Når man ikke er vokset op med kristendommen, kan juletraditioner godt fylde meget i december. For de tre studerende Mathias, Ortal og Edris ser julemåneden en del anderledes ud.

December er for de fleste en tid, hvor der hænger nissemænd på væggene, hvor kalenderlysene tændes, og hvor julekalenderen kører i fjernsynet. Duften af gran og kanel fylder de danske hjem, andestegen syder i ovnen, og juletræet pyntes op. Men sådan er det ikke for alle. Hvordan føles det at skulle vade rundt i juleklejner, når man er muslim, jøde eller bare gerne vil fejre solhverv? RUST har talt med tre studerende, der alle har en anderledes tilgang til den søde juletid.

[faktabox header=”Solhverv, Chanukkah og Eid”]

Solhverv

Vintersolhverv, som fejres på årets korteste dag, som i år er den 21. december, bliver i asetroen fejret som en af fire store højtider. Asetroen kendes bedst fra den nordiske mytologi med sagnene om Odins ravne og Thors hammer, men religionen praktiseres stadig af et fåtal i Danmark i dag.

Chanukkah

Jødedommen tror kun på, at der findes én Gud og går til gudstjeneste i synagoger. Mændene skal dække deres hoveder ved at bære kalot. Af jødiske helligdage fejres blandt andet Chanukkah, som også kendes som den jødiske lysfestival. Højtiden falder som regel omkring den kristne jul.

Eid

I Islam tror man på én Gud. Hans ord er kendt gennem den hellige bog Koranen, som blev viderebragt gennem profeten Muhammed. Eid er afslutningen af Ramadanen og er en af de vigtigste helligdage i islam.

[/faktabox]

En anderledes juleaften

Selvom man ikke fejrer den klassiske juleaften, findes der andre vigtige traditioner. De tre studerende har alle et bud på en hyggelig højtid, hvor familien samles.

Foto: Louise Koustrup
Mathias Rolschau Rasmussen på 23 år læser nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Han er født og opvokset i Danmark og er flasket op med Thor og Odin. Siden han var knægt, har han derfor brugt slutningen af december på at fejre Solhverv.

Mathias: En klassisk solhvervsaften starter ud med, at vi inviterer familie på besøg, og så servereres der en kæmpestor gåsesteg, og vi laver nogle gamle retter. For eksempel nogle æbler, der er bagt i ovnen, og vi laver generelt maden lidt anderledes.

Når vi har spist, tændes der et kæmpe bål ude på marken, så kigger vi så på det her bål og siger ofte sådan noget med: “Ja, det var så denne mørke tid, nu går vi mod lysere tider.”

Vi pynter også træ, og der er også gaver og så videre, der bliver bare ikke sunget julesange og danset rundt om. Men vi giver da lige hinanden nogle gaver.

Ortal: Chanukkah er en jødisk fest i december, hvor familien mødes og spiser mad sammen, ligesom man gør juleaften. Vi spiser faktisk andesteg, men det er en tradition, vi har taget fra juleaften. Normalt skal man spise olieret mad til Chanukkah.

Børnene får gaver, og man laver nogle forskellige lege og synger sange og så videre. Det minder ret meget om jul, tror jeg, men det her er med en helt andet baggrund. Jeg tror i bund og grund, at når man holder Chanukkah, så minder det rigtig meget om jul.

Edris: Vi har noget, der hedder Eid. Det varer i tre dage og er lidt á la jul, kan man sige. Når man fejrer Eid, får man nyt tøj, går rundt til familien og får noget mad, kaffe eller te. Børnene får en lille smule penge, og vi leger lidt med fyrværkeri.

Det kan godt minde om jul, men det er ikke lige så udbredt med hensyn til gaver, og at der skal pyntes op. Selvfølgelig er det en stor ting for muslimer at holde Eid. Man siger også, at det er en mulighed for, at fjender skal blive til venner.

Jul, Jesus og Kristendom

De tre studerende har deres egne højtider, men når folk omkring en render rundt med nissehuer og synger ”Glade Jul”, er det svært ikke at lade sig påvirke af stemningen på trods af, det er modstridende med deres religion.

Foto: Privat
Ortal Knudsen på 23 år læser mellemøststudier på Københavns Universitet og har sin baggrund i jødedommen. Med en jødisk mor og en dansk far har hun haft travlt med at nå både Chanukkah og jul i december.

Mathias: Hverken jeg eller mine søskende er døbt, konfirmeret eller medlem af folkekirken. Det er mine forældre heller ikke. Min lillesøster har fødselsdag den 25. december, så derfor holder vi rimelig meget afstand til juleaften og ham der Jesus.

Engang sang vi “Højt Fra Træets Grønne Top” og sådan noget, men det er ikke noget, vi gør mere, kun hvis min farmor gerne lige vil synge en sang. Der er i hvert fald ikke nogen stjerne på toppen af træet. Det skal der ikke være.

Ortal: Jeg holder jul. Måske ikke lige i den ånd man skal, hvor man fejrer alt det med Jesu fødsel, men jeg er med på hele gaveræset, oppyntning, træet og så videre.

Jeg er begyndt at holde det med min kærestes familie, hvor vi får andesteg og danser om træet. Jeg tror, jeg holder jul på samme måde som mange andre. Når jeg gør det, er det ikke for at fejre Jesu fødsel. Jeg tror, at der, hvor det måske bliver lidt en gråzone for mig, er, hvis man skal i kirke i forbindelse med jul, eller hvis jeg skal stå og synge med på salmer, der handler om at prise Jesus. Der kan det godt blive lidt mærkeligt for mig, for det er slet ikke derfor, jeg gør det. Men jeg ser ikke rigtig noget alvorligt problem i, at jeg holder jul med min kæreste eller køber julegaver eller pynter op og laver juledekorationer. Fordi for mig er det ikke noget religiøst. For mig er det bare en hyggelig tradition. Og det er noget, der ligesom gør decembermåned lidt hyggeligere.

Edris: Religionsmæssigt vil det være forkert for mig at sige, at jeg vil holde jul. Min religion siger, at jeg skal tro på Jesus, men som en profet. Jeg skal tro på, hvad han har sagt. Men der, hvor det adskiller sig fra kristendommen, er, at den siger, han var Guds søn, hvor vi siger, at han ikke var. Han var fuldstændig ligesom vores profet Muhammed. Han var bare en budbringer. Derfor kan jeg ikke tro på jul.

Jul, jul, jul – alle vegne jul

Når mørket lægger sig over december, holder julelys og julepynt gaderne tændte. Julen er overalt, og det kan godt være lidt af en stor pebernød at sluge, mener de tre studerende.

Foto: Malte Lillelund Nørgaard
Edris Sadat på 22 år læser til farmaceut på Syddansk Universitet. Han kom fra Afghanistan til Danmark som 10-årig. Siden da har han oplevet decembermåned som en hyggelig tid, på trods af at jul ikke er noget, han og hans muslimske familie fejrer.

Mathias: Det er pisseirriterende. Det er blevet kørt helt vildt op, især når man ikke selv fejrer det. Som sådan føler jeg, at alle de julesituationer og julekalendere ikke har noget med mig at gøre.

Man kan godt nyde, at der er ju
leoppyntning i forskellige byer og så videre, men bare det at der kommer julebryg den 2. november, det synes jeg efterhånden er så kommercielt. Coca-Cola bruger julemanden i deres reklamer, og Sankt Nikolaus er en gammel tysk opfindelse, ligesom juletræet. Det har ikke særlig meget med jul at gøre.

Det er ikke så meget jul som sådan, hvor folk sætter sig ned d. 24. december og er sammen, det er mere alt det udenom. Den samme jule-cd, hvor der er kommet et nyt nummer på hvert år, eller de samme forbandede reklamer, juletilbud og lange reklamepauser. Man kan ikke rigtig gå nogen steder uden at høre jul, jul, jul!

Ortal: Jeg synes, julepynt, julekalendere og så videre er enormt hyggelige. Det er en del af julen og december. Men man bliver hurtigt træt af det, når de begynder med det allerede i oktober og november.

Edris: Man går altid voldsomt meget til den i byen, men altså jeg synes, det er flot. Jeg synes, det er godt, at man gør det. Der er jo julestemning over alt. Når man snakker med venner og familier, er der jo den der spænding. På Facebook skriver folk, hvordan de glæder sig til jul tre måneder før, det kommer. Jeg synes, det er fedt nok. Det er spændende. Og så er det jo bare hygge. Det er en god måde at få folk til at være sammen på.

The following two tabs change content below.

Caroline Gundesen

Nyeste indlæg af Caroline Gundesen (se alle)