indremissionsk, men hvis flere personer som Laura træder frem og beviser det modsatte, så kan det være vejen mod en større forståelse.” 

[faktabox]

  • Kun 7 % af den danske befolkning over 15 år drikker slet ikke alkohol.
  • Det samme tal ligger på 25 % på EU-plan.
  • Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit 11,1 liter ren alkohol om året.
  • 10,6 % af danskerne over 15 år drikker over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse, som er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

[/faktabox]

 

 

The following two tabs change content below.

Louise Lønsmann

Nyeste indlæg af Louise Lønsmann (se alle)