De danske universitetsrektorer kom i februar med et nyt indspark i SU-debatten. De studerende skal have SU efter, hvor mange ECTS-point de optjener på et semester.

Syddanske Studerende, mener det er farligt overhovedet at pille ved SU’en, og manden bag, universitetsrektorernes formand, ser også selv svagheder ved en omlægning af SU’en.

Penge for ECTS-point. Sådan lyder de danske universitetsrektorers nye forslag til en omlægning af SU’en. Da Uddannelsesminister Morten Østergaard i starten af februar fremlagde en ny SU-reform, der skal spare to milliarder på den nationale SU-konto, trak de danske universitetsrektorer nemlig et gammelt kort. Et forslag, der første gang blev fremlagt i 2008, og som er et alternativ til den besparelse uddannelsesministeren, vil have gennemført.

Forslaget går på, at den SU, de studerende bliver tildelt, skal knytte sig til, hvor mange ECTS-point de optjener på et semester. Altså skal antallet af beståede eksaminer, og dermed hvor hurtigt den enkelte studerende bevæger sig gennem systemet, være afgørende for, hvor mange SU-kroner der tikker ind på kontoen om måneden. Formanden for universitetsrektorernes fælles forum Rektorkollegiet, Jens Oddershede, forklarer:

”Alle studerende, der gennemfører et studium, hvad enten det varer fem, seks eller ti år, skal have lige mange penge fra den danske stat. De får det bare fordelt udover de år, de bruger på at gennemføre deres studium.”

Retfærdighed og regnestykker

Jens Oddershede beskriver forslaget som et forsøg på at gøre det nuværende SU-system mere retfærdigt – at de studerende, der trækker studiet i langdrag ikke skal belønnes, men at der derimod findes en motivation for at gennemføre på normeret tid eller hurtigere.

”For øjeblikket er der et bonussystem for universiteterne, hvis I gennemfører hurtigt, men der er ikke nogen bonus for de studerende. I virkeligheden får man flere penge ud af staten ved at bruge seks år på studiet i stedet for fem. Og dér synes vi simpelthen, at motivationen vender forkert,” forklarer han.

[quotebox]Vores regnestykke er meget simpelt: Ved at lægge SU’en om, for at få de studerende til i snit at komme et halvt år hurtigere igennem uddannelsen, så har man tjent de to milliarder kroner, og så behøver man ikke reducere i størrelsen af SU i dag[/quotebox]

Fra rektorernes side regner man med, at denne økonomiske bonus vil medføre, at flere vil klare deres studie på normeret tid. Og det vil på den lange bane gavne samfundsøkonomien. Når de unge kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, kan de nemlig være med til at spytte i den nationale skattebøsse tidligere.

Ifølge tidligere udregninger, kan staten nemlig tjene en milliard kroner, hvis alle studerende bruger tre måneder mindre på at gennemføre deres studium, forklarer Jens Oddershede. Derfor mener han også, at rektorernes forslag passer som hånd i handske med regeringens seneste SU-udspil.

”Vores regnestykke er meget simpelt: Ved at lægge SU’en om, for at få de studerende til i snit at komme et halvt år hurtigere igennem uddannelsen, så har man tjent de to milliarder kroner, og så behøver man ikke reducere i størrelsen af SU i dag,” siger han.

Motivationen

Formand for Syddanske Studerende Peter Lykkegaard Hansen er enig i universitetsrektorernes økonomiske ræsonnement. Han mener til gengæld ikke, at omlægningen af SU er det rigtige middel til at få de studerende til at gennemføre hurtigere.

”Vi synes, det er farligt at begynde at justere i SU-systemet. SU’en er med til at sikre, at man gennemfører, men det er ikke den, der afgør hastigheden,” siger han. Han mener desuden, at der er flere problemer ved at finde en måde, hvorpå forslaget skal kunne fungere i praksis, uden at det får utilsigtede konsekvenser for flere af de studerende.

”Vi kan ikke se, hvordan rektorernes forslag skal skrues sammen, så det giver mening. Det vil bare resultere i, at den studerende, som har det svært, bliver straffet, men også den som måske er ambitiøs og vælger et praktik- eller udvekslingsophold, som ikke giver tilstrækkeligt med merit eller ECTS-point. Og det er problematisk, at man straffer dem, der ikke passer ind i boksen,” forklarer han.

Vend spejlet

Peter Lykkegaard Hansen mener derimod, at universiteterne bør vende spejlet indad for at finde løsningen på, hvordan man får flere til at gennemføre til tiden.

”Når folk bliver forsinkede, er det ofte fordi, der er administrative stopklodser i universitetssystemet,” siger han.

Og rektor Jens Oddershede er også bevidst om, at det ikke kun er de studerende, der er ansvarlige for den forlængede studietid. Også universiteterne er nødt til at optimere deres funktion, hvis de skal kunne imødekomme de nye mål.

”Hvis vi skal have de studerende hurtigere igennem på alle uddannelser, så tror jeg også, der kommer til at ligge nogle nye krav på universiteterne,” siger han.

Derudover ser rektoren selv også andre udfordringer ved forslaget.

”Der er flere detaljer, som er problematiske. Det ene er at sikre, at omvalg bliver muligt. Det andet er også at tage de passende hensyn til dem, som måske har svært ved studiet. Det er selvfølgelig klart, det er en udfordring ved det her system,” siger Jens Oddershede.

I sidste ende mener han, at et grundigt udvalgsarbejde med alle involverede parter, skal afklare, hvordan forslaget skal udmøntes.

The following two tabs change content below.

Maja Mackintosh Johansen

Nyeste indlæg af Maja Mackintosh Johansen (se alle)