Når studerende snyder til eksamen, stjæler de fra andres tekster. Men anderledes eksaminer kan måske stoppe plagieringen.

”I gamle dage kunne det være sådan noget med små sedler ude på toilettet. Det er der ikke noget af nu. 90 % af alt snyd, som vi opdager, er afskrift fra internettet,” fortæller Preben Sørensen, studiechef på Aalborg Universitet.

Når de studerende snyder til eksamen, skriver de for det meste af. På nettet er der mange gode citater, man kan gøre til sine egne, siger Preben Sørensen. På Syddansk Universitet er tendensen den samme, fortæller studieleder Per Christian Andersen.

Det ligger jo, desværre, lige til højrebenet.

Når studerende plagierer, tager de tekststykker, som de ikke selv har skrevet, med i deres opgaver uden at angive, at det er en anden, der har skrevet det. Mens Aalborg Universitet har omkring 20 sager om eksamensnyd om året, havde RUC sager mod 13 personer sidste år, Aarhus Universitet 55 til 60 sager, Københavns Universitet 51 og Syddansk Universitet havde sager mod 105 studerende. Det har ikke været muligt at finde en forklaring på, hvorfor Syddansk Universitet har flere sager end de andre universiteter, men universitet mener, det måske er fordi, de er gode til at opdage snyd.

Bare lige google det

Internettet betyder, at det er muligt at skaffe viden på en ny måde, fortæller Hanne Leth Andersen, der er uddannelsesforsker og prorektor med ansvar for uddannelse på RUC. Når de studerende er i tvivl om noget, kan de bare tage computeren frem og google det.

Derfor må universiteterne indføre eksaminer, hvor de studerende ikke kan hente svaret på nettet. Hun mener, at universiteterne skal bruge færre eksaminer, hvor de studerende skal vise, at de ved noget om et emne. For eksempel redegøre for, hvad der findes af markedsføringsteorier. De studerende bør ikke kun redegøre. I stedet skal eksaminerne være bygget op omkring problemer, de studerende skal løse. Så findes svaret ikke noget andet sted, og de studerende skal tænke selv. Det kunne for eksempel være en eksamen, hvor den studerende skal tilrettelægge en markedsføringsstrategi for Danish Crown.

[quotebox]Det vil typisk være en studerende, der skriver en eneopgave, der laver eksamenssnyd. Medstuderende er jo meget retfærdighedsbevidste, og de er jo ikke interesserede i, at én snyder. Så skal de jo i hvert fald være enige om det.[/quotebox]

Desuden mener hun også, at de studerende skal have mere kontakt med vejlederne. Både så de ikke blive hægtet af undervisningen og får brug for at snyde, og fordi vejlederne bedre vil kunne spotte snyd, hvis de kender deres studerende.

Lære mest muligt, ikke snyde bedst muligt

Aalborg Universitet har allerede moderne eksamensformer, fortæller Preben Sørensen. En stor del af uddannelsen er projektrapporter, hvor de studerende skal tænke selv hele vejen igennem. Til eksamen denne vinter vil Aalborg Universitet scanne alle afgangsprojekter med deres antiplagieringsprogram, Ephorus, som de bruger 65.000 kroner på om året. På den måde håber de at kunne skræmme studerende fra overhovedet at tænke på at plagiere. Også Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet bruger antiplagieringsprogrammer. Programmerne sammenligner eksamensopgaverne med tekster på internettet og opgaver, der tidligere er blevet scannet.

Det gør studerende til modstandere, som vi skal tjekke hele tiden. Vi skal arbejde for, at de ikke snyder.

Hanne Leth Andersen mener, at antiplagieringsprogrammerne kan være en falsk tryghed og at universiteterne bør arbejde for, at de studerende ikke snyder i første omgang.

”Det gør studerende til modstandere, som vi skal tjekke hele tiden. Vi skal arbejde for, at de ikke snyder. Jeg går ind for et universitetsmiljø, hvor vi samarbejder om, at de studerende lærer mest muligt, og ikke lærer at snyde bedst muligt.”

Hvad vi kan få

Studienævnet for pædagogik på Syddansk Universitet har de sidste år arbejdet med anderledes eksamensformer, fortæller studieleder Herdis Toft. Studienævnet har prøvet at indføre flere eksaminer, hvor de studerende skal tænke selv. Eksaminer der forholder sig til, hvad der sker på studiet lige nu og her, og hvor svaret ikke kan findes andres steder. Det har studienævnet gjort, fordi de mener, at det er en bedre måde at holde eksaminer på. Men det har også spillet ind, at det på den måde bliver sværere at plagiere.

Studienævnet har indført case-eksaminer, hvor underviserne opfinder en case, som de studerende skal arbejde med. Desuden har de indført porteføljeeksaminer, hvor den studerende skal samle nogle af de produkter, de har lavet i løbet af året, og mundtlige prøver, hvor de studerende forsvarer deres arbejde. Til januar kan de studerende på Institut for Kulturvidenskaber på SDU også vælge at arbejde i grupper til nogle af eksaminerne.

”Det vil typisk være en studerende, der skriver en eneopgave, der laver eksamenssnyd. Medstuderende er jo meget retfærdighedsbevidste, og de er jo ikke interesserede i, at én snyder. Så skal de jo i hvert fald være enige om det.”

Den mest brugte eksamensform er skriftlige opgaver, som de studerende skriver derhjemme. Det er her, det er nemmest at hente svaret på nettet, fortæller Herdis Toft. Men det er også den billigste måde at holde eksamen på. Så i sparetider kommer der flere skriftlige hjemmeopgaver, fortæller hun.

”Der er mange måder, vi gerne ville gøre det på, men enten må vi ikke, eller også har vi ikke penge nok. Man går ind og kigger på sit budget og siger: ’Hvad vil vi gerne have? Og hvad kan vi få?’”

 

The following two tabs change content below.

Nina Aagaard

Nyeste indlæg af Nina Aagaard (se alle)