Studerende på Syddansk Universitet kigger langt væk fra Sydjylland og Fyn, når de søger deres fremtidige jobmuligheder efter endt studie.

Skærmbillede 2013-04-10 kl. 23.54.38

Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende.

Selvom ens studieliv har været i Region Syddanmark, så er over halvdelen af de studerende på Syddansk Universitet klar til at flytte væk fra regionen for at finde job. Det er kedeligt, at studerende er nød til at flytte væk fra venner og kendte opgivelser for at komme i arbejde.
Det er aldrig let at skulle starte på en frisk i en ny by uden de tætte venskaber, man har fået skabt gennem ens studietid.

Men det er også tragisk for campusbyerne i Syddanmark, der skal opleve den store fraflytning, hvilket skader et levende og attraktivt studiemiljø. Det siger sig selv, at hvis den studerende kun regner med at bruge 3-5 år i Region Syddanmark, så er der ikke den samme motivation for at blive en del af bylivet og være med til at skabe nye og spændende tiltag, som den studerende, der regner med at blive boede i mange flere år. Når studerende ved Syddansk Universitet ikke kan finde studiejob under deres studie, eller ikke kan finde et fuldtidsjob efter endt studie i lokalområdet, så skader det ikke bare den enkle studerende, men hele samfundet, der taber et kæmpe vækstpotentiale. Alle tal viser, at når akademikere får job i en virksomhed, så er han eller hun med til at skabe øget vækst og nye arbejdspladser.

Jeg bliver som studerende sur, når direktøren for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt, udtaler til TV, at ”der er job til de unge, som evner at byde sig til”, eller når en talsmand for A-kassen CA mener, at studerende bare tror, at de kan få job ved at ”venter på at der er en ny appelsin, der dratter ned i turbanen”.

[quotebox]Først og fremmest så er det noget utroligt vås, at studerende skulle være passive i deres jobjagt. [/quotebox]

For det andet så klarer vi studerende fra Syddanmark Universitet det faktisk ret godt med at finde arbejde. Den sidste beskæftigelsesundersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at næsten 70 % af alle færdiguddannede finder job i løbet af de første tre måneder – vi skal nok finde job, det bliver bare ikke i Syddanmark. 

De største tabere i denne sag er det syddanske erhvervsliv, der med åbent sind vinker farvel til de mange talenter. Personligt så vil jeg ikke være medlem af en a-kasse, der fralægger sig sin hovedopgave, at hjælpe sine medlemmer i job. Jeg siger ikke, at studerende er uden ansvar for at finde job. De fleste studerende vil få stor gavn af at søge bredere, end mange gør i dag. F.eks. tror mange at der kun er ét rederi i Danmark med A.P. Møller – Mærsk, men faktisk er der hele 39 forskellige.

Som studerende til Karrieredagene på Campustorv i Odense i sidste måned, opdagede man, hvor få virksomheder i Syddanmark, der faktisk deltog. Så selvfølgelig har studerende et ansvar for at finde sig et job, men man kan kun søge de steder, man kender. Dertil så er det også et faktum, at rigtig mange studerende har meget svært ved at finde et relevant studiejob, og det er også med til at gøre det lokale erhvervsliv usynligt for studerende. Så i stedet for at lægge hele ansvaret for at studerende søger job uden for Syddanmark over på de studerende selv, så skulle erhvervslivet og a-kasserne komme ind i kampen og tage deres del af ansvaret.

Ikke for den studerendes skyld, men for hele Syddanmarks skyld.

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard, Formand for Syddanske Studerende

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard, Formand for Syddanske Studerende (se alle)