Månedens tradition har mange navne. Og gennem tiden har der været ligeså mange årsager til dens fejring. Men én ting er sikkert; den 21. februar tændes der bål på den sønderjyske Vestkyst.

[faktabox align=right]

Nordfrisere er betegnelsen for frisiske indbyggere i Nordfrisland, som er et kulturgeografisk område ved den jyske vestkyst. I Nordfrisland findes både et frisisk og dansk mindretal.

[/faktabox]

Pers Awten, Sankt Peters Aften og biikebrånen på nordfrisisk bliver den kaldt. Traditionen, der oprindeligt var en offerfest tilegnet de nordiske guder, blev siden en fejring af forårets komme. Historien fortæller, at en helgen ved navn Peter netop denne dag kastede en varm sten ud i vandet. Isen begyndte at tø. Og som det sker i den slags historier, varede det ikke længe, før de første tegn på forår indfandt sig i den kolde muld.

Senest var traditionen dog en afskedsfest for de søfarende, der skulle af sted med store hvalfangerbåde til Grønland.

”I sin tid drog hvalfangerne af sted på togt mod Grønland omkring den 21. februar og så brændte man bål for at vinke farvel. For det kan jo ses på længere afstand,” forklarer formand for Tønder Amts grænseforening Jens Andresen, der sammen med Lokalhistorisk forening i Højer er med til at holde den gamle tradition i hævd.

Han fortæller også, at festen i dag mest eksisterer, fordi den altid har gjort det.

”Vi fejrer det, fordi det er en frisisk tradition. Det er altså traditionen, der gør, at vi fejrer det endnu.”

[faktabox align=right header=”Opskrift på Farisæere”]

Farisæere er nordfrisernes nationaldrik. Den består af kaffe eller te tilsat et til to stykker sukker og rom eller snaps efter behag med flødeskum på toppen. Flødeskummet havde den heldige sideeffekt, at præsten ikke kunne lugte, at menigheden drak alkohol. Men en dag gik det galt. Præsten fik den forkerte kop og efter en tår udbrød han: I Farisæere! Deraf navnet.

En farisæer er i overført betydning en person, der selvretfærdigt fordømmer andre og som ikke lever op til samme moralske standard, som vedkommende selv mener at have.

Der findes også en variant med kakao. Den hedder død tante. Hvorfor, er der til gengæld ingen, der ved.

[/faktabox]

Og der er god grund til at bevare Pers Awten. Der er intet som at varme sig ved et hedensk bål med en ivrig båltaler, når det er rigtig råkoldt udenfor og tæerne er istapper i de ellers dyrt indkøbte vinterstøvler fra Spejdersport. Og hvis ikke det er nok, skal du nok blive overbevist, når du tager en tår af den lokale festdrik farisæere.

”Selve bålarrangementet er normalt kortvarigt, for det plejer at være hundekoldt. Bålet kan selvfølgelig varme de nærmeste, men vi er for det meste en 100 mennesker, og de kan ikke alle sammen stå så tæt på, at de får varmen. Den får de til gengæld, når de kommer indendørs og får deres farisæere,” forklarer Jens Andresen.

Årets båltaler på Emmelev Klev er chefredaktøren fra Der Nordslesviske Siegfried Matlok og derudover synges fællessangen Weadke Tar, som du kan finde på YouTube. Så kan du øve dig. I det mindste på omkvædet, som lyder således:

/:Weadeke ta’r, Weadeke ta’r:/

ofrede til Odin og hva’behar.

Sang og dans og mjød,

varmed’ sig i bålets skød

The following two tabs change content below.

Maja Mackintosh Johansen

Nyeste indlæg af Maja Mackintosh Johansen (se alle)