Peter Espersen skifter i 12 måneder madpyramiden med en dåseformet diæt, der ikke indeholder meget andet end udkogte bønner og tomatsovs, populært kendt som baked beans.

En sort plastiksæk fyldt til randen af tomme dåser er placeret i hjørnet af det sparsomt indrettede køkken. Køleskabet er klinisk ryddet for alt, hvad der har med mad at gøre, for ejermanden har nemlig ikke brug for at have sin mad på køl.

Han er på en mission, der ikke kræver kyndig viden om kogekunst, og alt, der skal bruges, er en gryde og en dåseåbner.

”Jeg burde egentlig slukke det,” siger Peter Espersen om det overflødige monstrum og smækker lågen i.

Han går over mod vasken og åbner den skuffe, der udgør madlageret, tager to metaldåser op og stiller dem på bordet. En til hver. Med øvet hånd åbner han dem og hælder indholdet i en kasserolle. Slurp. Slurp.

”Det her er gæstegryden, og så har jeg en sologryde, der står ovre i vasken,” siger Peter. Et hurtigt ryk med armen får bundslatterne i dåserne med.

”Det hele ligger i håndleddet,” siger Peter om bevægelsen. Han ved, hvad han snakker om. I 96 dage har han udelukkende levet af baked beans – morgen, middag og aften. Han mangler 269 dage, og så er målet nået. Indtil videre har kroppen smidt ti kilo, men ellers forsikrer han, at organerne er intakte. Kroppen vænner sig til det. Og det har den god tid til. I løbet af året vil rundt regnet 448 kilo bagte bønner bevæge sig gennem fordøjelsessystemet. Et tal han måske ikke tænkte på da ideen til den, i manges ører, kedelige kostplan opstod.

”Det startede med, at jeg sad og drak nogle bajere med min gode ven Lina, og i fuldskab snakkede vi om, hvad man kunne leve af i et år uden at spise andet. Vi kom frem til baked beans, fordi jeg har læst i en artikel, at det er en form for superfood, der indeholder alt, hvad man skal bruge,” erindrer Peter Espersen og er millimeter fra at dyppe sit fuldvoksne skæg ned i kasserollen, da han forsigtigt rører rundt i massen med en træske.

”Så skal de bare lige stå og passe sig selv lidt,” siger Peter og skruer lidt ned for blusset.

Ikke bare en smagssag

Inden besøget kontaktede RUST Anne Ravn, klinisk diætist ved Aarhus Universitetshospital, for at høre om, hvilke komplikationer der kan være ved en diæt med så ensidig kost.

”Kalk og D-vitamin, vil han komme til at mangle over tid. Og det er ret væsentligt, når man er en ung mand, der skal opbygge sine knogler,”  siger Anne Ravn.
[quotebox]Kalk og D-vitamin, vil han komme til at mangle over tid. Og det er ret væsentligt, når man er en ung mand, der skal opbygge sine knogler[/quotebox]

Hun vil ikke anbefale kostplanen til andre, men erkender dog, at forsøget er sjovt og spændende og måske kan være med til at skabe noget debat omkring danskernes varierede kost.

”Vi er jo vanvittigt forvente herhjemme i forhold til variation. Så på den måde synes jeg, at det kan være med til at kaste lys over, at vi er vældig forkælede herhjemme og tror, at vi skal have 100 forskellige ting om dagen. Det skal vi ingenlunde,” siger Anne Ravn.

Den 26-årige bønnespiser mener også, at der er hysteri i forhold til sundheden.

”Samfundet er pakket ind i vat. Den mindste ting bliver blæst op til alting, men kroppen skal sgu nok klare det,” forsikrer Peter Espersen.

En af diætistens største bekymringer er den ensidige smagsoplevelse, og den er forståelig. Det er ikke gastronomi på højt niveau, og om der står Heinz eller La Doria på dåsen er underordnet. Men det har den kreative og uhyre selvdisciplinerede unge mand en løsning på.

”Jeg forsøgte mig engang med bønneis, men det smagte ret underligt. Man kan også lave en tærtedej af bønnerne som giver en anden konsistens, men det smager ikke af meget,” erindrer Peter og sværger til den simple metode med kasserollen som foretrukne køkkengrej.

En teknik, der afviger fra den klassiske måde at spise bønnerne på, kan være med til at gøre måltiderne mere afvekslende.

[quotebox]Man suger al luften ud af munden, så der opstår et vakuum, og det bliver til en grød. På den måde kan man variere oplevelsen lidt[/quotebox]

”Man suger al luften ud af munden, så der opstår et vakuum, og det bliver til en grød. På den måde kan man variere oplevelsen lidt,” forklarer Peter, fylder munden med bønner og spænder kæberne.  Variation af konsistens er en af de ting han savner mest ved en alsidig kost.

”Jeg savner at tygge på et bolsje og mærke det sprænge i munden, og jeg savner at bide i et sprødt æble,” siger Peter. Man kan se det i hans mimik – En fremstrakt hånd foregiver at holde et æble og han kigger længselsfuldt på den imaginære frugt.

Stor opmærksomhed

I køkkenet tager Peter gryden af blusset og deler sol og vind lige i to hvide skåle.

”Så er der serveret!” udbryder han.

Et par duftende dampskyer rejser sig fra skålene og finder vej til næsen. Inde ved bordet stikkes skeerne i.

”Den er faktisk meget god den her,” konstaterer han efter den første skefuld. Igen en automatiseret bevægelse med håndleddet, der fanger opmærksomheden.

”Der sidder sådan et lille dryp på undersiden af skeen, og det sætter sig altså i skægget, når man spiser. Det kan man undgå ved lige svuppe den i hånden.” Ansigtshårene står uberørte, mens bønnerne sluges.

I løbet af de tre måneder har han prøvet mange forskellige mærker, og der er ikke tvivl om, hvilken en der foretrækkes:

”La Campagna er klart den bedste og også den billigste! Det sure og det søde blander sig i munden som en smuk buket,” siger Peter Espersen med stor entusiasme i en slags videodagbog på sin facebookside, der går under navnet ”Bean”me up.

Her laver han anmeldelser af forskellige mærker og taler om frem- og tilbagegang ved projektet. I starten var det kun venner og familie, der fulgte det omfattende forsøg, men fansiden på Facebook nærmer sig hastigt 1000 personer, der ”synes godt om”. Hver dag uploader han et billede af et af de tre måltider, om det så er juleaften, nytårsaften eller en tidlig mandag morgen. Det giver mange kommentarer, og især spørgsmålet om fordøjelsen er heftigt debatteret.

”Jeg har set et skema over afføring og dens sundhed og ifølge det, ligger min afføring i den gode ende i forhold til lugt og konsistens,” forsikrer Peter.

Den store opmærksomhed har også kastet gaver af sig, som flere af følgerne har sendt.

”Der er en, der har sendt den her t-shirt, hvor der står Bean me up,” forklarer Peter og strækker stolt t-shirten ud så de neonfarvede bogstaver står klart og tydeligt.

”Der er nogle, der sender snacks som sukkerristede hvide bønner, og jeg har også fået smukke sløjfer og perlehjerter i julegave. Det er meget hyggeligt,” fortsætter Peter og peger over på væggen.

Et meget farvestrålende hjerte pryder den hvidmalede flade. Generelt lever bønnemanden meget farverigt. Over døren til køkkenet spottes fire gamle LP covers hængende i rammer, en guitar med adskillige klistermærker står op af tøjskabet i hjørnet, og et gulligt reflekterende vejskilt står gemt bag sengen.

[quotebox]Det virker som om, at de skøre indfald er en stor del af bønnemandens liv, og det står i stærk kontrast til den ensfarvede mad, han dagligt indtager[/quotebox]

Det virker som om, at de skøre indfald er en stor del af bønnemandens liv, og det står i stærk kontrast til den ensfarvede mad, han dagligt indtager. Tidligere er han droppet ud af nogle studier, og projektet er derfor også en form for personlig dannelsesrejse.

”Det er rart at sætte et mål og så gennemføre det, uanset hvor dumt og meningsløst, det så er. Jeg glæder mig til at stå dagen efter året er gået, kigge ind i spejlet og sige til mig selv, at det var fedt jeg gjorde det”, siger Peter, der trods en farvefattig diæt er en farverig person, og det har folk lagt mærke til.  I starten af januar gæstede han studiet i Radio24syv. Her kaldte værten, Michael Jeppesen, ham for kunster, fordi hans projekt ikke har et politisk budskab, som mange af lignende tiltag ofte har. Selv ser Peter sig ikke som en kunstner. Men han har da en forhåbning om en sideeffekt ved projektet.

”Hvis jeg kan leve af bønner i et år, så kan folk også stoppe med at spise for meget sukker og fed mad,” formulerer bønnegnaskeren, og tager den sidste skefuld i denne omgang. Tilbage står endnu tom dåse, klar til at finde vej ned i den overfyldte plastiksæk, som står placeret ude i det sparsomt indrettede køkken, med det tomme køleskab.

The following two tabs change content below.

Peter Blæsild