Peter Lykkegaard Hansen, fra Syddanske Studerende, mener, at de studerende er helt centrale for samfundet, universitetet og forskerne.

Hvad er det præcis ét universitet er eller bør være?

This is box title
Peter Lykkegaard Hansen er formand for Syddanske Studerende. Syddanske Studerende er en studenterforening for alle studerende på Syddansk Universitet – på tværs af studieretning, studieby og partiskel.

For mig er det helt klart. Et universitet skal forsyne samfundet med den nyeste viden gennem den bedste forskning. Uden universiteterne ville vores samfund gå i stå og vi ville ikke kunne løse de udfordringer vi står overfor.

De vigtigste på et universitet er os studerende, hvilket jeg ikke skriver i arrogance eller i nedværdigelse af det enorme arbejde som forskerne på universiteterne gør. Men uden studerende, så var der ingen til at bringe den ny viden fra universitet videre til samfundet.

[quotebox]Viden er intet værd, hvis den ikke kommer længere end i forskerens reol.[/quotebox]

Uden studerende ville universiteterne gå i stå, da der ikke er nogen til at tage over når forskerne går på pension. Og uden studerende ville den vigtige viden på universiteterne aldrig få luft under vingerne og inspirerer til ny viden og forskning.

Det er vigtigt, at universiteterne hele tiden forsker og bliver rigere på viden. Men vigtigere er, at denne viden kommer videre til studerende, så den kan blive brugt i ny forskning eller til nye løsninger i samfundet. Viden er intet værd, hvis den ikke kommer længere end i forskerens reol.

På Syddansk Universitet har man sat sig målet om at være Danmarks mest attraktive universitet for studerende. Det har fået kritikere til at påstå, at man prioriterer studerende så højt på Syddansk Universitet, at det resulterer i at man nedprioriterer forskning. Men intet kan dog være mere forkert. For kravet om den bedste forskning kommer nemlig fra os studerende.

[quotebox]…ved at have de bedste studerende på Syddanske Universitet, så får forskerne også de bedste muligheder for at rekruttere de største talenter til deres egen forskningsgruppe.[/quotebox]

Som studerende handler det om at få den bedste uddannelse, så man kan få det bedste job i samfundet efterfølgende, det kan kun ske hvis ens uddannelse er den bedste og det kræver den bedste og nyeste forskning. Og det kræver at forskere håndterer kunsten, at agere læremester for studerende, så de kan forstå og bruge den viden de får stille tilrådighed gennem deres studietid.

Så ved at prioritere de studerende højt på Syddansk Universitet, så sætter man også kvalitet i uddannelse og forskning højst. Hvilket ikke kun godt for os studerende, der kan forvente de bedste vilkår, når vi tager vores uddannelse. Men det er også godt for samfundet omkring universitetet, der får den bedste arbejdskraft, når den studerende er færdiguddannet.

Og ikke mindst godt for forskerne på universitetet, da de kan se deres viden blive omsat til nye løsninger til glæde for hele samfundet. Men ved at have de bedste studerende på Syddanske Universitet, så får forskerne også de bedste muligheder for at rekruttere de største talenter til deres egen forskningsgruppe.

Derfor er det med stor glæde at Syddansk Universitet i denne tid er ved at behandle et udkast til de næste 7 års udvikling for universitetet i “Strategi og ledelsesgrundlaget”, her skal det nemlig slås fast at Syddansk Universitets grundfortælling skal være “de studerendes universitet”, foruden studerende var der nemlig intet universitetet.

Peter Lykkegaard Hansen
Formand, Syddanske Studerende

 

The following two tabs change content below.

Peter Lykkegaard, Formand for Syddanske Studerende

Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard, Formand for Syddanske Studerende (se alle)