Studerende fokuserer for meget på pensum og udenadslære. Der mangler plads til at fejle, mener forsker.

”Nogle gange glemmer jeg lidt, hvorfor det egentlig er, jeg læser. Alt det spændende bliver begravet i, at man skal kunne en masse detaljer udenad til eksamen. Når jeg læser, tænker jeg på, hvad der kræves af læringsmål. Så jeg er sikker på, jeg kan bestå til eksamen,” siger Louise Lundbye Kristiansen, der studerer klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

En undersøgelse fra ForskerForum, bladet for danske universitetsansatte, viser, at 65% af underviserne på universiteterne mener, at de studerende fokuserer for meget på det, der er eksamenspensum. Laura Louise Sarauw har en ph.d. i pædagogik fra Københavns Universitet. Ifølge hende gør de studerende bare det, de mener, der bliver forventet af dem.

”Det er noget, vi som samfund selv har bedt dem om. Det drejer sig om, hvilke krav vi stiller til de studerende om, hvad det vil sige at gå på universitetet, når vi laver bekendtgørelser og formulerer studieordninger.”

I sin afhandling har Laura Louise Sarauw undersøgt studieordninger på humaniorauddannelser før og efter den nye universitetslov i 2003. Studieordninger beskriver, hvordan uddannelsen er skruet sammen, og hvordan eksamen skal holdes. Det er her, læringsmålene er opridset. Hvor studieordningerne før havde fokus på indholdet af studiet og indre erkendelse, lægger de nu vægt på anvendelse og arbejdsmarkedet. Tidligere var fokus på indre værdier, i dag lægger de studieordninger, Laura Louise Sarauw har undersøgt, typisk vægt på, at studiet er rettet mod specifikke jobs.

Ikke tid til at fejle

Studieordningerne fortæller, hvad studierne kan bruges til på arbejdsmarkedet. Og dele af uddannelsen, der ikke umiddelbart kan bruges, når de studerende skal have et job, presses ud af studierne. Også de studerende bliver fokuserede på, at de har de rigtige kompetencer, mener Laura Louise Sarauw. I sine undersøgelser har hun talt med undervisere, der mener, at de studerende fokuserer på, at de kan det, de bliver målt på til eksamen. Så de kan sætte et hak ved punkterne på studieordningen.

Faren er jo, at man kommer til at uddanne nogle mekaniske nikkedukker. Man bumper uddannelsessystemet tilbage til noget meget gammeldags, hvor man går glip af de tanker og visioner, der ligger i, at vi skal være et videnssamfund.

Både universitetsloven, finanskrisen samt den stigende tendens til at fokusere på individet i samfundet har bidraget til en mentalitetsændring, mener Laura Louise Sarauw. Gennem opvæksten har de studerende fået at vide, at de kan alt, de vil. Og dermed også, at det er deres egen skyld, hvis de fejler. Samtidig ved de, at konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård. Derfor bruger de studieordningen som en opskrift på, hvordan de kan studere på den rigtige måde.

”Der er ikke tid til at fejle, de skal jo både gennemføre på normeret tid og helst få tolv i det hele. De søger sikkerhed for, at det, de gør til eksamen, er rigtigt, og mange forfalder til skabeloner, og til de løsninger der er afprøvet, i stedet for at søge nye muligheder og gøre uddannelsen til deres eget projekt.”

Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at uddannelserne skal kunne bruges på arbejdsmarkedet, understreger Laura Louise Sarauw. Men hun mener, der mangler plads til, at de studerende motiveres til at tænke selv og prøve ting af.

”Faren er jo, at man kommer til at uddanne nogle mekaniske nikkedukker. Man bumper uddannelsessystemet tilbage til noget meget gammeldags, hvor man går glip af de tanker og visioner, der ligger i, at vi skal være et videnssamfund.”

Anerkendt for ekstra indsats

I systemet mangler der en måde at give studerende, der går uden for pensum, anerkendelse. Laura Louise Sarauw mener, universiteterne kunne give studerende nogle værktøjer til at arbejde selvstædigt, og så sende dem ud i øvelser. Og sørge for, at de studerende med det samme får feedback, så de kommer til at føle, at deres arbejde bliver anerkendt. Som det er nu, er det for det meste op til den enkelte underviser, fortæller Laura Louise Sarauw.

Lige nu er der ikke noget parameter, hvor de studerende kan få anerkendelse for at gøre noget selvstændigt og gå ud over pensum. Og så er det langt fra sikkert, man gør det af sig selv.

Ifølge rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, var intentionerne med universitetsloven at sætte fokus på, hvilke færdigheder der skal opnås gennem uddannelsen, i stedet for hvilket pensum de studerende skal nå at læse. Men hvis der stadig fokuseres meget på pensum på universitetet, er reformen ikke kommet i mål, mener han. Det kan være, studieordningerne skal kigges igennem igen for at se, om de fokuserer på pensum eller på læringsmål.

”Vi har i hvert fald en fælles opgave om at få overbevist hinanden om, at man ikke går her for et bestå, men for at lære noget. Og det er ikke nødvendigvis det samme som at bestå eksamen.”

Derimod mener Laura Louise Sarauw, at de nye studieordninger er et paradoks. Det er svært for både undervisere og studerende at tænke selvstændigt, når målene stort set er defineret på forhånd.

”Hvis man skal have nye ideer, bliver man nødt til at have et frirum til at afsøge hjørner af noget, der ikke allerede er defineret.”

 

The following two tabs change content below.

Nina Aagaard

Nyeste indlæg af Nina Aagaard (se alle)