Studenterforeninger kan gøre studielivet bedre. Det får studerende til at føle, de hører til på universitetet.

Syddanske Studerende, Syddansk Akademisk Jagtforening Odense og Filmklubben kan gøre det bedre at studere. Det fortæller Anna Juul Bager fra Center for Undervisning og Læring på Aarhus Universitet.

”Studenterforeninger skaber et fællesskab for dem, der er med, som de måske ikke får på deres hold.”

Anna Juul Bager har undersøgt studiemiljøet på Aarhus Universitet. Ifølge hende er to ting især afgørende for, at studerende trives på universitetet: følelsen af at være en del af et fagligt fællesskab og følelsen af at være del af et socialt fællesskab. Studenterforeninger kan bidrage til begge dele. De giver medlemmerne lejlighed til at engagere sig i deres uddannelse og bruge deres eftermiddage ude på universitetet. På den måde kommer de til at føle, at de hører til.

Det er der, hvor man bliver del af et socialt netværk, når man møder de samme mennesker uge efter uge.

31 studenterforeninger er listet på Syddansk Universitets hjemmeside. Men det er ikke alle, der stadig er aktive. Det har ikke været muligt at finde tal fra Syddansk Universitet, der viser, hvor meget tid de studerende bruger på foreningsarbejde. Men på Aarhus Universitet bruger 3 % af de studerende en time om ugen på foreningsarbejde, 5 % bruger to timer, 1,4 % bruger 10 timer. Størstedelen, 79 %, laver ikke foreningsarbejde.

Skaber studiemiljø

Men selvom de fleste ikke er aktive i en studenterforening, kan de også få glæde af studenterforeningerne, mener Anna Juul Bager. Studenterforeningerne arrangerer fester, faglige dage og brætspilaftner og skaber på den måde et miljø på universitet, som andre studerende også bliver en del af.

I foråret blev Lars Kirkegaard ansat i den nye stilling aktivitetsmanager. Han skal hjælpe studenterforeningerne med at blive mere synlige.

Idræt er centralt for os. Det er sundt både fysisk, psykisk og socialt.

Ideen er, at få de studerende til at blive en del af at fællesskab, og få dem til at trives. Universitet håber, at flere studerende så vil fortsætte med at læse og gøre deres uddannelse færdig på Syddansk Universitet, fortæller Lars Kirkegaard:

”Når man spiller volleyball hver mandag aften. Det er der, hvor man bliver del af et socialt netværk, når man møder de samme mennesker uge efter uge.”

Han har begyndt sit arbejde med at fokusere på idrætsforeninger. De Studerendes Idrætsforening Odense, DSIO, har 450 medlemmer. Sammen har de sat det mål, at foreningen skal have dobbelt så mange medlemmer ved sommerferien.

”Idræt er centralt for os. Det er sundt både fysisk, psykisk og socialt.”

Hvad hvis man ikke kan lide at dyrke sport?

”Til at starte med har vi valgt idræt. Men vi vil gerne have foldet det her billede ud på sigt, også til de kreative ting. De studerende har jo forskellige interesser.”

The following two tabs change content below.

Nina Aagaard

Nyeste indlæg af Nina Aagaard (se alle)