Anne Mørk undersøger, hvorfor amerikanerne synes, at en velfærdsstat er noget skamfuldt. Og hvorfor de – i meget højere grad end europæerne – definerer sig selv som gode samfundsborgere ved at lave friviligt arbejde. Hun forsker også i, hvordan præsidenterne i USA bruger frivillige organisationer politisk.

Ask not what your country can do for you. Ask what you can do for your country. Spørg ikke om, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land. Citatet stammer fra den amerikanske præsident J.F. Kennedy. Og det har sat en masse tanker i gang hos Anne Mørk fra Center for Amerikanske Studier. Hun forsker i, hvordan Kennedy – og alle andre amerikanske præsidenter efter ham – har mobiliseret amerikanere til lave frivilligt, socialt arbejde. Og hvordan politikerne bruger statsdrevne, frivillige organisationer og foreninger – de såkaldte National Service Corps – som en del af deres politik.

[faktabox header=”Anne Mørk”]

Anne Mørk er cand.mag. og ph.d.-studerende ved Center for Amerikanske Studier under Institut for Historie.

Sidste år modtog hun universitetets guldmedalje for sit cand.mag.-speciale om Robert Kennedy som ikon for amerikansk liberalisme.

Anne Mørk tog hul på sin ph.d.afhandling sidste år. I de næste otte måneder er hun i Washington D.C. Her skal hun bl.a. grave i den amerikanske stats arkiver og studere alt det materiale, der findes om præsidenternes frivillige organisationer – de såkaldte National Service Corps.

[/faktabox]

Hvad går din forskning ud på?

Jeg undersøger, hvordan amerikanske præsidenter bruger frivillige organisationer som led i deres indenrigspolitik. Og hvordan de gennem deres taler, retorik og politik mobiliserer amerikanerne til at yde en indsats for USA. Frivilligheden har været faldende i lange perioder, men ellers har der i USA altid været en stor tradition for at arbejde frivilligt og hjælpe med socialt arbejde. Amerikanerne hjælper f.eks. med at tage sig af de gamle, de hjemløse eller de fattige i lokalsamfundet. Det har historisk set aldrig været statens opgave – det er familiens eller lokalsamfundets. Derfor har man i USA et meget anstrengt forhold til velfærdsstaten. Sådan er det jo ikke i Danmark, men i USA er en velfærdstat noget pinligt: Man skal helst klare sig selv, og derfor deltager mange amerikanere i det offentlige liv og laver frivilligt, socialt arbejde.

Siden 1960‘erne er velfærdsstaten vokset markant, og derfor undersøger jeg også, hvordan de frivillige organisationer i USA udvikler sig i takt med, at staten overtager flere og flere af de sociale opgaver: Påvirker det folks engagement og lyst til at arbejde frivilligt?

Hvorfor har du valgt det her emne?

Jeg har altid været fascineret af amerikanske præsidenter. De har en helt anden status end vores statsministre. De er forbilleder, og hvad præsidenten siger, spiller en stor rolle i amerikanernes liv.

[quotebox]Amerikanerne har en helt anden tradition for frivilligt arbejde[/quotebox]

Der er dog allerede forsket rigtig meget i amerikanske præsidenter: I deres politik, magt og forhold til Kongressen og andre magtfulde aktører. Så jeg ville finde et emne, der endnu ikke var belyst – og gerne et emne, der afdækker præsidentens forhold til helt almindelige mennesker. Derudover var der to andre spørgsmål, der altid har optaget mig: Nemlig hvad man skylder sit land, og hvornår man er en god samfundsborger. Her er USA et meget specielt land. Amerikanerne har en helt anden tradition for frivilligt arbejde. Og de definerer sig som amerikanere ved at arbejde frivilligt. Man er en god amerikaner og en god borger, hvis man arbejder frivilligt eller på anden vis tjener sit land.

Hvad har du gjort indtil videre?

Jeg har blandt andet koncentreret mig om det første rigtige Nationale Service Corps. I USA har præsidenterne deres egne frivillige organisationer, som de personligt opretter. Organisationerne drives af frivillige og yder en eller anden form for social bistand. Den første og mest kendte organisation er JF Kennedys Fredskorps – the Peace Corps. Hensigten var at få unge amerikanere til at tjene USA ved at rejse ud i tredjeverdenslande. De unge byggede brønde, huse og skoler og ydede på den måde økonomisk bistand. Samtidig kunne de lære befolkningen i de fattige lande om demokrati – og gøre dem venligt stemt over for USA.

[quotebox] Her kan vi lade os inspirere af, hvordan amerikanerne bruger frivillige foreninger til at løse sociale problemer[/quotebox]

Det var jo en meget idealistisk tid, og Fredskorspet havde stor succces. Organisationen eksisterer stadig og er i dag forbillede for alle andre statslige organisationer. Det er det korps, som alle de andre præsidenter sidenhen har forsøgt at kopiere i opbygning, struktur og måde at hverve frivillige på.

Du er i USA de næste 8 måneder – hvad skal du?

Jeg har fået adgang til nationalarkiverne i Washington D.C., og her ligger en stor del af mit arbejde. Jeg skal ind i de forskellige organisationers arkiver og se, hvad der er skrevet om dem. Hvad er der af bøger, breve og interne memoer fra præsidenten? Og så kigger jeg også på, hvordan den offentlige debat har været. Der har i tidens løb været en masse modstand i blandt andet Kongressen, hvor præsidenternes politiske modstandere har syntes, at det var spild af tid med de her nationale korps.

Der har ikke før været forsket i organisationernes samlede udvikling inden for de sidste 50 år, så det bliver spændende.

Hvad kan din forskning bruges til?

Den kan bruges til at aflive eller bekræfte, om velfærdstaten dræber alt frivilligt initiativ og arbejde. Og så kan vi europæere måske lære af amerikanernes syn på frivilligt arbejde. Især i krisetider, hvor vi må skære ned i velfærdsydelserne. Her kan vi lade os inspirere af, hvordan amerikanerne bruger frivillige foreninger til at løse sociale problemer. Og hvordan de ønsker at bidrage til samfundet – og ikke bare overlader det hele til staten.

[nyviden]http://www.sdu.dk/nyheder/nyviden/alle_artikler/2012/oktober/usa[/nyviden]

The following two tabs change content below.

Pia S. Gregersen

Nyeste indlæg af Pia S. Gregersen (se alle)