Da Holger Vig sidste vinter stod foran banegården i Aarhus, var det egentlig ikke fordi han var på vej nogen steder hen. Han solgte brændte mandler til mindre end mindsteløn, et af mange påfund gennem de sidste mange år. I dag er han 52 og journaliststuderende på andet semester. Men om det er journalist han skal være, det må tiden vise.

Holger står med hænderne i lommen. Skulderen hviler mod væggen bag ham og fungerer lige nu som et støttehjul for kroppens lidt skæve balance. Først lægger han vægten på den ene fod, så på den anden.

_MG_3911

Holger Vig. Foto: Gitte Post.

 

”Hvordan skal jeg se ud?” Spørgsmålet er rettet mod den kvindelige fotograf, der knipser løs overfor ham. Hun svarer uden at flytte kameraet fra sit ansigt.

”Bare vær’ dig selv”. Holger flytter alligevel vægten til det andet ben igen. Fotografen knipser videre, forsøger at sætte en ramme omkring et menneske, hun har mødt for et øjeblik siden. Stadig med blikket gennem linsen, beder hun Holger om at rette næsen ned mod gulvet. ”Ellers kommer du bare til at se så hovskisnovski ud”.

Og hvis der er noget Holger ikke er, så er det hovskisnovski.

Holger Vig er journaliststuderende på andet semester ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og så er han 52 – næsten 30 år ældre end gennemsnittet på årgangen. Han er jyde, bor i den lille landsby Alken udenfor Skanderborg og har i det hele taget svært ved at sætte sig ind i, hvorfor han skulle være så interessant.

”De fleste syntes jo, at det er helt fantastisk, at jeg er begyndt at læse. Og det er det da sikkert også. Det betyder jo, at mit liv ikke er gået helt i stå. Men fantastisk? Nej, sådan føltes det altså bare ikke,” fortæller han.

Det er ikke ligegyldighed, der styrer tonefaldet, men nærmere en form for beskeden realisme med baggrund i mange års mere eller mindre tilfældige karriereskift. Da Holger i 1981 var færdiguddannet typograf, var det den vej han fulgte indtil jobmulighederne ebbede ud. I 1991 og ti år derefter kunne han kalde sig højskolelærer.

Da også den sti endte, fulgte titler som blandt andet musiker og pladeaktuel, rundviser på Horsens Statsfængsel og rekvisitør på filmen R. Og da han sidste vinter trængte til et afbræk fra dagpengesystemet, som titlen som arbejdsløs havde hvirvlet ham ind i, brændte han mandler foran banegården i Aarhus. Lønnen var 50 kroner i timen og der stod han ti timer om dagen, seks dage om ugen.

”Jeg kan rigtig mange ting, jeg kan bare ikke noget af det til bunds og i virkeligheden forsøger jeg bare at finde ud af, hvor jeg nu skal hen,” fortæller han om livet som studerende, hans nyeste titel.

_MG_3953

Holger Vig. Foto: Gitte Post.

En 20-årig på 50

Når Holger fortæller, er det ikke nogen lineær oplevelse. Ligesom tilværelsen indtil videre har formet sig for ham, så tager han hele tiden omveje, smutveje og sideveje til mere interessante steder. Historier, der skal fortælles og steder, der skal opleves. Og overvejelser om livet, som virker meget mere velovervejede end beslutningen om at skulle læse til journalist, dukker op til overfladen.

Holger Vig. Foto: Gitte Post.

Holger Vig. Foto: Gitte Post.

”Det er en sjov ting, det der med at være 50 og så kun være 20,” siger han pludselig og holder en pause. ”Det forstod du ikke, gjorde du?”

Holger har været gift og skilt to gange. Begge hans børn er flyttet hjemmefra, og han bor i dag alene i den lejlighed, han har sat i stand, ovenpå byens forsamlingshus i Alken.

”På mange måder står jeg præcis, hvor jeg stod, da jeg var 20. Der er ikke noget, der binder mig, og jeg kunne flytte til Grønland i morgen, hvis det var det, jeg ville. Ulempen er så bare, at jeg er knap så ung”

Og følelsen af at være 20 må også vige for generationskløften, når studiets sociale liv flytter sig fra klasselokalerne til byens barer. Her kan han tydeligt mærke, at de fleste af hans medstuderende er på alder med hans to børn.

”Jeg har da været med til nogle enkelte fester. Jeg blev også skide fuld, og det var da sjovt. Men når snakken falder på for eksempel musik, så kan jeg jo slet ikke være med. Jeg ved jo ikke, hvem hende Baijongsi er, og jeg er da også ligeglad,” griner han, da han godt kan høre, at navnet lyder fremmed i hans mund.

”Rustur, det skulle jeg sgu heller ikke med på. Jeg kan godt tage med ud og drikke øl, men to døgn i en hytte badet i shots? Niks. Been there, done that,” smiler han og efterlader indtrykket af, at der er mange gode historier gemt her.

”Jeg ved jo også godt, hvad det ender med til de her fester. Man danser og så kysser man. Og jeg kan jo ikke stå og kysse på,” han ser sig omkring og sender en arm i retningen af to lyshårede piger, der kryber sammen bag en Mac-computer. Han griner.

”Ej, hvis jeg skulle score her, så skulle det da være lærerne”.

[quotebox]I virkeligheden har jeg ikke rigtig sat mig ind i, hvad det var, jeg gik ind til, da jeg startede på det her studie. Det var mere bare en fix ide[/quotebox]

Fremtidig journalist – måske

Holger er 55, når han er færdiguddannet, og hvad der venter derefter, er der ingen, der ved – mindst af alt ham selv. Men når han nu alligevel skal gøre sig nogle overvejelser om fremtiden, så er selvironien et godt udgangspunkt.

”Det der studielån er i hvert fald udelukket, jeg kan jo ikke nå at betale det tilbage, før jeg skal på pension,” griner han skævt, selvom han bagefter kommer i tanker om, at der faktisk ikke er nogen pension i vente.

”Jeg bliver nødt til at arbejde, til jeg kradser af, men jeg tror, at jeg godt kunne tænke mig at lave noget med radio – jeg har en god stemme til radio,” siger han, mens han nikker bekræftende.

Men det skal i vel også undervises I om ikke så længe?

”Skal vi det? Jeg må indrømme, at jeg ikke har sat mig særlig meget ind i den der studieordning. I virkeligheden har jeg ikke rigtig sat mig ind i, hvad det var, jeg gik ind til, da jeg startede på det her studie. Det var mere bare en fix ide”.

Holger tager dagene, ugerne og måneder, som de kommer. Lige nu er planen at gøre det næste år af studiet færdigt og så venter praktikken. Derefter må tiden vise, hvad der skal ske.

”Om jeg skal være journalist, det ved jeg ikke en skid om”. Han smiler.

 

The following two tabs change content below.

Louise Lønsmann

Nyeste indlæg af Louise Lønsmann (se alle)