Der er ikke megen eufori omkring valgene ved de danske universiteter. Nej, snarere tværtimod. Valgdeltagelsen er i bund, og det kan ifølge en valgforsker betyde, at demokratiet trækker sorteper. Imens taler interesseorganisationer og administration om solidaritet. Men er det mon nok?

Hvornår ligger universitetsvalget, hvem stiller op, og hvad er det egentlig, vi stemmer om?

Kan du svare på disse tre spørgsmål, så er du del af en eksklusiv klub i det danske universitetsmiljø. Der er nemlig ikke mange, der interesserer sig for universitetsvalgene, kandidaterne og den studenterpolitiske dagsorden i det hele taget.

Det tyder det i hvert fald ikke på, hvis man tager udgangspunkt i stemmeprocenterne ved valget til universiteternes øverste myndighed, bestyrelsen. På Syddansk Universitet stemte 12,8 procent af de studerende, mens topscoreren i denne disciplin var Copenhagen Business School med en valgdeltagelse på næsten 25 procent. Længst mod nord, i Aalborg, gik kun knap syv procent til stemmeurnerne.

Studenterorganisationerne har en opgave i at mobilisere og fortælle de studerende, at der er valg, og at det rent faktisk betyder noget. Den opgave mener jeg ikke, de har været gode nok til at påtage sig. Når de ikke kan få fat i den menige studerende, så har det altså en negativ effekt.

Nogle steder har valgdeltagelsen tidligere været højere, men sjældent har mere end 20 procent bekendt kulør ved bestyrelsesvalgene. Så spørgsmålet er, hvor det lave engagement ligger begravet, og om det kan vækkes til live. Det har Klaus Levinsen, valgforsker og lektor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, et bud på.

”Valgdeltagelsen kan først og fremmest bygge på de incitamenter, som de studerende har for at stemme. Og her kommer to modsatrettede tolkninger i spil. Hvis det kører, som det skal i ens dagligdag på universitetet, kan det være svært at finde en grund til at stemme. Samtidig tror de studerende måske slet ikke, at de alligevel kan ændre noget og få nogen indflydelse, hvis de vælger at give deres mening til kende,” vurderer Klaus Levinsen og fortsætter:

”Og hvor synlig er studenterdemokratiet egentlig i dagligdagen? Ikke synligt nok, tror jeg. Hvis man vil ændre på valgdeltagelsen, kræver det, at de studerende bliver gjort opmærksomme på, at de er en del af en demokratisk arbejdsplads.”

Demokratiet kan blive sorteper

Ved det kommende universitetsvalg, der afholdes 20.-21. november, stiller to lister op til de to bestyrelsesposter, der er afsat til de studerende. Det drejer sig om Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende. Og det er særligt studenterorganisationerne, der, ifølge Klaus Levinsen, bør påtage sig et ansvar, hvis valgdeltagelsen skal højere op, end den er i dag.

”Studenterorganisationerne har en opgave i at mobilisere og fortælle de studerende, at der er valg, og at det rent faktisk betyder noget. Den opgave mener jeg ikke, de har været gode nok til at påtage sig. Når de ikke kan få fat i den menige studerende, så har det altså en negativ effekt,” påpeger Klaus Levinsen.

Har universitetet ikke også en forpligtelse og et motiv til at engagere de studerende? De ønsker vel også, at flere stemmer, og at de bedst egnede træder ind i bestyrelsen?

”Jo, det har de. De skal fortælle de studerende, hvilke muligheder de har for indflydelse, og at de er en del af et demokrati på universitetet. Men jeg mener heller ikke, at universitetet skal blande sig for meget. De støtter jo foreninger og studenterorganisationer med tilskud, og så bør de af de demokratiske hensyn ikke involvere sig yderligere,” mener Klaus Levinsen.

Netop demokratiet kan blive sorteper, hvis udviklingen fortsætter. Klaus Levinsen advarer nemlig om faren ved, at den studenterpolitiske debat bliver et eliteanliggende, hvor kun de der sidder til højbords i bestyrelsen i råd og i nævn, får deres stemme hørt.

Vi vil meget gerne have de studerendes råd. Og vi gør det jo ikke for vores egen skyld, men fordi vi gerne vil vide, hvad de mener, så vi kan gøre det bedre. Men det finder vi jo kun ud af, hvis de siger det højt.

Da der for to år siden senest blev afholdt valg til universitetets bestyrelse, erobrede Syddanske Studerende begge pladser. Dengang gik de til valg på at skabe et bedre studiemiljø, højere kvalitet i uddannelserne og lige vilkår til danske og internationale studerende. Den nuværende formand, Peter Lykkegaard Hansen, er enig i, at den faglige debat kan blive for sammenspist, men hvis det skal ændres, skal også universitetet og de studerende ud af ringhjørnet,

”Det handler både om de aktive, de ansatte og de studerende. Vi skal helt klart være bedre til at kommunikere studenterpolitikken ud til de studerende, men universitetet kan også sagtens gøre det mere overskueligt, mens både institutter, centre og undervisere skal blive bedre til at fortælle de studerende, at de har indflydelse. Og mulighed for selv at tage den. Endelig skal de studerende også selv være mere kritiske. Synes de, at undervisningen, faciliteterne og mulighederne er gode nok? Hvis ikke, vil de så gøre noget ved det?” spørger Peter Lykkegaard Hansen.

Indflydelsen er inden for rækkevide

Over hele landet er meldingen altså den samme; de studerende gider ikke stemme. Hvis man spørger Torben Holm, formand for Danske Studerendes Fællesråd, skyldes det dog ikke, at de danske studerende er dovne og kun interesserer sig for deres studie.

”Jeg tror egentlig gerne, de studerende vil. Der foregår jo for eksempel masser af stærke sociale og faglige aktiviteter på universiteterne, her i blandt fredagsbarer og idrætsklubber. Så jeg tror ikke, det handler om, at de studerende ikke vil, men om at der skabes en bedre kobling mellem krydset i stemmeboksen og ens hverdag på studiet,” siger Torben Holm.

Ligesom Peter Lykkegaard Hansen mener Torben Holm, at vejen ud af den lave valgdeltagelse forudsætter dialog blandt interesseorganisationer, studerende og universitetet. Torben Holm håber, man kan stå sammen om en indsats, så det tydeliggøres for de studerende, at det nytter noget at involvere sig.

Den væsentligste grund, til at folk ikke stemmer, er faktisk, at de ikke bliver opfordret til det.

Rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede, medgiver, at valgdeltagelsen er for lav. Han er selv fra en tid, hvor tredive til halvtreds procent af de studerende gav deres studenterpolitiske holdning til kende. Jens Oddershede lægger særlig vægt på det grundlæggende i, at de studerende føler, at deres engagement gør en forskel. Han nævner selv den nye fredagsbar og etableringen af det kommende studenterhus som bevis for, at det nytter noget, hvis man søger indflydelse.

”Den nye fredagsbar og studenterhus blev netop en realitet efter pres fra de studerende. Vi vil meget gerne have de studerendes råd. Og vi gør det jo ikke for vores egen skyld, men fordi vi gerne vil vide, hvad de mener, så vi kan gøre det bedre. Men det finder vi jo kun ud af, hvis de siger det højt,” understreger Jens Oddershede.

Også Klaus Levinsen mener, at indflydelsen er indenfor rækkevidde. Han nævner selv studienævnene som en platform, hvor de studerende har rig mulighed for at få indflydelse på deres egen dagligdag. Men i første omgang handler det om at få de studerende ned i stemmeboksen.

”Den væsentligste grund, til at folk ikke stemmer, er faktisk, at de ikke bliver opfordret til det,” afslutter Klaus Levinsen.

[faktabox  header=Engagement]

  • Der sidder to studenterrepræsentanter i hver af de danske univeristetsbestyrelser
  • Valgdeltagelse ved seneste universitetsbestyrelsesvalg. Og for fem år siden.
    • Københavns Universitet
      2007: 13,9%  – 2011: 14,6%
    • Syddansk Universitet
      2007: 10,6%  – 2011: 12,8%
    • Aarhus Universitet
      2007: 14,8% – 18,9%
    • Roskilde Universitetscenter
      2007: 23,6% – 2011: 21,5%
    • Aalborg Universitet
      2007: 18,7% – 2011: 6,9%
    • Copenhagen Business School
      2007: 13,43% – 2011: 24,9%
      Det har desværre ikke været muligt at komme i besiddelse af valgresultaterne fra Danmarks Tekniske Universitet og IT-universitetet i København. 

[/faktabox]

 

The following two tabs change content below.

Christian Birk

Nyeste indlæg af Christian Birk (se alle)