Julen er en velsignet tid. Men for den internationale studerende Nueng er den danske julehygge ét stort mysterium.

This is box title
I anledning af juletiden følger på dette opslag en novelle, der absolut ikke må tages alvorligt. Tag med til julefrokost, tag en fremmed under armen og tag en frikadelle! 

Slask. Karrysilden rammer Theas bryster og slæber et gult spor efter sig på sin vej ned gennem den dybe kavalergang. Morten er på. Han får slikket sild og karryslæb op ad kavalergangen, inden han bunder en Gammel Dansk og fuldfører julens første bodysild. Hans store krop er skruet ned i et nissepigekostume, hvor syningerne har strukket sig selv til det yderste, og hans brystbehåring bruser frem fra de hvide blonder.

Nueng ser måbende til. Han er lige trådt ind ad døren til studiekammeraternes julefrokost. Det er ikke mange måneder siden, han kom til landet, og for ham er dansksprogede fester stadig lige så uforståelige som det danske sprogs hakken. Nueng er international historiestuderende med udrejsetilladelse fra Thailand og sin mor.

Men julen havde nu engang bragt et velsignet tilbud om en fest, og fordi Nueng havde gjort sit forarbejde godt, vidste han, at julen er den tid på året, hvor danskerne hygger allermest.

[quotebox]I det stærkt alkoholiserede nisselandskab får han øje på sin veninde Stine fra studiet[/quotebox]

Allerede i starten af november var hans højtelskede spothylder i Netto fyldt med uspiselige genstande. Chokolade formet som fede mænd, små brune kugler, som han mest af alt forbandt med restproduktet af det, han fodrede sin ged med. Orange klumper, som han først troede var vingummi, men på det grusomste måtte erfare var flæsk. Hvad det så end var.

I hvert tilfælde følte han sig ikke helt uprøvet udi disciplinen jul, da han denne fredag aften troppede op til julefrokosten. Til trods for at han var blevet hærdet, var karrysilden og de blottede kvindebryster alligevel lidt af en mavepuster for den unge Nueng. Men hvis i aften var aftenen, hvor han skulle finde hoved og grisehale i julehyggen, så måtte han vove sig længere ind i festlighederne og det uendelige virvar af primitiv papirspynt og stærkt krydrede lugte. Den stærkeste af dem fik han snart koblet på Morten.

I det stærkt alkoholiserede nisselandskab får han øje på sin veninde Stine fra studiet. Lettet maser han sig igennem mængden af dansende og kyssende mennesker og skal lige til at sige hej, da hun rækker et fad frem imod ham og udbryder med gebrokken entusiasme:

”These are jew cakes. Fresh out of the oven.”

Nueng har læst på lektien, og han ved godt, hvornår jøderne sidst blev smidt i ovnen. Skræmt bakker han væk fra hende. Antisemitisme hedder det vist, men han når ikke at sige noget til hende, før han bakker ind i bordet bag sig og i stedet må forsvare sig mod den kaskade af flæskesvær og marcipangrise, der nu hagler ned over ham. Hvad er der med det dyr?

”What do you look so scared of? It’s not like they are real jews. Jezz, we would only do that to Swedish people,” griner Stine, da hun ser rædslen i hans øjne.

Beroligelsen virker ikke. Alligevel lader han sig overtale til at sætte sig ned sammen med hende. Hun falder hurtigt i snak med en anden, og han prikker skeptisk til den frikadelle, der er blevet efterladt på tallerkenen foran ham. Overfor ham synger kammeraterne højlydt, og falske toner rammer hans trommehinde som en ørefigen. Højre næseflig vejrer. Noget stærkt krydret er på vej i hans retning. Morten. Han smider en skinket arm om Nuengs skulder i en kærlig omfavnelse.

”Du er sgju en guttermand, er do!”

Illustration: Simon Johansen

 

Nueng holder vejret. Thea redder hans lugtesans, da hun hiver Morten med ud på toilettet. Det havde sikkert noget med sild at gøre. Igen overladt til sig selv scanner han bordet efter noget, han kan forholde sig til. Han finder sin redningskrans imellem svineparaden. Øl.

Han sætter flasken for munden og slubrer den i sig. Arh! Grønne bobler stiger op gennem maven til hovedet og sløver hans tanker, der ellers var ved at boble over.

En velsignet fred spreder sig i kroppen på ham. I takt med at tankerne bliver slørede, står meningen med galskaben klarere. Han lader sig lulle ind i den samme beruselse, som de andre befinder sig i. Højtidsstemt tager han imod dildsnapsen – ’hva’ faen!’

Gennem sit tågede udsyn er Nueng tilskuer til et besynderligt syn. Hans medstuderende har dannet en række, der svajer faretruende fra side til side som en fordrukken guirlande. Morten er dukket op fra sit mærkværdigt lange toiletbesøg og griber igen fat i Nuengs smalle skuldre.

Han lader sig rive med ind i en vaklende kæde af udsparkende, hænderkastende og hujende medstuderende, der danser sig igennem stuerne, imens de skråler med på ’Nu’ det jul igen’.

”Nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen – og mor hun ligger under bordet!”

Efter alt hvad Nueng har været vidne til i aften, kigger han for en sikkerheds skyld ind under den nærmeste dug. Ingen alarm. Gad vide hvad dette besynderlige ritual nu dækker over?

”It means that Christsmas lasts all the way to Easter,” råber Stine bag ham.

Nueng kan mærke det. Pludseligt forstår han den, julestemningen. Den har sneget sig ind på ham og trukket ham ind i en kaotisk juleeufori. Måske er det alkoholen, der oversætter for ham, men her midt i kæden af studiekammerater og med Stines hænder på sine skuldre, føles det hele pludselig ikke så fremmed mere.

Hvis julen virkelig varer lige indtil påske, så er der tid endnu til at vende sig til smagen af pebernødder, marcipangrise og slatten flæsk.

The following two tabs change content below.

Anne Sofie Feld

Nyeste indlæg af Anne Sofie Feld (se alle)