På trods af regeringens innovationsstrategi, er der ikke meget fokus på den social innovation, der skal løse samfundets sociale og miljømæssige behov i Danmark. For at sætte fokus på problemet afholder DANSIC den 7. marts heldagskonference DANSIC13.

Den 7. Marts 2013 afholder DANSIC en heldagskonferencen DANSIC13 om social innovation.

DANSIC, Danish Social Innovation Club, har eksisteret siden 2011 og er en platform for social innovation, der drives af frivillige studerende. Konferencen, der blev afholdt første gang i 2012, samler over 300 studerende, sociale entreprenører og ledere på CBS’ Porcelænshaven. Det er muligt for alle studerende at søge om en billet til arrangementet.

Pitch DANSIC

På konferencen afholdes konkurrencen Pitch DANSIC, der giver mulighed for at prøve kræfter med socialt iværksætteri.

Har man en forretningsidé, der kan forbedre forholdene for hjemløse, minimere den globale opvarmning eller som kan løse et helt tredje socialt problem, kan man deltage i konkurrencen.

De tre bedste idéer bliver udvalgt af et dommerpanel, der består af eksperter inden for social innovation og entreprenørskab. Vinderen af konkurrencen bliver fundet på DANSIC13-konferencen, hvor tre finalister bliver inviteret til at komme og fremlægge deres idéer.

Tilmeldingsfristen for konkurrencen er den 21. februar klokken 12. Læs mere om konferencen, konkurrencen og ansøg om en billet på www.dansic.org.

The following two tabs change content below.

Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Nyeste indlæg af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen (se alle)